Det femte uddannelsesår leder studerende direkte i job

For første gang i historien har den siddende regering i Danmark sat sig et erklæret mål om at forringe uddannelsesniveauet i vores ellers stolte videnssamfund. Der er uendeligt mange grunde til, at det er en fuldstændig forrykt idé. Og meget få – hvis overhovedet nogen – reelle grunde til, at det skulle være en god idé.

Regeringen selv påstår, at man ved at skære på kandidaternes længde kan give de studerende bedre muligheder på det arbejdsmarked, de skal være en del af. Og nå ja, så handler spareøvelsen nok også om at konvertere studerende til skattepligtige lønmodtagere i en fart. Faktum er bare, at det netop er dét uddannelsesår, som regeringen vil fjerne, der skaber allerflest jobmuligheder for de studerende.

Vi ved, at mange studerende får deres første fuldtidsansættelse på den arbejdsplads, hvor de enten har været i praktik eller arbejdet som studentermedhjælper i løbet af deres studietid. En analyse fra DI viser sågar, at 75% af de kandidatstuderende, som har arbejdet mere end 15 timer om ugen i et studierelevant job i løbet af deres studietid, er i beskæftigelse inden for de første to måneder efter endt uddannelse. Det er kun tilfældet for 9% procent af de studerende, som ikke har arbejdet ved siden af studiet.

Det kan godt være, at regeringen prøver at bilde os ind, at ét enkelt kandidat-år er rigeligt til at lære alt det, der på nuværende tidspunkt er spredt ud over to år. Men kæden i deres argumentation hopper ganske enkelt af, når de påstår, at man både skal have mere undervisning, vejledning og feedback – og samtidig skal knyttes tættere til arbejdsmarkedet. Hvordan i alverden skal man nå alt det på et enkelt år?

Som det ser ud nu, bruger mange studerende ét af semestrene på deres kandidatuddannelse i praktik hos en virksomhed. Et andet af semestrene på at skrive speciale. Og de sidste to semestre på målrettede og specialiserede fag – og for manges vedkommende et studiejob ved siden af.

Med et kortere og mere kompakt kandidatforløb med flere undervisningstimer, er det svært at forestille sig, at der bliver tid til studiejobs og praktik. Hvordan skal en tættere tilknytning til erhvervslivet på de etårige kandidatuddannelser kunne lade sige gøre, når de studerende allerede skal igennem et sammenpresset pensum på kortere tid? De etårige kandidater kan selvfølgelig få gavn af mere intensiv undervisning, men hvis målet i sidste ende er, at de skal ud på arbejdsmarkedet i en fart, virker det som en fuldstændig håbløs indsats at skære praktik og tid til studiejobs væk. Der er ingen, der får nemmere ved at komme i job, fordi de får mindre uddannelse.

Selv hvis man bruger Finansministeriets egne regnemodeller, er det ikke muligt at påvise, at forkortelsen af kandidatuddannelser er en klog samfundsøkonomisk investering. Tværtimod er det ministeriets generelle regneprincip, at investeringer i et højere uddannelsesniveau styrker den økonomiske velstand.

Det er altså på alle måder et kæmpe gamble med vores højt skattede uddannelsessystem, regeringen har gang i. Både for de studerende, arbejdspladserne og Danmarks økonomi.

Katrine Robsøe er folketingsmedlem og uddannelsesordfører for Radikale Venstre.