Hvem havde forestillet sig, at en varm, luftig bolle skulle give anledning til et kæmpe politisk slagsmål? Det har været virkelig interessant at iagttage, hvordan reaktionen på regeringens forslag om at afskaffe Store Bededag har gjort de varme hveder rødglødende.
Personligt er jeg egentlig ikke vild med hveder. Til gengæld kan jeg virkelig godt lide at være sammen med min familie.
Og i en tid, hvor rigtig mange arbejder alt for meget – har symptomer på stress, dårlig samvittighed over for unger, der ikke vil i institution, og bekymring for den alt for udbredte mistrivsel blandt vores unge – virker det helt skørt at fjerne en fridag. Derfor tager Djøf også afstand fra at afskaffe Store Bededag.
Ja, jeg ved godt, at vi mangler arbejdskraft. Og at det er dyrt at drive et velfærdssamfund som vores. Som djøfere kender vi regnearkets magi, når en dags ekstra arbejde om året fra den enkelte kan summe op i et forøget arbejdskraftudbud på 8.500 med dertil hørende skattebetaling, produktivitet og vækst i BNP.
Men jeg tror ikke, at løsningen er højere arbejdspres. Faktisk er jeg bekymret for, at flere vil vælge at arbejde mindre, hvis vi ikke snart får skabt nogle bedre rammer om arbejdslivet. Eller helt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når opsparingen er stor nok. Uanset hvad pensionsalderen ellers tilsiger.
