Advokater kæmper for balance i arbejdslivet

For to år siden forlod Leif Hove-Donbæk advokatbranchen for et job som in-house advokat i HK. Han var ellers midt i forhandlinger om at blive medejer af det kontor, han arbejdede på. Og han holdt meget af sit job. Men han skulle også snart være far.

”Jeg arbejdede 45-50 timer om ugen, og jeg ville gerne på barsel. Men det ville næsten være en umulighed, for det var skruet sådan sammen, at jeg 100% førte mine egne sager, og derfor ikke rigtig havde nogle at overdrage dem til.”

Leif Hove-Donbæk er ikke den eneste advokat, der har oplevet udfordringer med work-life-balancen.

42% af de ansatte i branchen oplever i ’meget høj grad’ eller i ’høj grad’, at grænserne mellem arbejdsliv og privatliv flyder sammen. Dermed er advokatbranchen den branche, der er mest udfordret på det felt, viser en ny undersøgelse fra Djøf.

Mange har længtes efter en mere balanceret hverdag. Meget lidt er sket, men ønsket er mere udtalt end nogensinde.

Og måske er der ved at ske noget. men går det hurtigt nok?

Et spark fra de unge

Det er corona og et nyt mindset hos den yngre generation, der har sparket til en ’velovervejet’ branche, som Paul Mollerup, administrerende direktør for Danske Advokater, siger.

Det samme ser den svenske erhvervspsykolog Jens Näsström, der er forsker med speciale i advokater.

”Det store paradigmeskifte kom med pandemien. Det blev klart, at advokater faktisk også kan arbejde effektivt på distancen. Det betyder, at nogle arbejdsgivere er blevet udfordret på, om det stadig skal være okay at arbejde hjemmefra – for det er ligesom blevet en forventning,” siger han.

Det er én af måderne at forbedre balancen mellem arbejde og privatliv i advokatbranchen, og de studerende har også oplevet den fleksibilitet og forventer den derfor også i arbejdslivet, siger Jens Näsström.

Da Djøf Advokat for nylig afholdt den årlige ’advokatdag’, rejste deltagerne sig spontant op og klappede, da formand Rasmus Thingholm i sin tale satte fokus på fleksibilitet og work-life-balance som et must i advokatbranchen. De fleste af dem var advokatfuldmægtige eller yngre advokater.

Rasmus Thingholm mærker et mæthedspunkt blandt de unge. Og han tror også på, at der kommer til at ske ændringer, fordi branchen godt kan se, at de unge er klar til at sige fra og i yderste konsekvens forlade deres job, hvis ikke der sker noget.

Næsten halvdelen overvejer nemlig at gøre ligesom Leif Hove-Donbæk og forlade advokatbranchen, og endnu flere vil sige nej til en forfremmelse, hvis det går ud over balancen. Næsten fire ud af ti er villige til at acceptere en lønreduktion for at opnå balance, viser en undersøgelse, som Karnov Group har gennemført blandt skandinaviske jurister.

Noget tyder også på, at branchen har lyttet.

Frontløbere

Både Kammeradvokaten og DLA Piper, to af de helt store advokatvirksomheder, har netop indført flere forskellige arbejdsmodeller og vederlagsmodeller, bl. a. en mulighed for fast arbejdstid. Hos Kammeradvokaten foreløbigt som et forsøg.

Cecilie Mejer Helwig Rasmussen er 1. års fuldmægtig hos DLA Piper i afdelingen Corporate M&A i København. Hun havde på forhånd indstillet sig på, at de første tre år ville blive hårde for at opnå bestallingen som advokat, og at arbejdsdagene derefter også kunne blive lange.

Hun havde også forberedt sig på, at jobbet som advokat på et tidspunkt i fremtiden kunne give anledning til overvejelser, fx hvis hun overvejede at stifte familie eller på anden måde fik andre prioriteringer.

Men den nye arbejdstids- og vederlagsmodel betyder, at Cecilie Mejer Helwig Rasmussen ser anderledes på sin work-lifebalance.  

 ”Min nærmeste leder gør meget for at skabe et team, hvor der afhængigt af livssituation er plads til at skalere op og ned. Det er rigtig sundt for mig at se, at andre advokater, der har mere anciennitet end mig, kan tage en hjemmearbejdsdag eller gå klokken tre for at hente børn og logge på senere alt efter behov. Samtidig er det også vigtigt for mig at kunne dedikere en masse tid til arbejdet, som giver mening, i forhold til, hvor jeg befinder mig på nuværende tidspunkt.”

Flere partnerkredse diskuterer lignende. Der bliver i hvert fald snakket i branchen, fortæller Paul Mollerup fra Danske Advokater. 

”De gør det ganske enkelt, fordi de ikke er i stand til at honorere de forventninger, deres klienter har til dem på lang sigt, hvis ikke de er i stand til at fastholde de dygtige medarbejdere.”

”De har erkendt, at de unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, helt berettiget har andre forventninger til, hvad det vil sige at have et godt arbejdsliv, end man har haft i den generation, jeg tilhører,” siger han.

Der er måske – nok for første gang – en bredere forståelse i toppen af advokatvirksomhederne for, at arbejdslivet skal gentænkes. Men det er ikke bare sådan lige.

