Hader du 'at vækste', så er der dårligt nyt

En underlig blanding af vækst og vokse har sneget sig ind i det danske sprog. Og ja, ’vækste’ har faktisk været i ordbogen siden engang i 1990’erne, så det er ikke en sproglig døgnflue.

Det kan du høre om i Djøfs podcast ’Jeg hører, hvad du siger’ i denne uge, hvor ’vækste’ bliver taget under behandling af bl.a. Tanya Karoli Christensen. Hun er professor i dansk sprog på Københavns Universitet og forsker i anvendelsen af skrift- og talesprog.

Tanya Karoli Christensen peger på, at ’vækste’ er et relativt nyt ord, som begynder at optræde i sproget i 1994.

”De fleste har nok den oplevelse, at det er et ord, der ikke rigtig findes på dansk. At det er et kunstigt ord – noget, nogen har lavet,” siger Tanya Karoli Christensen.

Udsendelsens anden gæst, Steen Hildebrandt, professor emeritus i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet, er enig. Han har det svært med selve ordet, vækste.

”Det er jo også grunden til, at man ikke bruger det. Jeg tror, mange væmmes ved udtrykket ’at vækste’. Det er et kunstigt, plat ord i virkeligheden,” siger Steen Hildebrandt.

Det afspejlede sig også i Djøfbladets liste over de mest upopulære ord og begreber på arbejdspladserne, hvor ’vækste’ blev stemt ind på en placering som det niende mest upopulære kontorbegreb.

Og Tanya Karoli Christensen mener, at en forklaring på antipatien mod ’vækste’ er, at det er upræcist.

”Vækste kan godt blive lidt fluffy. Det kunne også godt være en del af det, der gør, at folk bliver irriterede på udtrykket. Fordi det kan blive lidt vagt og one size fits all,” siger Tanya Karoli Christensen. 

Ingen vej udenom 

Men selvom ’vækste’ altså er et upopulært ord, er der ingen alternativer til den økonomiske vækst, som er blevet til et verbum, når vi taler om at ’vækste’.

”Det er en del af økonomisk tænkning, hvor vi i gamle dage ville have sagt ’forøge virksomhedens overskud’ eller ’forøge bruttonationalproduktet’,” siger Steen Hildebrandt.

Når man dykker ned i selve begrebet ’vækste’, mener Steen Hildebrandt, at der i dag grundlæggende ikke er nogen vej uden om at ’vækste’.

Han peger på, at det både i nationaløkonomien og i virksomhederne betragtes som et stort problem, hvis der ikke er vækst. Det skyldes bl.a. konkurrencen fra andre virksomheder, som vil tage markedsandele fra en virksomhed, der stagnerer, forklarer Steen Hildebrandt.

”Du kan ikke finde et udsagn, hvor en virksomhedsleder siger: ”Vi har nu nået et niveau for omsætning og overskud, som vi er glade for, så nu er vi glade og tilfredse med at blive, hvor vi er.” Det er umuligt at finde sådan en virksomhedsleder,” siger Steen Hildebrandt og tilføjer:

”Den måde, vores økonomier – i hvert fald de vestlige økonomier – er indrettet, indebærer, at hvis der i et samfund ikke er vækst, så er samfundet på katastrofekurs.”

Han forklarer, at manglende vækst indebærer nogle meget kraftige dominoeffekter, hvor stagnation fører til dybe problemer for et land. Hvis fx alle i Danmark begyndte at spare langt mere op, ville forbruget falde, virksomhederne ville miste omsætning og fyre medarbejdere, som så ville belaste samfundsøkonomien osv.

”Vi har lavet et system, der betyder, at hvis vi ikke vækster, har vi dybe problemer,” konstaterer Steen Hildebrandt.

En naturlig barriere

Mens Steen Hildebrandt altså, trods sin modstand mod selve ordet ’vækste’, mener, at vækst er en grundlæggende præmis i vores økonomi, står både virksomhederne og samfundet over for en stor opgave med den fremtidige vækst.

”Når vi snakker om klima og biodiversitet, går det jo tilbage til tænkningen om økonomisk vækst,” siger Steen Hildebrandt og peger på, at det seneste århundrede har været præget af en tænkning, hvor vækst i princippet var uden grænser, og man har set virksomheder og brancher “vokse vildt” under det der også kaldes ‘den store acceleration’.

”Her har vi kilden til mange af de problemer, vi taler om nu, som klimaproblemer, biodiversitetsproblemer, økologiske problemer. Så derfor bliver økonomisk vækst meget tæt knyttet til klimadebatten, og derfor bliver virksomheder nødt til i løbet af meget få årtier at gentænke hele det strategiske grundlag, som økonomisk vækst bygger på,” siger Steen Hildebrandt, som kommer med en klar advarsel.

”Vi kan ikke forene en massiv klimaindsats og biodiversitetsindsats med fortsat simpel, kvantitativ, materiel økonomisk vækst. Det kan ikke forenes, så vi har et kæmpe problem med at få virksomhedstænkningen justeret, så den bliver i overensstemmelse med klima- og biodiversitetsbestræbelserne.”

Tanya Karoli Christensen hæfter sig ved, at netop den naturlige begrænsning på det lidt kunstige ‘vækste’ binder en sproglig sløjfe til ordets oprindelse i biologisk vækst.

”Her får vi forbindelsen mellem de to sfærer, begrebet dækker over. Den økologiske niche, som er kapitalismen og virksomhederne, kan synes, som om den ikke har noget at gøre med den biologiske niche. Men det har den i sidste ende,” siger hun.

Du kan lytte til hele Steen Hildebrandts og Tanya Karoli Christensens samtale med Mathilde Anhøj i ‘Jeg hører, hvad du siger’, der hvor du lytter til podcast.