Arbejdsgivere vil fravælge etårskandidater og give dem lavere løn

Hvis Flemming Jensen skal ansætte en ny medarbejder og kan vælge mellem to personer, der har helt ens profiler, bortset fra at den ene har læst en toårig kandidatuddannelse, mens den andens kandidatuddannelse har været halvt så lang – så ville han fravælge ansøgeren med den korte uddannelse.

”Jeg ville da tro, at der var mere bund og substans i en kandidat med en toårig kandidatuddannelse, for man må da være kommet mere vidt omkring. Man må immervæk have været forbi flere fagligheder og opnået flere kompetencer over et toårigt forløb end over et etårigt,” siger han til Djøfbladet.

Og Flemming Jensen, der er sekretariatschef i Viborg Kommune, er ikke alene. I forbindelse med regeringens planer om at forkorte en stor del af de samfundsvidenskabelige kandidatuddannelser fra to til et år har Djøf foretaget en undersøgelse blandt ledere med personaleansvar fra både den offentlige og private sektor.

Undersøgelsen viser, at syv ud af ti chefer vil foretrække en medarbejder med en toårig kandidatgrad. Og næsten otte ud af ti chefer mener, at en forkortelse af universitetsstudierne vil være en forringelse af uddannelserne.

Flemming Jensen ansætter mange samfundsvidenskabelige kandidater, og han er derfor nødt til at kunne stole på, at de har de bedst mulige forudsætninger for at varetage deres job.

”Kravene og forventningerne til vores opgaveløsning og kompleksiteten af de problemstillinger og de opgaver, vi skal håndtere i kommunerne, er kontinuerligt stigende og stiller stadigt større krav til os alle sammen og derfor også til vores nyuddannede kandidater,” forklarer han.

”Derfor må det generelt set være skidt, at vi skruer ned på de fagligheder, vi får stillet til rådighed.”

Studiejob og speciale er det, der virker

I det private erhvervsliv beklager man ligeledes regeringens planer for kandidatuddannelserne. Djøf-undersøgelsen er udtryk for klar tale fra dem, der en dag skal ansætte etårskandidaterne, mener Mads Eriksen Storm, uddannelses- og forskningspolitisk chef hos Dansk Erhverv.

”Det, lederne frygter, er jo at få nogle ringere kandidater i fremtiden end dem, de har nu. Deres vurdering er simpelthen, at uddannelsessystemet er bedre nu end efter den foreslåede reform. De ledere, der er i undersøgelsen, ser jo ud til at foretrække, at man ikke gennemfører den reform,” siger han.

Personlighed er ifølge undersøgelsen det vigtigste parameter for lederne, når de ansætter. Men på en sikker andenplads kommer erhvervserfaring, som 67% nævner som et af de vigtigste parametre.

Og spørger man cheferne, hvad de nødigst vil undvære fra en kandidat i forbindelse med uddannelsen, svarer de, at det særligt er specialet og erhvervserfaring. Med det forslag, der ligger, vil det være urealistisk at nå at have et studierelevant job ved siden af en etårig kandidat, lyder vurderingen.

”Vores store frygt er, at man i virkeligheden tager alt det, der virker, ud af uddannelserne. Kombinationen af at lære at arbejde og få det langsomt ind under huden, samtidig med at man studerer, er vigtigt. Vi kan se, at de, der har studiejob, har markant hurtigere overgang til beskæftigelse end dem, der ikke har,” fortæller Mads Eriksen Storm.

En anden Djøf-undersøgelse fra sidste år viser, at 86 % af de nyuddannede er i job seks måneder efter sidste eksamen, og 29 % har allerede et job, når de afslutter studiet. 85 % af de nyuddannede havde et studierelevant job, da de afsluttede uddannelsen.

”Jeg skeler meget til, om de kandidater, vi sidder og kigger på, har haft studierelevant arbejde fx i en kommune og ved, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads i en politisk styret organisation,” fortæller Flemming Jensen.

