OK24: Disse emner vil djøferne have på dagsordenen

Hvad skal der til, for at du har et godt, attraktivt og meningsfuldt arbejdsliv? Det spørgsmål har Djøf stillet til fokusgrupper på otte arbejdspladser i stat, kommuner, regioner, undervisningssektor og politi.

Til april 2024 skal der ligge en ny overenskomst for de 38.400 overenskomstansatte djøfere. Selvom der er længe til, er det nu, arbejdet begynder. Hvad ønsker medlemmerne? Hvad fylder hos dem ude på arbejdspladserne? Hvilke krav skal Djøf i sidste ende stille?

”Fokusgrupperne giver Djøfs forhandlingsafdeling en temperaturmåling på, hvad der fylder ude på arbejdspladserne. Det er vigtig baggrundsviden,” forklarer chefkonsulent i Djøf Maja Kure Kristensen.

Alle kan foreslå krav fra nu af og februar ud.

Fra god ledelse til rene toiletter

Men hvad mener djøferne i fokusgrupperne, at der skal til for at have et godt, attraktivt og meningsfuldt arbejdsliv?

Ønskerne spænder vidt, men kan samles under otte overskrifter, forklarer Maja Kure Kristensen:

• Gode kollegaer og god ledelse
• Meningsfulde arbejdsopgaver og vilkår
• Transparens i forhold til udviklingsmuligheder; det er uklart for mange, hvad der skal til for at komme i betragtning til både nye spændende opgaver, avancement, mere i løn osv.
• Gode vilkår for kompetenceudvikling – både i form af penge til at betale for uddannelse og i form af tid til både korte kursusforløb og egentlig orlov. En del taler også om mulighed for praktik i andre jobs og turnus
• Godt fysisk arbejdsmiljø – igen en bred vifte lige fra ordentlige toiletforhold til gode fysiske rammer for at samarbejde innovativt og kreativt med kollegaer
• Fleksibilitet, som rummer forskellige individuelle behov (alt fra kortere arbejdsuge til hjemmearbejde, pauser i arbejdslivet osv.)
• Stop Djøf-bashing af mig og mine kollegaer
• En rimelig løn og pension

”Løn fylder mest hos os”

Den liste kan tillidsrepræsentanten for de godt 125 anklagere i Københavns Politi, Nanna Werther, sagtens genkende.

”Et attraktivt arbejde forudsætter fleksibilitet, mening, tillid mellem ledelse og medarbejdere og gennemsigtighed om fx kompetenceudvikling og lønstruktur. De parametre har der været fokus på gennem længere tid, og det skal der blive ved med at være,” siger hun.

Når det kommer til hardcore OK-krav, er det dog ubetinget løn, der fylder hos kollegerne i Anklagemyndigheden, understreger Nanna Werther.

”Vi løfter på daglig basis en vigtig samfundsopgave, når vi vurderer, om folk kan retsforfølges, og særligt når vi møder i retten. Det er anklageren, som fører sagen, fremlægger beviserne og oftest trækker det tunge læs i retssalen – og det skal afspejle sig i lønnen.”

Når I hver dag møder advokater, som får en helt anden løn end jer, minder det jer så om, at I føler, I får for lidt i løn?

”Det kan du godt sige. Men mange af mine medlemmer synes heller ikke, at vores løn svarer til det arbejde, vi udfører for samfundet, når vi sammenligner os med andre djøfere i staten. Så det er dét, vi vil sige til Djøf, når der skal samles krav ind.”

Krav om værn af arbejdstid og restitution

Men hvordan omveksler man de otte punkter, som fokusgrupperne samler sig om, til realistiske krav til OK24? Det skal Djøfs politikere finde ud af.

For Johanne Nordmann, der er formand for Djøf Offentlig, rimer listen godt med det, hun i øvrigt hører fra medlemmer og Djøf-klubber.

”Så jeg tænker faktisk, at det debatoplæg, som vi lige har sendt ud til alle i Djøf Offentlig, rammer plet.”

Nu har medlemmerne som nævnt hele februar til at sende forslag ind til Djøf, og først herefter formulerer Djøf Offentlig det samlede katalog over krav.

Men hvilke overenskomstkrav vil du omsætte listen til?

”Vi kommer helt sikkert til at se krav om fleksibilitet, som gør det muligt for den enkelte at få indflydelse på, hvordan arbejdet tilrettelægges. Det er i hvert fald de klare signaler, jeg hører fra medlemmerne. Der vil også være krav, som værner om arbejdstid og mulighed for restitution. Overenskomsten mangler svar på, hvornår nok er nok. Det savner medlemmerne,” siger formanden.

Hun ser også for sig, at der vil komme krav med, som kan støtte medlemmerne i deres store lyst til at lære igennem hele arbejdslivet.

”Men nu skal vi høre medlemmerne, og jeg kommer først til at præsentere et fuldt og færdigt katalog til april, når vi holder repræsentantskabsmøde i Djøf Offentlig.”

Johanne Normann understreger, at der er ting på listen, som ikke lader sig direkte oversætte til overenskomstkrav.

Djøf: Vi glemmer ikke lønnen

Vi har inflation, så løn bliver vel et højspændt emne ved OK24. Men det står ikke øverst på listen fra fokusgrupperne – hvordan tolker du det?

”Det tolker jeg som en tilkendegivelse af, at medlemmerne er bevidste om, at det altid vil være en kerneopgave for deres fagforening at have fokus på deres lønforhold. Derfor kan de lade mange andre vigtige forhold fylde, når vi spørger om deres arbejdsliv,” siger hun og uddyber:

”Alt det, som er vigtigt ud over smør på bordet. Alt det, som gør dem motiverede for at give alt, hvad de har, for at sikre vores samfund gode, solide institutioner, retssikkerhed, styr på samfundsøkonomien, god undervisning, sublim forskning – jeg kunne blive ved.”

Anklagerne står hver dag i retten sammen med advokaterne, som får meget mere i løn end dem – det kan du ikke gøre noget ved?

”Vi kommer ikke til at matche anklagernes løn med advokatlønningerne i det private – selvom det ville være fuldt fortjent. Men vi bør møde nogle arbejdsgivere ved forhandlingsbordet, som forstår, at den samlede pakke af ansættelsesvilkår skal give mening, hvis man vil fastholde medarbejderne i den offentlige sektor.”