Cecilie havde ikke lyst til at vælge mellem barn og karriere

Babygymnastik, mødregruppe, cafébesøg og endeløse traveture med barnevognen. Det er nok det, mange forestiller sig, når de tænker på barsel. Det er en dagligdag, som ligger milevidt fra hverdagen på kontoret, og det er måske grunden til, at barslen kan virke både fremmed og skræmmende.

Det var tilfældet for Cecilie Holdt, der er kontorchef i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.

”Jeg kan godt lide at lære noget nyt, og der skal ske noget. Det harmonerede ikke lige med min forestilling om, hvad en barsel var.”

Hun har altid været meget karriereorienteret og var bekymret for, hvad det ville betyde, hvis hun trådte fuldkommen ud af sine arbejdsopgaver og var væk i et år. Derfor gjaldt det for hende om at have en tilknytning til arbejdet i videst muligt omfang under sin barsel – og det er hun ikke ene om.

I en rundspørge foretaget af det professionelle barselsnetværk Inspired Beyond Babies (IBB) svarer 75%, at de gerne ville have haft kontakt med deres arbejdsgiver under barslen. Derudover er flere akademikere begyndt at efterspørge faglige og professionelle aktiviteter under deres barsel.

Cecilie Holdt har ikke deltaget i alverdens kurser under sin barsel. Til gengæld gjorde hun noget lidt mere atypisk – og det er hendes mands fortjeneste.

Barsel på deltid

Cecilies mand, Deniz Holdt, havde en ven, der havde haft meget barsel med sit ene barn, men ikke med sit andet. Vennen følte en stor forskel i tilknytningen til sine to børn. Da Deniz Holdt gerne ville have en så god tilknytning til sit barn som muligt, ville han gerne være længe på barsel.

De begyndte at snakke om en mere fleksibel barsel. En løsning, ingen af dem kendte meget til, da det var deres første barn og barselsforløb.

Der er mange måder at indrette sig. Hos barselsnetværket IBB kan man læse om en mor, der tog tre måneders fuldtidsbarsel, hvorefter manden tog over i tre måneder. Derefter har de skiftedes hver uge til at være hjemme med deres barn og gå på arbejde. En anden begyndte at arbejde nogle timer hver uge 14 dage efter fødslen, mens en tredje havde opdelt barslen i 2x3 måneder med en arbejdspause imellem, hvor hendes mand tog barslen.

”Vi skulle finde en måde at gøre den fleksible barsel attraktiv for begge vores arbejdspladser. Dengang varetog vi begge jobs, som vi var de eneste, der kunne udføre. Vores arbejdsgivere var derfor meget interesserede i, at vi havde en tilknytning til vores job så længe som muligt,” fortæller Cecilie Holdt.

De endte med en helt fjerde løsning. Efter seks måneder på fuldtidsbarsel vendte Cecilie Holdt tilbage til arbejdet på halv kraft. Hun ville nemlig fortsætte med at være på barsel to dage om ugen, mens hendes mand tog barslen de resterende tre dage.

Det gik deres arbejdsgivere med til.

”Jeg så det lidt som en forhandling. Enten kunne min arbejdsplads vælge, at jeg kom tilbage efter seks måneder, hvor de gav mig løn, og ellers kom jeg tilbage efter et år.”

Cecilie Holdt endte med at få fuld løn, og det samme gjorde Deniz. På den måde blev det en økonomisk fordel for dem, selv om det slet ikke var hensigten eller motivationen, understreger hun.

”Hårdt og drænende”

Da barnet og barslen omsider meldte sin ankomst, så Cecilie Holdt frem til at lære det lille menneske at kende. Det var en fantastisk og lykkelig begivenhed at blive forældre, men det var også hårdt. Sønnen var født med kolik, der gjorde, at der var skrig og gråd ud over det sædvanlige.

