Mobiler og computere er ikke velkomne
Hin-Yan Liu er kun på besøg på deres hold, da han har undervisningsfrit semester. På hans egne hold kræver han, at alle er tech-fri. Mobiltelefoner skal i lommerne og computere i taskerne. Det siger han pænt til de få på plænen, der har telefoner og bærbære fremme, hvorefter de pakker dem væk.
I pausen fortæller nogle studerende også, at de plejer at gå på Facebook, når de keder sig i andre fag, der ikke er tech-fri.
Hin-Yan Liu mener ikke, at det altid er et frit valg, hvis man ender på Facebook midt i undervisningen.
”Det kan godt være, at du vil fokusere på underviseren, men Facebook har tusindvis af mennesker ansat til at fange din opmærksomhed. Ofte kan man føle sig beskidt eller fortryde bagefter. Tech-fri er godt for mig, fordi det fjerner den mulighed helt. Det skaber en mere åben atmosfære.”
Han ser intet paradoks i, at et fag om teknologi er teknologi-frit. Faget handler om de problemer, som teknologi kan føre med sig, og på den måde giver det god mening.
”Det er faktisk et antitech-fag,” siger han.
Fordi hans undervisning handler om problemer, der til dels først vil optræde i fremtiden, når fx selvkørende biler bliver mere udbredte, mener Hin-Yan Liu, at det er vigtigere, at hans jurahold bliver gode til at diskutere og finde problemer frem for at løse dem. Det kan nemlig være, at de løsninger og problemer, vi har i dag, er forældede i morgen.
Mange høje karakterer
Semestret afslutter med en skriftlig opgave. Fx om hvorfor kunstig intelligens udfordrer demokratiet eller international diplomatisk praksis.
Hin-Yan Liu belønner ofte opgaverne med 10- og 12-taller. Resten ligger nede omkring 4. Der er ingen normalfordeling her, og fakultetet har vænnet sig til, at det er sådan. De høje karakterer går typisk til dem, der møder op og engagerer sig i undervisningen. De lave går til dem, der gør det modsatte. Egentlig bryder Hin-Yan Liu sig slet ikke om karakterer. De er for vilkårlige og fylder for meget i de studerendes liv.
”Hvis du uddanner dig for at nå et mål, er du ikke rigtig til stede i undervisningen. Det kan fx være, at du vil have høje karakterer, så du kan få job på et anerkendt advokatkontor.”
Der er allerede masser af fag for den slags studerende, mener han. På hans hold vil han hellere have, at folk deltager, fordi de gerne vil lære noget og fordybe sig i det. Det behøver nødvendigvis ikke være de klogeste eller dem, der arbejder hårdest. Det skal bare være dem, der har en oprigtig interesse i at lære for læringens skyld.
”Det er, som om vi har glemt, at vi er et universitet. Jeg har hørt kolleger sige, at de føler sig som glorificerede gymnasielærere, og de er ikke engang sikre på, om de er glorificerede. Der er noget fundamentalt forkert, hvis det er sådan.”
Hin-Yan Liu mener, der er kurser nok, hvor de studerende får udleveret en bog, og så skal de bare lære, hvad der står i den. For at blive gode jurister og samfundsborgere er det også vigtigt at lære at tænke selvstændigt og kritisk. Det er forskellen på at gå i skole og på universitetet.
”Når de når til kandidaten, har universitetet dræbt deres nysgerrighed. Det er både mærkeligt og skræmmende. Flere studerende har sagt til mig, at de ikke er vant til at have en holdning til stoffet. Det er ellers det vigtigste at lære her. Glem alt det andet.”
Han ser et paradoks i, at vi i Danmark siger, at vores uddannelsessystem skaber selvstændige og kreative individer. Han mener, at vi er ude af trit med fortællingen, medmindre vi i højere grad uddanner de unge til at tænke mere kritisk. Noget, han indrømmer måske gør sig mere gældende på andre uddannelser end jura.
