Reformudspil
22.3.2023
af
Casper Ravnsted-Larsen
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Regeringen investerer i kvaliteten i kandidatuddannelserne, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) om forslaget til en universitetsreform. På universiteterne er man sig skeptisk over for såvel økonomien som idéen om, at specialeskrivning skal foregå i sommerferien.
Som ventet vil regeringen forkorte en række kandidatuddannelser primært inden for humaniora og samfundsvidenskab, så de varer godt et år i stedet for to.
Til gengæld skal kvaliteten ifølge uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) løftes, hvilket betyder, at der skal bruges mere tid på feedback og flere undervisningstimer.
Det forklarede ministeren til nyhedsbrevet Forskeren i forbindelse med præsentationen af regeringens planer for en universitetsreform i begyndelsen af marts.
Adspurgt, om det betyder, at undervisere og forskere på universiteterne skal løbe hurtigere, end de allerede gør, siger Christina Egelund nej.
”Det handler formentlig om, at der skal være flere af dem. Vi sætter flere penge af lige præcis til det her kvalitetsløft. Præcis hvordan universiteterne så forvalter dem, skal jeg ikke blande mig i, men sigtet med dem er fx, at der skal være flere timer,” siger hun.
”De ville skulle løbe stærkere, hvis de skulle levere flere timer for færre penge, men de får jo flere penge til at levere den kvalitet, som vi drømmer om.”
Regeringen vil bruge 950 millioner kroner årligt på den nye reform:
”De 950 millioner kommer fra hele det direkte provenu af omlægningen. Altså de penge, der dels kommer ud af, at nogen skal gå der i kortere tid, og dels at man sparer penge i SU. Det er jo penge, universiteterne ikke har i dag, men som vi investerer i kvalitetsløftet. Og så er der nogle klumper fra nogle tidligere reformer, som vi også lægger ind i det,” forklarer ministeren.
Da Reformkommissionen sidste forår udsendte sine anbefalinger om en reform af de videregående uddannelser, foreslog den et løft af taxametrene for at finansiere reformen.
”De penge, vi sætter af til flere timer og mere kvalitet i uddannelsen, er et taxameterløft,” siger ministeren.
Er der er tale om et permanent løft af økonomien på universiteterne?
”Det kan jeg ikke stå her og foruddiskontere. Nu skal vi have politiske forhandlinger om det. Jeg kan sige, at det, der er i vores udspil, er, at vi prioriterer 950 millioner til kvalitetsløft af universiteterne.”
Ledige stillinger
På Aalborg Universitet mener fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet Jesper Lindgaard Christensen, at selvom regeringen ”dækker sig med nok så mange figenblade af ’kvalitetsløft’, ’erhvervsrelevans’ etc.,” så vil den reform, der er lagt op til, alt andet lige betyde en forringelse af uddannelserne.
”Jo da, vist er det positivt med flere ressourcer pr. studerende – et permanent løft i taxameteret må være den logiske konsekvens – og vist er det fint, at der er mulighed for, eller intentioner om, mere erhvervsrelevans og -samarbejde. Men det er, som om man fra politisk side ikke har indtænkt den virkelighed, omlægningen skal implementeres i,” siger han til Forskeren.
Det er, som om regeringen ikke forstår arbejdsmarkedet i universitetssektoren, mener han. Når ministeren siger, at der følger flere timer med, lyder det lettere, end det er i virkeligheden:
”Det er nemt at reducere antallet af ansatte, men tager lang tid at bygge op. Når der hyres en underviser ind – til at give flere timer, feedback etc. – så ansættes vedkommende jo til at lave forskning også. Og der er tavshed om, hvorvidt der med ekstra undervisningsmidler også følger ekstra forskningsmidler,” siger tillidsrepræsentanten.
Fællestillidsrepræsentant ved Aarhus BSS Caroline Adolphsen, som Forskeren også har talt med, er bekymret for arbejdsvilkårene på universiteterne.
”Uanset, hvordan ministeren udlægger det, så forudser jeg et arbejdsmiljø, som vil blive endnu mere presset, end det er i forvejen. Vores medlemmer på universiteterne har i forvejen store udfordringer med at få hverdagen til at hænge sammen og finde tid til forskning, Når vi skal producere kandidater i dobbelttempo, bliver det kun værre,” siger hun, inden hun konstaterer:
”Forskningen vil tabe igen – det kan hverken de studerende, forskerne eller samfundet være tjent med.”
”Umiddelbart synes det vanskeligt at se, hvordan en så stor øvelse kan finansieres med 600 mio. kr. for alle landets universiteter.”
Jesper Lindgaard Christensen, fællestillidsrepræsentant på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Spørgsmålet om Universiteternes økonomi har Forskeren også forholdt universiteternes sammenslutning, Danske Universiteter. Direktør Jesper Langergaard kalder reformen ”omfattende” og er ikke tvivl om, at reformen ”vil trække ressourcer både fra de videnskabelige og de administrative ansatte på universiteterne”.
”Det er umiddelbart svært at vurdere, om det provenu, som man trækker ud og vil geninvestere i universiteterne, dækker de omkostninger, der er forbundet med reformen,” siger han.
Tillidsrepræsentant Jesper Lindgaard Christensen tvivler på, at politikere og embedsmænd forstår omfanget af følgeomkostningerne af reformudspillet. Nye studieordninger kræver fx flere administrationsressourcer, og der vil komme øgede huslejeomkostninger og højere energiforbrug, når man har flere timer i mindre hold.
”Nu er der en forhandlingsproces, hvor der sker konkretiseringer. Men umiddelbart synes det vanskeligt at se, hvordan en så stor øvelse kan finansieres med 600 mio. kr. for alle landets universiteter. Det svarer til lidt under halvdelen af Aalborg Universitets uddannelsesindtægter,” siger han.
Både Danske Universiteter og Jesper Lindgaard Christensen har ud over økonomien bidt mærke i én bestemt del af regeringens forslag: De nye etårige kandidatuddannelser rækker faktisk ud over det ene år og består af ikke kun af de 60 ECTS-point, som et universitetsår normalt gør.
De etårige kandidater er på 75 ECTS, hvor de ekstra 15 point dækker over specialet, der skal skrives om sommeren efter kandidatåret. I de nye kandidatuddannelser er der hertil lagt op til kobling til arbejdsmarkedet gennem cases og projektforløb hos virksomhederne.
Men universiteterne samarbejder allerede med det omgivende samfund, som Jesper Lindgaard Christensen bemærker. Og særligt i forbindelse med specialerne, som nu ”desavoueres”, siger han.
”Det bliver i mange tilfælde en opgave hen over, hvad vi normalt ser som sommerferien, hvor de pågældende virksomheder og organisationer i øvrigt er vanskelige at tilgå, og hvor vejlederne afvikler ferie og konferencer,” undrer Jesper Lindgaard Christensen sig.
Jesper Langergaard er ligeledes tvivl om, hvordan sommerspecialerne passer ind i de økonomiske planer.
”Så er der en væsentlig detalje, for med udspillet er der lagt op til, at der skal undervises og vejledes i sommerferien, hvilket ud over at være en stor praktisk udfordring også kan blive en økonomisk en af slagsen,” lyder det.
Uddannelserne:
Økonomien:
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.
