Hvor vigtigt er specialet for dit første job?

Specialet er en kulmination på uddannelsen, der for alvor sætter en streg under, hvad man som studerende er i stand til rent fagligt. Men mens nogle forbinder specialeprocessen med en masse positivt, oplever andre, at specialet fører til stress og tvivl.

Det skyldes bl.a., at en del studerende har den opfattelse, at specialet er definerende for éns videre karriere. Derfor har Djøfbladet undersøgt, hvor meget specialet faktisk betyder, når man skal søge sit første job.   

En undersøgelse fra 2022 viser, at for 15% af de nyuddannede Djøf-medlemmer lå det første job i forlængelse af specialet eller afgangsprojektet.

En anden Djøf-undersøgelse viser, at kun 5% af arbejdsgiverne lægger vægt på specialeemnet, når de ansætter en kandidat med kort erfaring.

Ikke det vigtigste

Hos Julie Elisabeth Halkier Nilsson, som er chef for politik, analyse og kommunikation i Vejle Kommune, er specialet ikke særlig væsentligt, når hun skal ansætte en nyuddannet kandidat.

”Det er klart, at jeg kigger ned over karakterbladet, og jeg lader mig også inspirere af, hvad vedkommende har skrevet speciale om, men et 12-tal i et speciale er for mig ikke en garant for, at jeg får en dygtig medarbejder ind ad døren. Overordnet set fylder det helt ærligt faktisk virkelig lidt hos os.”

Julie Elisabeth Halkier Nilsson er dog fuldt forstående over for, at specialeforløbet er et vildt forløb, som i den grad er vigtig for éns egen udviklingsproces.

”Men man skal ikke tænke, at det er valget af emne, problemformulering eller karakteren, der er make it or break it – i hvert fald ikke hos os. Det handler om et helt billede af den studerende,” siger hun.

Når Julie Elisabeth Halkier Nilsson skal ansætte en nyuddannet kandidat, lægger hun vægt på, at hun får en medarbejder, der viser en generel politisk forståelse og samfundsinteresse og er i stand til at sætte sine kompetencer i spil på den rigtige måde.

”Det betyder rigtig meget, at vedkommende har det rigtige mindset og forståelse af, hvilken arbejdsplads vi er, men også har nogle generalistkompetencer, som vi kan udfolde.”

Selv om det mere er undtagelsen end reglen, at specialet fylder ved en ansættelse, kan det alligevel være med til at fortælle noget om personen, pointerer Julie Elisabeth Halkier Nilsson.

”Specialet kan give mig et indblik i, hvem ansøgerne er på den indholdsmæssige side forstået på den måde, at det kan vise mig lidt om, hvem de er, og hvilket drive de har. Det kan også være, at de gennem specialet har opnået en unik viden, som ingen af os andre har, hvilket jeg synes kan være fedt.”

Et fagligt indblik

Hos konsulentfirmaet Deloitte ser Camilla Kruse, som er partner i firmaet og People and Purpose Leader, på samme måde specialet som en oplagt og relevant måde at få et fagligt indblik i, hvem personen, som søger en stilling, er.

Derfor spiller specialet hos dem en væsentlig rolle, når de møder studerende eller nyuddannede i deres rekrutteringsforløb.

”Det er interessant for os at høre og forstå, hvordan vedkommende har håndteret at arbejde på et større projekt. Men det er ikke nok kun at få emnet at vide. Det er vigtigt, at man folder det lidt ud i form af fx metoder, empiri og ny viden, man har produceret. Det vil vi i langt højere grad kunne bruge til at forstå kandidaten end bare en titel på et specialeemne,” siger Camilla Kruse.

Samtidig er det ifølge hende relevant at få et indblik i, om man har skrevet sammen med andre, da det kan fortælle noget om, hvilken rolle vedkommende har haft, og dermed, hvilke mulige styrker og udviklingsområder personen har.  

Camilla Kruse fortæller dog, at specialet langtfra er det eneste, som de kigger på ved en ansættelse, og der er heller ikke en fast procedure for, hvor meget specialet helt konkret vægter.

”Der er masser af stillinger, hvor man ikke kommer til at arbejde direkte med det, man har skrevet speciale om, og derfor kigger vi selvfølgelig på det hele menneske.”

”Vi kigger primært på studieretningen og de grundlæggende kompetencer, man har fået gennem studietiden, men også på karakterer, relevant erfaring fra fx studiejobbet, specialet og mere generelt fritidsinteresser for at få en dybere forståelse af det menneske, vi sidder overfor,” fortæller hun.

En samtalestarter

Hos Justitsministeriet, hvor Trine Dahl er HR-chef, er der heller ikke en fast procedure for, hvor meget specialet fylder, når hun er med til at ansætte akademikere til departementet. Ansættelserne er en helhedsvurdering, hvor både faktorer som faglighed, karakterer, personlighed og motivation for at udvikle sig har betydning.

Overordnet mener hun, at specialet på flere parametre er et godt afsæt for at tale om konkrete faglige problemstillinger, og ligesom Julie Elisabeth Halkier Nilsson og Camilla Kruse mener hun, at specialet kan være med til at give et indsigtsfuld indblik i, hvem personen er rent fagligt.

”For os er selve emnet på ingen måde afgørende for, om man får job herinde. Vi bruger specialet som en meget konkret måde at få folk til at tale om deres faglighed, metode og proces på. Det kan give mig en idé om, hvilke personlige præferencer personen har, og hvordan de trives i at arbejde, hvilket jeg kan bruge til at vurdere, om vi er et match, og i så fald hvilket kontor de vil trives i.”

Trine Dahl pointerer, at ministeriet ofte ansætter folk, før de er helt færdiguddannede. Derfor vil der være tilfælde, hvor kandidaterne kun er i opstarten af specialet, hvilket betyder, at det ikke er muligt at vægte, hvordan det helt konkret er gået.

”Men hvis de har skrevet speciale, taler vi om det, og vi lægger også vægt på karakteren. Det er noget, vi gør helt generelt og ikke kun med specialet, da vi har fokus på fagligheden. Men det er ikke umuligt at blive ansat hos os, hvis man har fået en lavere karakter i specialet. Så kan vi tale om det, og hvad man har lært. ”