Han ville ærgre sig over, hvis man besluttede at sløjfe specialet.

”Vi er ikke 50 djøfere per afdeling, og vi har derfor brug for, at også de nyuddannede eller forholdsvist nyuddannede er i stand til selvstændigt at foretage analyser og indhente data og materiale, bearbejde det, udforme notater og rapporter. Og det minder om noget, de prøver af i specialet,” siger han.

Lavere løn

I Djøfs undersøgelser er arbejdsgiverne desuden blevet spurgt, om de mener, at medarbejdere, der har en etårig kandidatuddannelse, skal have mindre i løn end toårskandidater. Det mener to ud af tre chefer, at de skal.

”Det danske arbejdsmarked er jo skruet sådan sammen, at lønnen jo også i vid udstrækning afspejler uddannelsens substans og længde. Og jeg har da en tro på, at afsættet er, at der er en bredere funderet faglighed og flere kompetencer, jeg får hos toårskandidaterne, og det må jeg så betale for,” siger Flemming Jensen.

Flemming Jensen understreger dog, at der i praksis kan være en række andre faktorer, der spiller ind på lønniveauet, og derfor kan de to kandidattyper godt ende med den samme løn alligevel. Når han siger nej til at give etårskandidaterne det samme i løn, er det udelukkende baseret på deres uddannelse.

Med udgangspunkt i den lave ledighed mener Mads Eriksen Storm såmænd, at der vil være jobs nok til etårskandidaterne, selvom de i første omgang måske sorteres fra.

”Spørgsmålet er, om de vil levere den samme produktivitet efter reformen, som de gør i dag. Er de lige så dygtige, når de kommer ud? Hvis de ikke er lige så dygtige, kan de jo ikke løse lige så komplicerede opgaver eller løse dem lige så godt. Og så bliver de løst på lavere niveau, og så skal de jo så også have en lavere løn,” siger han.

Samfundsvidenskab tjener penge til samfundet

Hos Dansk Erhverv hæfter man sig i øvrigt ved, at det netop er de humanistiske fag og særligt samfundsvidenskaberne, der skal holde for. 70% af de samfundsvidenskabelige uddannelser skal ifølge den tidligere regerings oprindelige forslag forkortes.

”Samfundsvidenskaberne klarer sig virkelig godt, og beskæftigelsesmæssigt er det kun sundhedsvidenskab, der klarer sig bedre. Samfundsvidenskaberne har en meget høj beskæftigelse, men de får også en meget høj løn og betaler faktisk rigtig meget i skat. Det er kun sundhedsvidenskaberne, der betaler mere til samfundet end samfundsvidenskaberne,” siger Mads Eriksen Storm.

Han henviser til en analyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriets uddannelsesudvalg lavede, der viste, at de samfundsvidenskabelige uddannelser har et afkast på fem mio. kr. over et arbejdsliv. Kun de sundhedsfaglige uddannelser kunne overgå den fortjeneste.

”Da IDA og Danske Gymnasier sammen fik lavet en fremskrivning af, hvad der er mangel på i fremtiden, kom samfundsvidenskab kom ud som den gruppe akademikere, der ville mangle flest af,” tilføjer han.

Og hvis man regner lidt på det, påpeger Mads Eriksen Storm, er det med forslaget 12,5% af en ungdomsårgang, der skal have en anden uddannelse, end de får i dag. Det er med andre ord en stor reform, der omfatter tusindvis af mennesker.

”Derfor skal vi sikre os, at den uddannelse også i fremtiden er af høj kvalitet og en relevans, som arbejdsgiverne synes er den rette,” betoner han.

Og arbejdsgiverne er først og fremmest interesserede i at levere det produkt, de er sat i verden til, så godt som muligt.

”Det her er simpelthen afgørende for, at vi kan tilvejebringe et så nuanceret og kvalificeret beslutningsgrundlag til vores kommunalpolitikere som muligt. Så det kan gå ud over den kvalitet i den betjening, vi skal levere til vores politiske system og drift,” frygter Flemming Jensen.