Grænser for fleksibiliteten

Selvfølgelig står vi til rådighed for vores arbejdsgiver, når tingene brænder på. Vi træder også til, når der er brug for en ekstra indsats uden for almindelig kontortid. Det ligger som en naturlig del af langt de fleste djøferes DNA, uanset om vi arbejder som advokater, i den øvrige private eller offentlige sektor. 

Og de fleste af os ønsker også fleksibilitet den anden vej, så vi kan gå tidligere, hente børn, passe vores fritidsinteresser eller nå andre presserende gøremål – og så arbejde videre senere på dagen, hvis der er behov for det. Men alting med måde. 

En ny undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt ca. 5.000 medlemmer, viser markante og bekymrende resultater.

Otte ud af ti medlemmer i undersøgelsen er meget tilfredse eller tilfredse med deres arbejde. Heldigvis. Men jobtilfredsheden er lavere blandt de medlemmer, der oplever en forventning om, at de skal stå til rådighed uden for normal arbejdstid.  Det er i nogen, i høj eller meget høj grad virkeligheden for fire ud af ti af djøferne. To ud af tre fortæller, at det går negativt ud over deres trivsel.

Ansatte i advokatvirksomhederne er den gruppe, der i størst omfang står til rådighed på alle tidspunkter af døgnet. Det gælder hele 80% af advokaterne og advokatfuldmægtige, skarpt forfulgt af 74% af de ansatte i departementerne. Det er ikke en førsteplads, vi skal være stolte af.

Hvad der også springer i øjnene er, at vi kan måle en markant højere jobtilfredshed på arbejdspladser, hvor man har klare retningslinjer for, hvornår man forventes at stå til rådighed, end på arbejdspladser, hvor der ikke er aftalte spilleregler. Vi bliver derfor nødt til at tage sådanne undersøgelser alvorligt. 

I en lang række lande er man begyndt at indføre lovgivning, der sikrer medarbejderne ret til at logge af. Senest har Belgien fra årsskiftet indført regler om, at man ikke skal stå til rådighed døgnet rundt. Lignende regler har Frankrig, Irland, Spanien, Italien og Portugal. I EU er der faktisk også drøftelser om at indføre fælles europæiske regler i form af et 'right to disconnect'-direktiv. Det ser vi frem til at følge.

Der er brug for at genbesøge de danske arbejdsmiljøregler, så det bliver mere klart, at man ikke (altid) skal være tilgængelig 24/7. Og der er brug for, at vi på de enkelte arbejdspladser tør tage dialogen om, hvordan vi kan sikre rammer, der tilgodeser den gensidige fleksibilitet, men også behovet for at kunne koble helt af. 

Hvis vi skal kunne holde til et langt arbejdsliv uden stress og udbrændthed, bliver vi også nødt til at fokusere på, hvordan man kan skabe rammer for arbejdslivet, der fremmer trivsel og arbejdsglæde – ud over et spændende job med dygtige kolleger og gode løn- og ansættelsesvilkår.