Debat

Djøf: Nej tak til halve kandidatuddannelser!

22.3.2023

af

Foto fra Aalborg Universitets afdeling i Esbjerg, hvor man fra en etage højere oppe kan se grupper af studerende arbejde ved runde borde.

PR-foto: Aalborg Universitet

Argumenterne imod at forkorte kandidatuddannelserne er talrige. Det kniber til gengæld stadig med at få et svar på, hvilket problem regeringen egentlig vil løse med sin reform, skriver Djøf-formand Sara Vergo.

”Der er ikke andet end problemer med forslaget om at forkorte kandidatuddannelserne!” siger rektor på Københavns Universitet, Henrik Wegener, i en video på Twitter. Det kunne næsten være overskriften for den kamp, som Djøf har kæmpet mod regeringens besynderlige idé om at halvere kandidatuddannelserne. For argumenterne imod reformforslaget tårner sig op. Og vi har stadig ikke fået et klart svar på, hvilket problem regeringen forsøger at løse.

I Djøf er vi oprigtigt bekymret for, at reformen vil gå ud over den nuværende høje uddannelseskvalitet. Og vi er selvsagt helt uforstående over for, at samfundsvidenskabelige uddannelser udpeges som dem, man især bør forkorte. Det giver slet ingen mening.

Vi ved, at vores toårige kandidater er efterspurgte af både erhvervslivet og de offentlige arbejdsgivere, og at ledigheden er rekordlav. De unge samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske dimittender stormer ud i jobs, hvor de bruger deres akademiske kompetencer og kan trække på deres erfaringer fra både studiet og studierelevant arbejde.

Når Djøf spørger aftagerne, mener 8 ud af 10, at en halvering af kandidatuddannelsen vil være en forringelse, og 7 ud af 10 svarer, at de vil foretrække en toårig kandidat over en etårig, hvis de selv kan vælge.

Når Djøf spørger SAMF-dimittenderne, svarer 86%, at deres uddannelse har rustet dem til deres første jobfunktion. 77% svarer, at de får job inden for deres specifikke fagområde, og kun 4% starter i et job, der ikke forudsætter akademiske kvalifikationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Aalborg Forsyning
Frist 2. apr. 2024
Job
Børne- og Undervisningsministeriet
Job
Region Sjælland

Kortere kandidatuddannelser vil betyde, at de studerende får færre fag og derfor må forventes at komme ud med mindre grundfaglighed. Der vil simpelthen være ting, som dimittenderne kan i dag, som de ikke kan fremover. De studerende vil få kortere tid til fordybelse, forberedelse og gruppearbejde – og dermed mindre tid til at tilegne sig stoffet. Det er simpelthen kernen af de akademiske uddannelser, der bliver gamblet med i regeringens universitetsreform.

Politikerne taler meget om, at de akademiske uddannelser skal målrettes arbejdsmarkedet. Men arbejdsmarkeds- eller erhvervsretning behøver på ingen måde at være en modsætning til akademisk grundfaglighed. Kun få universitetsuddannelser uddanner til en specifik profession, og styrken ved de akademiske uddannelser er netop, at de giver et sæt grundkompetencer, som kan sættes forskelligt i spil og bruges til en bred vifte af jobs. Det bekræfter aftagerpaneler på studierne igen og igen. En universitetsuddannelse uddanner ikke kun til det første job, men til flere forskellige jobs i et varieret – og uforudsigeligt – arbejdsliv.

ANNONCE

Hvis regeringens formål med reformen er at løse udfordringer med arbejdsudbud eller finde penge til at investere mere i fx erhvervsuddannelser, bidrager vi gerne med forslag og løsninger – men det er ikke en løsning at forringe kvaliteten af kandidatuddannelserne.

Faktisk er vi i Djøf er vi så optaget af at sikre uddannelseskvaliteten, at vi foretrækker en dimensionering af det akademiske optag frem for en forkortelse af kandidaten – til trods for at der på flere samfundsvidenskabelige områder opleves mangel på kandidater. Vi er stærkt bekymrede for en – irreversibel – forringelse af universitetsuddannelsernes niveau. Hellere færre end dårligere. Hvis vi skal øge arbejdsudbuddet, foreslår vi, at man øger optaget af internationale studerende, udbreder erhvervskandidatordningen bedre og gør mere for at fastholde den del af arbejdsstyrken, som er i sine sene karriereår.

Der er mange andre argumenter imod halvering af kandidatuddannelser. Og så har vi ikke engang været inde på den praktiske udførsel og implementeringen. Hvem skal vejlede specialestuderende i sommerferien? Hvordan skal forskerne få tid til at forske, hvis de skal undervise dobbelt så meget hver uge og bruge august på specialevejledning og -retning? Skal universiteterne opretholde to ordninger i en længere overgangsperiode af hensyn til de studerende, som er startet på universitetet før reformen og har retskrav på en toårig kandidat? Og hvordan skal universiteterne realistisk nå en så omsiggribende omkalfatring af hele deres uddannelsesportefølje, som reformen vil kræve i løbet af de næste fem år?

Spørgsmålene er mange, svarene er få!

Vi ved, at højtuddannet arbejdskraft er vigtig for at håndtere og løse de kriser og komplicerede udfordringer, som vi står overfor. Kandidatreformen lægger op til et kæmpe eksperiment med potentielt meget negative konsekvenser for Danmark som videnssamfund. I Djøf siger vi nej tak til halve kandidatuddannelser!

Sara Vergo er formand for Djøf.

Nyhedsbrevet Forskeren

Denne artikel er fra vores nyhedsbrev Forskeren, der skriver om forskeres arbejdsforhold og rolle i samfundet. Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.

 

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet