Lønudvikling

Her er brancherne, hvor lønnen er steget mest

1.2.2023

af

Foto af to personer, der har en drøftelse - måske en lønforhandling - mens de sidder over for hinanden ved et bord

Foto: Fizkes/Shutterstock

Lønnen for de privatansatte djøfere er vokset mest i konsulentbranchen. Selv her kommer der dog nok til at gå flere år, før reallønnen bliver sikret på ny. Se oversigten over lønudviklingen fordelt på brancher her.

Umiddelbart ser lønstigningerne fornuftige ud.

Medarbejdere i it-virksomheder fik fx 5,1% mere i lønningsposen sidste år. For ansatte i banker, forsikringsselskaber og pensionsfirmaer steg lønnen med 5,9%. Og i rådgivnings- og konsulentbranchen var stigningen på 6%. Det viser tal fra Djøf Privats lønstatistik 2022.

Lønhoppene er dog ikke store nok til at sikre reallønnen. Det er nemlig ikke kun mælk og strøm, der er blevet dyrere det sidste år. Med en inflation i omegnen af 10% er prisstigningerne de højeste siden begyndelsen af 80’erne. Og det kan mærkes.

”Der er ikke nogen brancher, som har været i nærheden af at have den samme købekraft nu, som man havde sidste år på samme tidspunkt,” siger forhandlingschef i Djøf Helene Rafn.

”Vi ser et betydeligt efterslæb i forhold til inflationsudviklingen. Reallønnen er på ingen måde sikret igennem de lønstigninger, der har været. I kroner og øre har lønstigningen altså været utilstrækkelig.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening

Når medarbejdere i rådgivnings- og konsulentbranchen er den gruppe, som er steget mest i løn, så er det, fordi der har været ”gang i den,” i hvert fald i første halvår af 2022, siger Helene Rafn.

”Inden for de her felter har arbejdsmarkedet været brandvarmt. Jeg har haft folk i røret, som har haft både to og tre ansættelseskontrakter til gennemgang samtidig,” siger hun.

Det varede helt frem til efter sommerferien, hvor tingene begyndte at gå lidt mere stille og roligt for sig. Men der er stadigvæk en virkelig høj beskæftigelse. Ikke mindst inden for konsulent- og rådgivningsvirksomhed, peger hun på.

”Det er en branche, hvor der er mange yngre, og hvor der er mange, der arbejder rigtig meget. De ligger i top, når vi ser på arbejdstiden, og det får de selvfølgelig også løn for.”

Kigger man nærmere på lønudviklingen for rådgivnings- og konsulentbranchen, er der ret tydelige udsving år for år. Fra 2019-2020 steg lønnen med 1,8%, og året efter steg den med hele 8,9%.

Konsulent- og rådgivningsbranchen er meget volatil. Den svinger lynhurtigt, fordi det er noget af det, man skærer fra med det samme,” forklarer Helene Rafn.

Djøf-medlemmer ligger pænt

Ifølge Jørgen Stamhus, der er lektor i økonomi ved Aalborg Universitet, vil lønefterslæbet være styrende for, hvad der bliver stillet af lønkrav i den kommende periode.

”Det største problem er den inflationsudhuling, der er sket med lønnen. Generelt er reallønstabet oppe omkring 4-5%. Det siger sig selv, at det vil man prøve at indhente,” siger han.

Prognoser peger på, at det generelt kommer til at tage et par år at få lukket hullet, så lønnen faktisk udligner inflationen.

De privatansatte Djøf-medlemmer ligger pænt med et par procent mere i lønstigning, end gennemsnittet i samfundet ellers har hentet det seneste års tid. Det overrasker heller ikke Jørgen Stamhus, at det særligt er rådgivere, konsulenter og medarbejdere inden for finans, forsikring og pension, der har fået de største lønstigninger.

”Når man er specialist, får man hurtigere lukket det her hul. Djøferne kan stå i en bedre situation og være lidt mere eftertragtede. Der er noget, der tyder på, at de lykkes meget godt med at indhente det lønmæssige efterslæb,” siger han. 

Jørgen Stamhus tror dog ikke på, at lønmodtagerne vil lykkes med at få reelle lønstigninger igennem i år. På det private område vil den økonomiske usikkerhed påvirke de decentrale lønforhandlinger ude på virksomhederne.

”Vi er på usikker grund, og det kan ikke undgå at spejle sig både i krav og i de resultater, der kommer. Man får ikke det hele i 2023, men man får formentlig stoppet blødningen i reallønstabet,” siger Jørgen Stamhus.

ANNONCE

Ansvarlige lønmodtagere

Helene Rafn læser tallene i lønstatistikken som et tegn på, at lønmodtagerne har været tilbageholdende.

”Vores medlemmer har ikke fået helt de samme stigninger, som vi så sidste år. Det bærer jo præg af, at de er ansvarlige og lidt mere løntilbageholdende nogle steder, hvor virksomhederne også står i nogle krisesituationer,” siger hun.

Derfor er lønefterslæbet er noget af det, man skal forsøge at få indhentet. Både på overenskomstområdet og i øvrigt.

”Vores store anbefaling er, at man forbereder sig bedst muligt på de lønforhandlinger, der formentlig kommer her i første kvartal for at sikre sig, at man får mest muligt i lønposen i den økonomiske situation, vi står i.”

Og så understreger hun, at særligt medarbejdere i den første del af deres karriere skal være opmærksomme på, at de ikke blot skal indhente reallønstabet, men at de også skal have en reel lønstigning på baggrund af det, de leverer på arbejdspladsen.

Men er det realistisk at forvente?

”Man skal selvfølgelig tænke over, hvad éns modpart har af muligheder. Men man skal bare huske, at de også har interesse i, at man har en god samlet lønpakke. Ellers opnår de ikke de to ting, de gerne vil – nemlig motivation og fastholdelse,” siger Helene Rafn.

”Hvis man ikke som arbejdsgiver sikrer en god og ordentlig lønudvikling, så risikerer man jo som arbejdsgiver, at éns medarbejdere går et andet sted hen.”

I øjeblikket er der en beskæftigelsesgrad, som er ”rigtig, rigtig fin”, peger Helene Rafn på. Det gør, at hvis man ikke er tilfreds med den lønforhandling, man kommer ud i, har man gode muligheder for at finde et andet job.

”Det ligger i baghovedet på alle arbejdsgivere. Det er ikke noget, man skal true med til lønsamtalen. Men arbejdsgiverne ved, at de skal sørge for at fastholde og motivere de dygtige medarbejdere. Og så må de også ryste op,” siger hun.

Og de virksomheder, som har det lidt stramt økonomisk, må så tænke i alternativer såsom efteruddannelse, mere ferie eller mindre arbejdstid.

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet