Studietvivl sendte Maria til Bruxelles

Maria Wildfang sidder i toget på vej til Strasbourg, da Djøfbladet ringer til hende første gang. Hun skal til plenarforsamling, hvor hun skal overvære Europa-Parlamentet debattere aktuelle emner og stemme om en række lovforslag.

Maria Wildfang afsluttede sin bachelor i Europæiske Studier på Syddansk Universitet sidste år, men var ikke klar til at starte på kandidaten. Hun vidste nemlig ikke, hvilken retning hun skulle i.

”Jeg havde overvejet at læse statskundskab som kandidat eller International Security and Law. Derfor tænkte jeg, at det var godt med et år, hvor jeg lige arbejder og ser, om det er noget for mig.”

EU-samarbejdet har været en passion for Maria Wildfang siden 15-16-årsalderen. Dengang skyldtes det fascinationen af, hvordan så mange forskellige lande kunne få EU til at fungere trods deres forskellige kulturer, religioner og sprog. Siden er hun blevet mere optaget af det politiske.

”Det interesserer mig meget, hvordan så meget af EU’s lovgivning påvirker den danske lovgivning, fx barsel og debatten om mindsteløn.”

I begyndelsen af året rejste hun til Bruxelles, hvor hun i seks måneder arbejder som stagiaire – hvilket er EU-lingo for praktikant – hos Folketingets repræsentant ved EU.

Mødet med Europa-Parlamentet

Maria Wildfang husker, første gang hun trådte ind i Europa-Parlamentets store sal, hvor medlemmerne sidder bænket i en cirkel rundt om talerstolen. Langs salens mure er der små bokse til tolke fra de forskellige medlemslande.

I parlamentet må alle snakke deres nationalsprog. Derfor er mange af medlemmerne typisk udstyret med høretelefoner, hvor de kan høre tolkenes oversættelse af debatterne.

”Når jeg har siddet og kigget rundt på boksene, har det været meget tydeligt at spotte tolken for fx Spanien og Italien. De snakker meget med deres hænder, mens sådan nogle som os nærmest sidder helt stille og snakker ud i luften,” griner hun.

Maria Wildfang har primært sin daglige gang i kontorbygningen ved siden af Europa-Parlamentet. Hun og kollegaernes primære opgave er at rapportere tilbage fra Europa-Parlamentet til Folketingets Europaudvalg og til fagudvalgene.

”Man kan sige, at kontoret hernede er et bindeled mellem Folketinget og EU.”

En af Maria Wildfangs arbejdsopgaver er at følge med i de sager, som Folketinget prioriterer.

”Jeg har bl.a. siddet med European Media Freedom Act, som er ret stort i øjeblikket. EU vil lave noget lovgivning om mediefrihed, men hvor man i Danmark har udfordringer med det nuværende forslag pga. den model, vi har derhjemme med fx public service som DR og TV 2.”

Det var også her, det gik op for Maria Wildfang, nøjagtig hvor svært det er at finde rundt i Europa-Parlamentet, der spreder sig over 12 etager og adskillige bygninger. For da hun tog plads i den store sal for at høre om medielovgivning, var der asyl og migration på agendaen i høretelefonerne. Hun var tydeligvis gået forkert og måtte atter sætte jagten ind på det rigtige lokale.

Grænseoverskridende kriser

Det er faktisk anden gang, at Maria Wildfang er i praktik. Første gang var under bacheloren, hvor hun var hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), og siden blev hun studentermedhjælper. Her var hun med til at starte ungeprojektet DEO Ung. I den forbindelse blev hun inviteret ind i Europahuset, hvor hun, et par kollegaer og de frivillige skulle snakke med Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet, om Europas ungdom og fremtiden.

Det er vigtigt for Maria Wildfang at bringe EU til danskernes opmærksomhed. Hun oplever, at interessen for EU ikke er så stor i Danmark, og det forstår hun egentlig godt. Det kan være komplekst at forstå samarbejdet og forskellen på fx Det Europæiske Råd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet – og så er der ovenikøbet et parlament både i Bruxelles og Strasbourg.

