Studiejob på 20 timer bekymrer universiteter

Hvis du er på jagt efter et nyt studiejob, har du måske bemærket, at nogle af stillingerne kræver, at du har virkelig god plads i kalenderen?

Djøfbladet har gennemgået flere hundrede studenterstillinger på en række universiteters jobportaler og på Djøfs portal, Jobunivers. I omtrent hvert femte opslag efterspørger arbejdsgiveren en studentermedhjælper, der kan arbejde 15-20 timer eller endnu mere.

Tilbage i 2015 indskærpede Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet over for en lang række arbejdsgivere, at de ikke burde ansætte studentermedhjælpere mere end 12 timer om ugen, fordi de studerende ellers får sværere ved at gennemføre deres studier. Men noget tyder på, at den opfordring er gået lidt i glemmebogen.

Fra politisk hold er der jævnligt kritik af, at de universitetsstuderende ikke bruger nok tid på deres studier. Men samtidig forventer en del arbejdsgivere altså, at de kan have en halvtidsstilling ved siden af studiet.

”Jeg tænker umiddelbart, at det er en bekymrende tendens,” siger Morten Rask, der er prodekan på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.

Hvad betyder fem timer ekstra?

Umiddelbart er der ikke langt fra 15 til 20 timer. Men bare fem timer ekstra kan være ensbetydende med, at der skal lægges en ekstra dag på kontoret – og det kan have konsekvenser for studierne.

”De studerende får svært ved at bruge den tid på studierne, som vi egentlig forventer. De kommer dårligere forberedt, studieintensiteten bliver lavere, og de mister noget læring. På den vis kan vi godt mærke, at der er en øvre grænse for, hvor meget de studerende kan arbejde, samtidig med at de er tilmeldt et fuldtidsstudie,” siger Jakob Ravn, der er Head of Teaching & Learning på Copenhagen Business School (CBS).

Jakob Ravn fortæller, at studievejledningen på CBS generelt får mange henvendelser fra studerende, som føler sig pressede eller stressede.

”De studerende befinder sig i et krydspres – og det er både tidsmæssigt og præstationsmæssigt, hvor de har en oplevelse af, at de skal performe i en tidlig karrierestilling og samtidig kunne lykkes på uddannelsen,” siger han og understreger, at arbejdspres kun en del af forklaringen på mistrivslen blandt studerende.

Arbejde giver arbejde

I Djøfs studielivsundersøgelse fra 2022 fremgår det, at 81% af de studerende har et job ved siden af studiet. Der er dog stor forskel på, hvor mange timer de studerende lægger på arbejdet. Størstedelen arbejder 0-15 timer om ugen, men 24% bruger 16-20 timer om ugen, og 11% tilbringer mere end 21 timer ugentligt på arbejdspladsen.

Finansministeriet er en af de virksomheder, som i øjeblikket søger en student, som kan arbejde 15-20 timer om ugen. Djøfbladet har spurgt ministeriet, hvorfor studerende skal lægge så mange timer på arbejdspladsen.

”I Finansministeriet ansættes studenter i udgangspunktet med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen, og der angives som hovedregel også 15 timer ugentligt i jobopslagene. Finansministeriet er bevidst om, at der er behov for en høj grad af fleksibilitet for de studerende f.eks. i eksamensperioder og ved større opgaver. Fleksibiliteten betyder, at studerende nogle uger kan arbejde 15-20 timer og andre uger arbejde færre eller ingen timer i de perioder, hvor studiet kræver dette. I det konkrete opslag har der været behov for at tydeliggøre muligheden for at arbejde 15-20 timer ugentligt under forudsætning af, at dette naturligvis passer ind i den studerendes studieliv,” skriver Finansministeriet i et skriftligt svar.

Ministeriet skriver yderligere, at de er af den overbevisning, at studiejob bidrager positivt til de studerendes udvikling, jobparathed efter endt studie samt tilknytning til arbejdsmarkedet.

Selv om de mange arbejdstimer kan have nogle negative konsekvenser for studiet, er Morten Rask og Jakob Ravn enige i, at især et studierelevant job er gavnligt.

Det bekræftes af en analyse fra Dansk Industri (DI). Den viser, at unge, der har job, mens de uddanner sig, har markant større chance for at komme hurtigt i job efter studiet. Blandt de kandidatstuderende, som har arbejdet mere end 15 timer ugentligt, er 75% i beskæftigelse inden for de to første måneder efter endt uddannelse, hvilket kun er tilfældet for 9%, som ikke har arbejdet ved siden af studiet, viser DI’s analyse.

Selv om det på sin vis indikerer, at de mange timer på jobbet er godt givet ud for de studerende, kan mindre også gøre det. Analysen viser nemlig, at jobmulighederne for de kandidatstuderende, der blot har arbejdet fem timer ugentligt, er større, end hvis de slet ikke havde et job.

Hvor mange timer?

Det er vanskeligt at afgøre, hvor mange timer de studerende maksimalt bør bruge på studiejobbet, hvis man spørger Morten Rask, AU.

”Der er fx forskel på, om man er førsteårsstuderende eller skriver speciale. På den måde afhænger det meget af kontekst,” forklarer han.

CBS anbefaler som hovedregel, at studiejobbet maksimalt optager 10-15 timer af den studerendes tid om ugen.

”Vi ser gerne, at de bachelorstuderende har tid til at deltage i det sociale, da det er væsentligt i forhold til at skabe en tilknytning, hvilket også har betydning for det faglige. Vi ved jo godt, at det bliver sværere på kandidatstudierne. Arbejdsgiverne mærker, at de får en billig og relativ fleksibel arbejdskraft,” siger Jakob Ravn, CBS.

Det er dog ikke kun arbejdsgiverne, der efterspørger flere timer, men også de studerende selv, hvis man spørger Jakob Ravn.

”Som studerende er der også et træk i retningen af at arbejde mere, når de begynder at nærme sig at være færdige, og dermed bliver tilknytningen til arbejdsmarkedet at fylde mere og mere. Så derfor vil der være et træk og et push i forhold til at lægge flere timer. Og det kan vi jo godt mærke på kandidatstudierne.”