Lars
sidste år
Inflationen udhuler lønnen og reguleringsordningen synes ikke at følge med lønudviklingen på det private arbejdsmarked.
INFLATION
"Det er helt naturligt at diskutere løn nu"
22.8.2022
af
Mathias Bencke Fremmen
Pressefoto
Cheføkonom hos Akademikerne Martin Laurberg frygter, at købekraften bliver udhulet, fordi de eksisterende overenskomster ikke tog højde for inflationen. Det har givet ham en vigtig ekstraopgave. Djøfbladet har spurgt fire økonomer, hvordan deres arbejdsliv er blevet ændret med inflationen.
Inflationen er kommet til Danmark, og prisstigningerne er de højeste siden de tidlige 80’ere. De påvirker ikke kun vores privatøkonomi, men også arbejdslivet for mange djøfere.
Prisstigninger er lynhurtigt blevet den altoverskyggende samfundsøkonomiske udfordring, som økonomer alle steder på arbejdsmarkedet skal forholde sig til.
For de fleste er det første gang, de ser inflationen andre steder end i lærebøgerne.
Vi har spurgt fire økonomer, hvordan de oplever den nye virkelighed, inflationen har medført.
Akademikerne er paraplyorganisation for 28 faglige organisationer – herunder Djøf, Lægeforeningen og IDA. Martin Laurberg er som cheføkonom hos Akademikerne med til at forhandle de overenskomster, der skal sikre medlemmernes løn og købekraft.
Hvordan mærker du, at inflationen er steget så meget?
”Mit arbejde handler om at sikre lønudviklingen for vores medlemmer og et generelt velfungerende arbejdsmarked. Lønforhold på især det offentlige arbejdsmarked er fastsat gennem kollektive aftaler, som er forhandlet på baggrund af nogle forventninger til den økonomiske udvikling. Nu har prisudviklingen så vist sig at være anderledes end ventet, da de seneste aftaler blev forhandlet hjem. Dengang var eftervirkningerne af Corona-krisen i fokus. Nu står vi i en helt anden virkelighed, hvor en historisk høj inflation har ramt og har store konsekvenser for vores medlemmer.”
Hvad betyder det for medlemmerne?
”Det er en udfordring, at det på trods af lønstigninger ser ud til, at købekraften bliver udhulet. Det er en ny virkelighed, som allerede fylder meget i forhold til optakten til de næste overenskomstforhandlinger. Vi kæmper for at sikre, at medlemmerne ikke mister velfærd. Og over hele den igangværende overenskomstperiode forventer vi stadig, at medlemmerne har sikret reallønnen. Det er vigtigt, for jeg tror ikke, medlemmerne accepterer, at købekraften bliver udhulet. Og det er vel rimeligt nok.”
Vil man ikke forvente, at især offentlige arbejdsgivere er tilbageholdende med lønstigninger, når vi har høj inflation?
”Der er selvfølgelig nogle, der vil frygte en løn-prisspiral, hvor lønstigninger puster endnu mere til inflationen. Det er jeg ikke så bekymret for nu. Den nuværende inflation har ikke noget at gøre med lønstigninger. Den skyldes stigende energipriser, knaphed på fødevarer og forsyningskæder. Realiteten er, at vi ikke har set store lønstigninger herhjemme – i særdeleshed ikke i den offentlige sektor.
Er inflationen en grund til at snakke løn med sin chef?
”Ja, jeg synes, det er helt naturligt at diskutere løn nu. Der er fortsat et stort pres på efterspørgslen efter arbejdskraft. Virksomhederne har svært ved at rekruttere kvalificerede medarbejdere, og samtidig har mange virksomhederne over en lang periode generelt haft en god indtjening. Efter min mening står vi et sted, hvor virksomheder godt kan give lønstigninger. Så længe det sker inden for realistiske rammer, så er det at bruge lønnen til at rekruttere jo bare almindelig logik indenfor markedsmekanismerne.”
Læs også, hvordan inflationen har ændret lektor Birthe Larsens tanker om sin undervisning i økonomi på CBS: "Jeg overvejer at ændre i pensum". Og hvordan vicedirektør i Nationalbanken Thomas Harr motiverer sine medarbejdere ved at fremhæve den brændende platform, inflationen udgør.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE
Kommentarer
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER