På det seneste har jeg lagt mærke til en tendens i mit LinkedIn-feed. Først annoncerede min advokat, at de ville sætte alle lønninger op med 25%. Og kort efter kunne vores revisor så fortælle, at deres medarbejdere fremover kan arbejde fire dage om ugen uden lønnedgang.
Gode beslutninger, som der helt sikkert ligger mange overvejelser bag. Men mon ikke det også handler om, at talent er en mangelvare.
Ikke fordi de dygtige mennesker ikke findes. Nej, problemet er snarere, at de fleste af os er elendige til at opdage og genkende talent.
Alt for ofte kører vi den hjem på rutinen. Vi aflæser meritter på de forkerte signaler, og vi diskriminerer ud fra stereotyper. Resultatet er, at der findes bunkevis af skjult talent, som aldrig får lov at udleve sit potentiale.
Sådan lyder problemformuleringen i ‘Talent: How to Identify Energizers, Creatives and Winners Around the World’. Lad os få det ud af verden med det samme: Det er en god bog, som både er tankevækkende og praktisk brugbar for alle, der bare har den mindste smule berøring med rekruttering.
Den ene af forfatterne, Tyler Cowen, kendte jeg i forvejen. Han er en kult-populær økonomiprofessor på George Mason University, og har også en af verdens bedste samtalepodcasts, hvor han griller intellektuelle superstjerner lige fra Knausgård til Piketty. Daniel Gross var et nyt bekendtskab. Han er iværksætter og tidligere partner i den indflydelsesrige startup-accelerator Y Combinator, hvor han har forfinet sin evne til at spotte undervurderede talenter.
Begge forfattere er velsignede med en åben vilje til at tænke problemerne forfra, og bogen er i det hele taget præget af en ydmyg tilgang, hvor relevante forskningsresultater trumfer egne oplevelser.
Det var for eksempel interessant at læse, at intelligens sandsynligvis er overvurderet, når det drejer sig om at forudsige en persons fremtidige bedrifter. Intelligens korrelerer kun svagt med indtjening, og hvis man fx kigger på, hvem der ender som læger eller advokater, har det meget mere at gøre med familiebaggrund.
Bogens midterste og mest interessante kapitler handler om nogle af de befolkningsgrupper, der systematisk undervurderes. Herunder kvinder, etniske minoriteter og mennesker med funktionsnedsættelser, som ofte besidder unikke styrker, der kunne låses op, hvis ikke stereotyper afskrev dem på forhånd.
Bogen peger på masser af problemer, men heldigvis er den også et godt værktøj. Det sjoveste kapitel er det, hvor forfatterne causerer over den gode jobsamtale.
Deres grundidé er, at man hurtigst muligt skal bryde den traditionelle jobsamtales formelle rammer. For kun sådan kan man se, hvordan mennesket på den anden side af bordet faktisk tænker, når de indstuderede svar falder til jorden.
Jobsamtalen skal være en samtale, og det må gerne være sjovt. Prøv for eksempel at spørge kandidaten, hvilke faner der er åbne i hendes browser lige nu? Eller: “Er der en idé, som du er overbevist om er sand, men som resten af verden er uenig med dig i?” Eller cirka halvvejs inde i samtalen: “Hvordan synes du, at samtalen her går?”
Jeg tager den her bog med mig. Måske burde jeg også sende et eksemplar til min revisor og min advokat. Anbefalet.
Søren Høgh Ipland er adm. direktør for medievirksomheden Føljeton.
