Loading component...

Da arbejdsopgaverne var ved at tage pusten fra hende, begyndte Anja Svane Breum at fundere over, hvornår hun kunne forlade arbejdsmarkedet. Hun endte dog med at gøre noget helt andet.

Som 60-årig begyndte Anja Svane Breum at overveje, hvornår hun kunne gå på pension. Men i stedet for at sætte sig ind i regler og udregninger for at finde det optimale tidspunkt til at forlade arbejdsmarkedet begyndte hun at kigge sig om efter et nyt job.

Hun var sådan set glad nok for kollegerne og ledelsen i Københavns Kommune, hvor hun arbejdede som jurist. Der var bare noget med mængden og sammensætningen af opgaver, som ikke passede hende.

”Det fungerede simpelthen ikke. Det bekymrede mig, om jeg kunne holde til det på den lange bane. Det var ærgerligt at tænke på pension af den grund.”

Hun fandt et job i Banedanmark, som hun gerne ville søge, og ringede derfor til den ansvarlige chef.

”Jeg ville bare sige til hende, at jeg var fyldt 60. For at høre, om jeg passede ind i den alderssammensætning, der var i teamet.”

Chefen opfordrede Anja Svane Breum til at søge jobbet, som hun endte med at blive ansat i. Bagefter har chefen fortalt, at hun var glad for at ansætte én med erfaring i et team med flere nyuddannede.

Loading component...

Loading component...

ANNONCE

Loading component...

Loading component...

Loading component...

Loading component...