"Det svarer lidt til, at landstræneren ringer"

”Du må undskylde flyttekasserne,” lyder det fra 39-årige Mie Dalskov Pihl, idet hun bevæger sig ind på sit nye kontor i Børne- og Undervisningsministeriet.

Ganske rigtigt vidner indretningen om en ny begyndelse. To billeder af hendes børn hænger på en ellers næsten tom brun opslagstavle, og computeren på skrivebordet er stadig ikke sat helt op. Da Djøfbladet møder hende, er det dag 15 i hendes nye stilling som særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

Mie Dalskov Pihl er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet i 2008. Siden da har hun arbejdet i tænketanken og analyseinstituttet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har en historisk tilknytning til Socialdemokratiet. Hun har bl.a. været chefanalytiker i syv år, og senest har hun været chef for registeranalyse.

Hendes primære fokus har været på uddannelse og beskæftigelse. Selv om jobskiftet til ministeriet kan virke som et stort spring, oplever hun det som meget naturligt, fordi hun på forhånd kunne se en rød tråd fra sit arbejde i AE til den nuværende regerings visioner for uddannelsesområdet.

”Da jeg læste det regeringsgrundlag, som kom i december, kunne vi jo godt se i AE, at mange af de ting, som vi også havde kæmpet for, stod meget stort. Så det glædede jeg mig til at have fokus på fra min plads. Men så kom der en unik mulighed for at fortsætte med at arbejde med det, jeg virkelig brænder for.”

De store dagsordener

På Mie Dalskov Pihls LinkedIn-profil står der, at hun “regner solen sort og knuser data”. Interessen for det rent analytiske arbejde har gået hånd i hånd med, hvad hun kalder “en passion for de store dagsordener” inden for uddannelse. Og hendes arbejde med analyser om fx unge uden job og uddannelse og erhvervsuddannelser betød, at Mie Dalskov Pihl også i stigende grad kastede sig ud i den offentlige debat.

”Telefonen ringede tit fra alle mulige aktører, der ville have mig ud at snakke om, hvad vi havde lavet. Jeg kunne have en ekspertrolle og udtale mig om, hvad der rører sig.”

På det punkt kommer hendes arbejde med kommunikation til at ændre sig.

”Nu er det måske lidt mere bag de indre linjer, end jeg var vant til før.”

De presserende samfundsspørgsmål er til gengæld stadig de samme: Hvad gør vi med unge uden job og uddannelse? Hvordan får vi flere faglærte? Hvordan får vi flere med i skolen?

Og i sit jobskifte har hun set muligheden for at kombinere sine passioner.

”Når man skifter fra et rigtig godt job, sidder man jo og overvejer, hvad er det, man godt kan lide. Og den her kombination af analyse, kommunikation og politik har jeg altid elsket.”

Hun ser også prikket på skulderen som en drømmesituation.

”Det er en mulighed, man ikke kan sige nej til at få tilbudt. Jeg tænker lidt, at det svarer til, at landstræneren ringer. Vil du med? Ja, selvfølgelig vil jeg med på holdet.”

Mie Dalskov Pihl finder en tryghed i, at hun ser sig som “castet på sin faglighed”, som hun formulerer det. Den faglige rådgivning, hun nu skal levere, bunder i en erfaring og et netværk på området, som hun har opbygget igennem sin karriere.

”Det var også noget, der tændte mig. Altså både at få lov at arbejde med de dagsordner, som jeg har fulgt, og også få lov at blive ved med at arbejde sammen med nogle, jeg kender.” 

En anden døgnrytme 

Mie Dalskov Pihl synes selv, at hun altid har arbejdet relativt meget, og hun mener, at der er mange forskellige måder at udfylde rollen som særlig rådgiver på. Men hun ved godt, at de faste rammer, hun havde i AE, er blevet mere flydende.

”Jeg har været åben fra starten om, at jeg også har en familie og to børn. Det skal jo hænge sammen. Det er jeg rimelig bevidst om, så vi alle går ind i det med åbne øjne. Men det er klart, at det er en anden døgnrytme, som er mere uforudsigelig. Og det skal man jo huske at balancere.”

Efter 15 dage i de nye omgivelser er Mie Dalskov Pihl begyndt at kunne se konturerne af en hverdag og trives i overgangsfasen. 

”Det er jo fantastisk med den første kaosforvirring, når man rammer et andet sted, efter man har været det samme sted i knap 15 år. Det er der ikke mange på under 40, der har oplevet.”

Selve skiftet fra AE til jobbet som særlig rådgiver skete fra den ene dag til den anden, og responsen har for hende været overvældende.  

”Inden jeg fik skrevet på LinkedIn, gik der et par dage eller en uge, og så eksploderede væggen bare. Altså, jeg vidste, at jeg kendte mange i uddannelses- og skoleverdenen, men jeg tror ikke, jeg vidste, jeg kendte så mange.”