Yndlingsteori

Haahr Rasmussen: Queer-teori var mindblowing

18.7.2022

af

Foto: Lærke Posselt/Gyldendal

Foto: Lærke Posselt/Gyldendal

Under et studieophold i New York fik Anders Haahr Rasmussen øjnene op for queer-teorien. En kritisk tilgang til samfundet, som slog benene væk under ham. I dag drager han stor nytte af tilgangen i sit virke som journalist, forfatter og tenniskommentator.

Anders Haahr Rasmussen er 42 år, vokset op i Frederiksværk, og så er han uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Men han har også en MA i sociologi fra The New School for Social Research i New York. Én af de mest anerkendte sociologiske skoler i verdenen. 

Det var netop på denne uddannelsesinstitution, at han for første gang stiftede bekendtskab med queer-teorien. 

En teori, som i sin grundtræk forholder sig kritisk til den klassiske, binære inddeling af individer – for eksempel når det kommer til køn, seksualitet og race. Grundantagelsen er, at samfundet er socialt konstrueret. 

En opfattelse, som kom bag på Anders Haahr Rasmussen, da han for første gang satte sine ben på The New School for Social Research i 2005. 

”For mit vedkommende var det mind-blowing at stille spørgsmålstegn ved de grundlæggende ting i livet. Jeg havde aldrig tænkt over, at man kunne stille spørgsmålstegn ved heteroseksualitet som det naturlige udgangspunkt for seksualitet,” forklarer Anders Haahr Rasmussen.  

Findes der er en akademisk håndbog?

De førende tænkere indenfor queer-teorien er blandt andet Michel Foucault og Judith Butler med deres anskuelser om, at især køn og seksualitet er socialt konstrueret. Og det var lige præcis Judith Butlers bog 'Gender Trouble', som gjorde det første, store queer-indtryk på Anders Haahr Rasmussen.

Han kom fra en lidt mere ´hands-on´ journalistuddannelse, så den akademiske jargon var svær at dechifrere i første omgang. Heldigvis var der opmuntring at spore.

”En af mine medstuderende, som tidligere havde læst filosofi, forsikrede mig om, at jeg nok skulle komme efter det, og at der ikke var noget galt med min intelligens. Han sammenlignede det lidt med at læse en bog på ungarsk, hvor man heller ikke kan sproget. Der er en stejl læringskurve inden for det akademiske sprog,” siger Anders Haahr Rasmussen. 

Superstjerne-forelæsning

Den stejle læringskurve oplevede han også ved forelæsningerne på The New School for Social Research. En af de allerførste forelæsninger var faktisk med Judith Butler, og dét var noget af en oplevelse.

”Jeg forstod vitterlig ikke et ord af, hvad hun mente. Det sjove er, at halvandet år efter var jeg til endnu en forelæsning med Judith Butler, og her kunne jeg forstå det meste. Jeg kunne se, at jeg havde rykket mig rent akademisk, og at jeg nu kunne forstå de abstrakte queer-tanker,” siger Anders Haahr Rasmussen.

Han knytter hurtigt et par ord til oplevelsen om at være til en forelæsning med en de mest prominente, nulevende sociologer.

”Der var en ’rockstar-stemning’. Man kunne tydeligt mærke, at det var en stor teoretiker. Der blev gjort meget ud af introduktionen af Judith Butler, og selv hende, som skulle introducere Judith Butler, havde sin egen introduktion. Når man bor i New York, er der en helt speciel vibe, som lokker store stjerner til byen – om det så er dansere, sociologer, skuespillere eller atleter er underordnet. Den vibe fra byen gav mig endnu mere blod på tanden til at studere sociologi og forstå dét fag,” forklarer han.

Spørgsmålstegn ved alt

For Anders Haahr Rasmussen var det altså en øjenåbner at stifte bekendtskab med queer-teorien og dennes kritiske stillingtagen. Men det var faktisk også en befrielse, forklarer han. 

”Hele mit verdenssyn blev vendt på hovedet. Jeg kan godt lide, at jorden ryster under mig, og at der ikke er fast grund at stå på. Det er spændende og udfordrende, at der kan stilles spørgsmålstegn ved det bestående,” lyder det fra ham.