”Jeg tror, der er mange, der ikke føler, at EU er så vigtigt, fordi det er langt væk, når man sidder hjemme i København, Aarhus, Sønderborg, eller hvor man nu kommer fra.”

Hvorfor synes du, det er vigtigt?

”Mange af de store konflikter og kriser, vi står overfor i øjeblikket, er grænseoverskridende. Det er ikke noget, vi kan klare selv,” siger hun og peger bl.a. på konsekvenserne af krigen i Ukraine.

En anden måde at arbejde på

Selv om Maria Wildfang kun har været i Bruxelles i halvanden måned, har hun allerede lært meget, der rækker ud over teorien på studiet.

”Efter mødet med forskellige myndigheder, institutioner og kulturer hernede skal man lige vænne sig til bureaukratiet. Ting tager længere tid end i Danmark,” siger hun.

Noget, der i Danmark kan klares på en eftermiddag, kan tage flere dage i Bruxelles.

”Det er ikke, fordi det er useriøst, men det er bare en anden arbejdstilgang,” fastslår hun.

Tingene foregår generelt i et lidt lavere gear, end Maria Wildfang havde troet. På studiet har hun stiftet bekendtskab med lovgivningsprocesserne og de dertilhørende procedurer. I teorien lod processen til at være mejslet i sten, men hun har allerede fundet ud af, at der er flere genveje i lovgivningsmøllen, når et forslag stemmes ned, skal debatteres igen og skal nås til enighed om igen.

”Selvom jeg har læst, at det kan tage flere år at få noget EU-lovgivning gennemført, så er det noget helt andet at komme herned og rent faktisk opleve forslagene blive fremlagt i salen. Det har overrasket mig lidt, at det ikke var så hurtigt eller så ligetil, som jeg havde forestillet mig.”

Efter Bruxelles

Noget andet, der heller ikke var helt så nemt, som Maria Wildfang først havde antaget, var kommunikationen. Når hun skal adressere nogen, er det som regel akkompagneret af hr. eller fru og deres titel, hvilket er noget mere formelt, end hun er vant til.

”Man går også meget op i titler hernede. Der er fx forskel på, om man er praktikant, assistent eller akkrediteret assistent. Der er et hierarki, som har indflydelse på, hvem jeg skal henvende mig til,” siger hun og forklarer:

”Jeg skulle fx arrangere et møde mellem min chef og en politiker. Der gik kommunikationen fra min chef til mig, fra mig til assistent, og fra assistenten til politikeren. Jeg kan selvfølgelig ikke sige, om det kun er Bruxelles, eller om det bare er sådan det fungerer i det politiske system,” fortæller hun.

Praktikken har givet hende en indsigt i, hvordan hun kan bruge sin uddannelse efter studiet. På universitetet har det hele været meget akademisk, men praktikken har lært hende, hvordan hun skulle bruge det i virkeligheden. Derudover har hun også fået opbygget et godt netværk, som hun vil bruge, når hun skal i arbejde.

Inden hun når så langt, skal hun hjem og læse sin kandidat. Der er ansøgningsfrist om to uger, og Maria Wildfang er rimelig sikker på, at hun vil søge ind på statskundskab.

Så du er blevet klogere på, hvad du vil?

”Ja, det synes jeg. Jeg ved hvert fald, at jeg stadig vil have med EU og EU-lovgivning at gøre. Det er jeg blevet bekræftet i, selv om jeg kun har været her i så kort tid.”

Inden hun vender hjem til studiebøgerne, skal hun udnytte Bruxelles’ placering midt i Europa.

”Jeg ser frem til at komme ud at rejse lidt. Jeg skal til Köln i næste uge, og så planlægger jeg en tur til Amsterdam og Paris. Det er jo bare et par timer med toget.”