AKTIVISME

"Klimakrisen er for vigtig til at overlade til politikerne"

01-01-0001
2 min.
Kolja Dahlin vil have klimadebatten op på et strukturelt niveau, så det ikke fremstår som om, at enkeltpersoner kan redde verden, hvis man dropper kød og slukker lyset.  Pr-foto

Kolja Dahlin, der læser statskundskab, bruger størstedelen af sin tid som klimaaktivist og kampagnemedarbejder i Klimabevægelsen. Vi skal holde op med at betragte klimakrisen som binær, mener han.

Efter den rekordvarme sommer i 2018 med skovbrande og oversvømmelser i Europa tog Kolja Dahlin en beslutning.

”Der var ekstremt høje temperaturer i Sydeuropa, og medierne bragte billeder af Danmark, der ikke længere var grønt, men brunt på grund af hedebølgen. Det var ret skræmmende – og der skete ikke ret meget fra politisk side,” siger den 26-årige studerende, der læser statskundskab på kandidaten.

Samme måned meldte han sig ind i Den Grønne Ungdomsbevægelse (tidligere Den Grønne Studenterbevægelse), der blev grundlagt i foråret 2018. Ligesom hos mange jævnaldrende fyldte klimakrisen meget i hans bevidsthed.

”For første gang i mange år går tingene ikke i en bedre retning. Min generation er vokset op med klimakrisen. Vi kan stadig huske finanskrisen, og vi har lige haft en  coronapandemi og har stadig en kæmpe udfordring med racisme,” siger Kolja.

”Ligesom mange andre har jeg ventet på politisk handling i flere år, før jeg blev aktivist. Klimaskrisen er den største udfordring for min generation, og den er for vigtig til at overlade til politikerne.”

Sultestrejke i en uge

Meget af arbejdet som aktivist handler om at planlægge kampagner og aktioner og lægge pres på politikerne. I 2021 stod Kolja Dahlin sammen med syv andre aktivister bag en uges sultestrejke foran Christiansborg i protest over regeringens klimapolitik. 

”Strejken fik stor dækning i medierne, og vi kom ud og tale med en masse folk. Så det var en god aktion i forhold til at få mediernes opmærksomhed og række ud til nogle politikere,” siger han.

”Vi vil gerne have klimadebatten op på et strukturelt niveau, så det ikke fremstår, som om, at vi som enkeltpersoner kan redde verden, hvis vi dropper kød og husker at slukke lyset. Fx står 25 virksomheder for en femtedel af verdens samlede CO2-udledning. De store forandringer skal komme fra politisk side – fx som at gøre flyrejser dyrere og få store virksomheder til at reducere deres udledninger,” siger Kolja Dahlin.

Klimaforandringerne er et vilkår resten af vores levetid. Men at være aktivist handler om at blive ved med at kæmpe i en verden af flammer.

Kolja Dahlin, studerende og klimaaktivist
Svært at bevare håbet

Ved siden af sit studie arbejder han som kampagnemedarbejder i Klimabevægelsen, der bl.a. har startet Folkets Klimamarch og står bag et danmarkshistoriens første klimaretssag mod Danish Crown for deres markedsføring af 'klimakontrolleret gris'.



”Vi lægger pres på politikerne og interesseorganisationer gennem klimaretssager, aktioner og demonstrationer. Men at lave aktivisme er også at lære at udholde angsten for, at det ikke har nogen effekt. Det er nok det hårdeste; frygten for, at ens arbejde er forgæves,” siger Kolja Dahlin.

Hvordan bevarer du håbet?

”Det er det sværeste. Det er ok, at man er frustreret og vred over, at det går den forkerte retning. Men jeg tror, at mange ser klimakrisen lidt for binært som om, at enten går verden under, eller også bliver alt godt. Sådan kommer det ikke til at være. Klimaforandringerne er et vilkår resten af vores levetid. Men at være aktivist handler om at blive ved med at kæmpe i en verden af flammer.”

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.