Sammen med sine medstuderende diskuterede han blandt andet, hvad køn er. Om det er noget, der sidder i kromosomerne, kirtlerne, hormonerne, kønsdelene, eller er det noget, man selv kan skabe. 

Derudover diskuterede de, hvad race egentlig er. Findes der forskellige racer, eller er det et produkt af magtudøvelse. Og er racisme en konsekvens af begrebet race, eller er det omvendt.

Der blev stillet spørgsmålstegn ved mange af de fundamentale – og ofte binære – inddelinger i samfundet. Noget, som Anders Haahr Rasmussen har taget med videre i sit eget liv i dag, hvor han kan finde på at stille spørgsmålstegn ved helt basale ting. 

”I stedet for at spørge, hvorfor folk bliver homoseksuelle, kan jeg finde på at stille spørgsmål ved, hvorfor folk bliver heteroseksuelle,” forklarer han. 

Sådan kommer du igang med queer-teori

Både Judith Butler og Michel Foucaults primærtekster er meget snørklede, så det er måske ikke det bedste sted at starte – især hvis der ikke er en læsegruppe eller deciderede eksperter at diskutere teksterne igennem med. 

Judith Butlers bog 'Gender Trouble' er blevet oversat til dansk (Kønsballade, red.), men den er stadig tung at tygge sig igennem. Jeg havde selv glæde af de her to bøger, som gjorde det hele lidt mere tilgængeligt for mig:

  • Dag Heedes Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. 
  • Dorte Marie Søndergaards Tegnet på kroppen. Køn: koder og konstruktioner blandt unge voksne i akademia.

Kilde: Anders Haahr Rasmussen.


Fremmet den journalistiske sans

Alt i alt føler han, at queer-teoriens kritiske blik er med til at holde ham skarp og nysgerrig. Derudover synes han også, at den er medvirkende til at udvikle ham som person.

Dertil har det også gjort ham til en bedre journalist, forfatter og tenniskommentator. Det mener han i hvert fald selv. For det første er han blevet mere kritisk i sin tilgang til kilder, research og historier, men derudover vil han også bare gerne forstå verden mere i dybden. Og så kan han tale med ved de akademiske samtaler.

”Da jeg var i praktik på Information, som er en forholdsvis akademisk avis, forstod jeg ikke altid, hvad der blev sagt. Jeg kunne sågar finde på at tage briller på for at fremstå klogere, når jeg skulle interviewe kilder. Efter opholdet i New York og den kritiske tilgang fra queer-teorien kan jeg nu være med i de akademiske diskussioner og udfordre mine kilder,” lyder det fra Anders Haahr Rasmussen.

Han supplerer med endnu et eksempel på queer-teoriens indvirkning på hans arbejde.

”Når jeg kommenterer tennis, kan jeg godt lide at stille spørgsmålstegn ved den klassiske sort/hvide skildring af sejr vs. nederlag. Det kan nogle gange være mere interessant at interessere sig for processen, for spillernes måde at gå til spillet på, eller deres måde at optræde i det skuespil, som en tenniskamp også er,” lyder det spørgende fra Anders Haahr Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Nicolai Foldgast, Djøfbladet
sidste år
Hej Anders, Jeg er ked af at høre, hvis du har opfattet formuleringen som uprofessionel og plat. Meningen med at sætte foregangsmændene i gåseøjne (" "), var netop for at påpege, at der indenfor queertankegangen ikke kun er mænd og kvinder - altså ved at ironisere selve begrebet og formuleringen forgangsmand og slå selve budskabet med artiklen fast. Foregangsmænd er netop en klassisk, dansk vending, og i dette tilfælde skal den altså opfattes som pionerer - og ikke som mænd. Jeg beklager mange gange, hvis det ikke har været fuldstændig klart, og hvis det har ødelagt din læseoplevelse. Mvh. Nicolai Foldgast, Djøfbladet
Lars IP
sidste år
Det var måske relevant at præsentere de teorier som MF og JB står for fremfor en journalist der er blevet forgabt i disses teorier. ad. Anders JN Der kommer ikke bag på nogen, at der i kølvandet på artikler om heltene på kønsfronten gøres forsøg på *shaming* af journalisten.