Løn
3.1.2023
af
Mikkel Arre
Foto: GaudiLab/Shutterstock
Politiske konsulenter tjener i snit 53.400 kr. om måneden, og underdirektører rammer næsten 112.000 kr. Men hvad får fx managementkonsulenter, analytikere eller it-chefer? Se hele listen over, hvad Djøf-medlemmer i den private sektor får i løn.
Som Djøfbladet kunne fortælle for nylig, har det seneste år været aldeles ubarmhjertigt for de privatansatte Djøf-medlemmers realløn. Samlet set dykkede den med hele 6,8 %.
Samtidig med at undersøgelsen kortlægger den generelle lønudvikling, gør statistikken det også muligt at zoome helt ind på specifikke stillingstyper og se, hvordan lønniveauet er på tværs af brancher.
Der er betydelige forskelle, alt efter hvilken titel man har. Eksempelvis ligger en porteføljemanagers månedsløn i snit på lige under 100.000 kr., mens marketingkoordinatorer henter knap 39.000 kr.
Lønstatistikken viser også, hvor stor spredning der er mellem dem, der har høje og lave lønninger inden for de enkelte stillingstyper. Der er store lønforskelle internt blandt revisorer, account managers og især tradere, mens spredningen er lav blandt sagsbehandlere, advokatfuldmægtige og udbudskonsulenter.
Herunder kan du se tallene for en lang række jobtitler. Prøv fx at finde din egen stillingsbetegnelse og se, hvor du ligger i forhold til gennemsnittet.
På Djøfs hjemmeside kan du dykke længere ned i lønstatistikken og bl.a. se, hvilke vilkår der er på forskellige områder, hvad angår arbejdstid, ferie, personalegoder og barsel.
Ledige stillinger