Mønsteret gentog sig, da Cecilie Holdt senere var på barsel med deres datter, som havde refluks: En sygdom, der kan medføre smerter, spiseproblemer med synkebesvær, uforklarlige skrigeture og påvirke barnets trivsel.         

”Selvfølgelig var det dejligt at bruge tid sammen med dem, men jeg syntes, det var hårdt og drænende. Min datter sov ikke meget mere end 45 minutter ad gangen – heller ikke om natten.”

Der var ikke samme overskud til at gå til træning, mødregruppe, babysalmesang og babysvømning, som hun gjorde med sin søn.

”Jeg følte mig understimuleret, og energien rakte ikke til, at jeg kunne overskue at gøre noget ved det.”

Som tiden sneglede sig af sted, begyndte hun at se mere og mere frem til at vende tilbage til sit job. Og den første dag tilbage på kontoret skuffede ikke.

”Der spredte sig nærmest en lykkefølelse i mig. Bare det at kunne gå rundt uden gylp på tøjet med en kop te i hånden – og drikke den, mens den var varm. Det var en følelse af frihed.”

Humøret og overskuddet steg, og pludselig begyndte hun at føle sig mere til stede, når hun var hjemme på barsel. Derfor er hun slet ikke i tvivl om, at det var den rette beslutning.

”Overgangen fra barslen til opstart på jobbet har været blødere, og så har jeg fået lov til at være mig selv i højere grad og komme tilbage til et arbejde, jeg elsker.”

Egoistisk beslutning?

Man kan fristes til at kalde den fleksible barsel et selvisk valg – og det er det til dels, indrømmer Cecilie. Alligevel anfægter hun den antagelse.

”Jeg forstår godt argumentet, men jeg køber det ikke. For os har det været et spørgsmål om, hvad det gav vores børn, at jeg holdt en kortere barsel. Det gav dem tid med deres far. Det er også min mands barn, og jeg har ikke mere ret til at være sammen med dem, end han har. Barsel er ofte på morens vilkår, og det er ikke rimeligt.”

Hun understreger, at det udelukkende var amningen, der gjorde, at det var hende, der var hjemme det første halve år.

Cecilie Holdt og hendes mand har vel at mærke været på barsel med begge børn, før de nye barselsregler, som skal dele barslen mere ligeligt mellem forældrene, trådte i kraft.

”Normerne på mandens arbejdsplads er ofte afgørende for, hvor meget barsel han vil have. Det her ville ikke kunnet ikke have ladet sig at gøre, hvis ikke det var for min mand og hans arbejdsplads,” fortæller Cecilie Holdt.

Chef på deltid

Den fleksible barsel ville heller ikke have kunnet ladet sig at gøre, hvis ikke det var for Cecilie Holdts arbejdsplads. Ordningen har nemlig betydet, er der er blevet stillet større krav til hendes 10 medarbejdere.

”Mine medarbejdere er dygtige, selvkørende og gode til at hjælpe hinanden, hvilket har gjort, at det har kunnet lade sig at gøre. De fleste har syntes, at det var fedt, fordi de fik mere mandat og ansvar.”

Skulle der opstå problemer, som Cecilie Holdts medarbejdere ikke kunne klare, måtte de gerne kontakte hende de dage, hun var på barsel. Det skete aldrig, og det skyldes muligvis, at hun havde arrangeret, at de kunne gå direkte til hendes chef, når hun var væk.

”Jeg kan sagtens se, at der er nogle steder, hvor det ikke kan fungere. Og hvis man sidder i en chefrolle, så skal man gøre op med sig selv, om man kan finde ud af at uddelegere og leve med, at man ikke er der fx to gange om ugen.”

Cecilie Holdt er meget påpasselig med at sige, at den fleksible løsning passer til alle forældre – eller arbejdspladser.

”Jeg kan forestille mig, at nogle arbejdsgivere ville sige nej til en løsning som vores. Men hvis du spørger mig, er det en meget kortsigtet strategi som arbejdsgiver ikke at ville udvise den fleksibilitet over for sine medarbejdere.”