Der er mindst tre udfordringer, der skal tages livtag med, hvis det skal lykkes.

En førsteårsadvokat i København tjener over 72.000 kroner i gennemsnit om måneden. Og ganske vist viser Karnov-undersøgelsen, at mange vil acceptere en lønreduktion mod bedre work-life-balance. Men det er langtfra alle.

Hvad gør man så? Man laver måske en model med flere forskellige ansættelsesformer, som de nu prøver af på et par af de store kontorer. Fx at nogle arbejder som hidtil, og andre får fast arbejdstid.

Karrierevejene kan også blive mere mangfoldige, siger Paul Mollerup fra Danske Advokater, så det eneste mål ikke er en partnertitel. Man kan måske blive fagleder, complianceofficer eller uddannelsesansvarlig.

Det er rigtig positivt med flere karriereveje og fint, at man kan skrue op og ned for arbejdsmængde og arbejdstid, alt efter hvor man er i sit liv, siger Rasmus Thingholm. Men det kan skabe en ny udfordring.

”Man skal være meget opmærksom på, at man ikke – bevidst eller ubevidst – skaber et A- og et B-hold, når branchen er kendt for at hylde og honorere dem, der arbejder solen sort.”

Paul Mollerup erkender, at branchen bliver nødt til at indstille sig på en kulturrejse. Forskellige karriereveje har i længere tid været en mulighed i dele af branchen.

Der er en række steder, hvor man har en basisløn, der svarer til en normal arbejdstid, og så får man en bonus for de timer, man lægger ud over det, fortæller han.

”Men man skal også have samtalerne om, hvad den enkeltes forventninger er til et fremtidigt arbejdsliv. Og hvor det samtidig bliver tydeligt signaleret, at det ikke alene er i orden, men også fuldt accepteret, at man fx ønsker en fasttidsaftale."

Leif Hove-Donbæk, der selv har forladt branchen, mener, løsningen er at gøre fasttidskontrakter på 37 timer til normen. Lige nu arbejder en advokat 45 timer i gennemsnit – på de store advokatkontorer endnu mere.

”Der er og vil være job i advokatbranchen, der kræver noget ekstraordinært i perioder. Men det er jo ikke særligt for advokatbranchen. Man skal bare anerkende, at det er undtagelsen, når det sker, og så skal man selvfølgelig honoreres for det og afspadsere bagefter.”

Selvfølgelig er der stadig en del ansatte i branchen, der bare gerne vil knokle på. Dem skal der naturligvis også være plads til, er der bred enighed om. Men det er bare altafgørende, at de ikke får heltestatus, siger Rasmus Thingholm.

”Vi er blevet bedre til at tale med hinanden om det her. Men jeg tror, vi kan komme endnu længere, hvis vi får nedbrudt branchens tabuer og i stedet får italesat, at vi hverken skal dømme hinandens faglighed eller menneskelige værdier ud fra, om vi arbejder 37, 45 eller 70 timer om ugen. Det skal være den enkeltes valg.”

”Men vi er nødt til at arbejde sammen om at sikre, at det er muligt at trives og blive respekteret i advokatbranchen af både ledere og kolleger, uanset om man ønsker det ene eller det andet arbejdsliv.”

Advokatbranchen er kendt for at være en branche, hvor klienterne kan få fat i en advokat 24/7 og får løst en opgave så hurtigt som overhovedet muligt.

Men Rasmus Thingholm køber ikke argumentet om, at man skal stå til rådighed for klienterne 24 timer i døgnet.

”Selvfølgelig er der sager og klienter, der har brug for bistand med kort eller øjeblikkelig varsel, og det er en del af gamet, hvis man vælger at være rådgiver. Har man nok dygtige, motiverede og dedikerede medarbejdere i de afdelinger, hvor det oftest sker, kan man sagtens håndtere det. Men det betyder jo bare, at man som partner indstiller sig på, at man ikke tjener det samme på hver enkelt medarbejder og i stedet må se på hele teamets performance.”

Det giver jo også mening for klienten, at alt ikke skal leveres her og nu, siger Rasmus Thingholm.

Hvornår sker der noget for alvor?

Leif Hove-Donbæk vil ikke afvise, at han vender tilbage til advokatbranchen.

”Jeg kunne enormt godt lide at arbejde på advokatkontor. Men hvis jeg skal tilbage, skal det være under nogle helt andre forhold og under en helt anden profitmargen, end man har de fleste steder,” siger Leif Hove-Donbæk.

Løsningen ligger ligefor, siger han.

”En førsteårsadvokat i København tjener så meget, at det placerer vedkommende blandt de 7-8% rigeste danskere. Så du kan jo bare skrue ned for sagsantallet. Jeg modtager mange processkrifter fra de store kontorer. Og jeg kan jo godt se, når det er skrevet klokken fire om natten.”

Ting tager tid. Og måske særligt i advokatbranchen, siger den svenske forsker Jens Näsström.

”Fleksibiliteten og hjemmearbejde kom hurtigt efter pandemien. Det er dog spredt ujævnt i branchen. Det er trods alt en svær og langsom branche at ændre, fordi de er baseret på et ufleksibelt organisatorisk DNA.”

Paul Mollerup oplever, at der sker rigtig meget.