Sådan tøjler du søndagsangst

En ny mandag truer, når det bliver søndag eftermiddag. Du bliver tung til mode. Tankerne begynder at kredse om den nye arbejdsuge og de vanskelige opgaver, der venter forude.

Amerikanerne kalder det sunday blues eller Sunday Scaries. En amerikansk spørgeskemaundersøgelse viser, at tre ud af fire oplever Sunday Scaries, og mens en tilsvarende undersøgelse fra USA viser, at natten til søndag er den dag i ugen, vi sover dårligst.

I Sverige kalder de det ’söndagsångest’, og Djøfbladets svenske søstermagasin, Akavia Aspekt, har sat det på dagsordenen.

Docent i psykologi på Umeå Universitet Mattias Lundberg bruger dog helst det blødere udtryk søndagsubehag.

”Fordi ubehaget også er en naturlig reaktion fra kroppen, når den begynder at omstille sig fra weekend til næste uges krav,” forklarer han til Djøfbladet.

Men hvornår er vi ude over den sunde uro og ovre i en usund søndagsangst?

”Når det begrænser dig ved påvirke dine normale søndags-aktiviteter negativt. Fx at du ikke kan holde opmærksomheden om noget socialt sammen med din familie. Eller at du ikke kan koncentrere dig om at se en film eller lave et godt måltid mad til familien uden at tænke på arbejdet,” siger han.

Få kontrol over mandagen om fredagen

Det bedste råd mod søndagsubehag er, at du forsøger at skaffe dig kontrol over mandagen allerede om fredagen, siger Mattias Lundberg.

”Prøv at få et overblik over din mandag, før du går på weekend. Hvis det er muligt, så forbered dig til de møder, du skal til. Måske er der også nogle opgaver, som kan vente til tirsdag.”

Så det er bedre at tage en ekstra time fredag og få styr på mandagen frem for at åbne arbejdskalenderen søndag aften?

”Ja, langt hellere dét. Hvis vi føler, vi har planlagt tingene så godt, som vi nu kan, føler vi os i kontrol. Det giver ro, også selvom det er krævende opgaver, vi står overfor om mandagen.”

Mattias Lundberg understreger, at du skal opleve søndagsubehaget gentagne gange, måske hver søndag i en periode, før man kan tale om regulær søndagsangst.

Omvendt må søndagsubehaget hverken være for voldsomt eller brede sig til mandag og tirsdag.

”Så er det tegn på, at din arbejdsbelastning er for stor eller for vanskelig, eller at arbejdsmiljøet, du befinder dig i, er dårligt eller ligefrem skadeligt for dig,” siger han.

Hjemsøgt af dårlig samvittighed

Adjunkt på CBS Pernille Steen Pedersen forsker i arbejdsrelateret stress.

Nærmere bestemt i det følelsesmæssige pres, der kommer af ikke at kunne løse sine opgaver på måder, man selv kan være tilfreds med. Kort sagt: Dårlig samvittighed med tilhørende følelse af utilstrækkelighed og mindreværd.

”Begrebet søndagsangst er nyt for mig. Jeg er ikke stødt på det i min forskning. Men det giver mening,” siger hun.

”For den dårlige samvittighed over jobbet forlader os jo netop ikke, når vi går hjem. Tværtimod hjemsøger den os i fritiden, i ferien og om søndagen. Vi har ikke en stopknap, som sletter alle de bekymringer, som en stor arbejdsbelastning og uløste opgaver kan medføre.”

Hvis tankerne om de uløste opgaver holder ved, er det en sten på vejen mod burn out, ren udmattelse, siger hun.

Hvad er dit råd mod søndagsangst, hvis den findes?

”Tal om det på arbejdspladsen! Det lyder grænseoverskridende, men vi skal have den dårlige samvittighed og følelsen af utilstrækkelighed op på bordet, for vi er fælles om den. Vi taler bare ikke om den,” siger hun.

Hvorfor får vi dårlig samvittighed?

”I videnarbejde er roden til den dårlige samvittighed, at der ofte er en stor arbejdsbyrde, der kræver prioritering, men at det samtidig i vidt omfang er os selv, der skal sætte barren for, hvornår nok er nok, og godt er godt nok,” forklarer hun.

Det tror vi er et individuelt problem, men det er et kollektivt problem, understreger hun.

”Derfor skal det være trygt at tale om vores utilstrækkelighedsfølelse på arbejdet. På den måde kan vi hjælpe hinanden til at holde fri, når vi har fri – også om søndagen.” 

Djøfs karriererådgiver: Find årsagen

Jakob Sloth Petersen fra Djøfs karriererådgivning hjælper bl.a. medlemmer, der søger råd om stressproblemer.

Også for ham giver begrebet mening, for det er noget, han er stødt på i praksis som et af de symptomer, som medlemmer er kommet med.

”De beskriver det som en ængstelighed eller bekymring over, at de snart skal tilbage på jobbet. De føler, at en ny arbejdsuge truer om søndagen.”

Når han spørger ind til deres søndagsbekymringer, hænger de tit sammen med et bagvedliggende problem, der ligger og ulmer. Noget, der ikke er sket endnu, men måske vil ske.

”Nogle gruer for, hvad deres koleriske chef kan finde på at udsætter dem for. Andre har et projekt, der er ved at kuldsejle, og som giver koldsved. Og andre gruer for, hvad der sker, hvis de ikke kan nå deres opgaver til tiden og i en ordentlig kvalitet.”

Kort sagt: Hjernen tænker en masse tanker for at skærme sig mod en mulig fare, der ligger forude, forklarer han.

Søndagsangst er helt klart en uholdbar situation, hvis det står på over længere perioder, fastslår han. Weekenden skal helst nære os med energi og ikke tære os for energi.