Prisstigninger gør ondt på studerende

Priserne stiger usædvanligt hurtigt i disse måneder. Generel varemangel i verden og krigen mellem Rusland og Ukraine gør alt fra dagligvarer til energi mærkbart dyrere. Og det kan ses på studerendes bankkontoer.

Analysechef hos Finans Danmark Christian Heebøll Hammer undersøgte i marts danske studerendes økonomi. Hans analyse viser, at studerende har et godt økonomisk udgangspunkt for at klare prisstigningerne, da ledigheden for studerende er utrolig lav, og der har aldrig været færre unge i økonomiske problemer. Det ændrer dog ikke på, at studerende er særligt udsatte.

”Stigende priser rammer de studerende hårdere, da deres rådighedsbeløb er væsentlig mindre end andre husholdninger, hvor en prisstigning på 1-2 kroner måske ikke gør alverden. For en studerende, der måske ikke har et studiejob, og som allerede har et stramt budget, kan det gøre en stor forskel,” siger Christian Heebøll Hammer.

Ramt på budgettet

Én, som har kunnet mærke de stigende priser, er 23-årige Frederikke Sofie Hylleborg Erlandsen, der blev færdiguddannet fra CBS i slutningen af maj.

”Da prisstigningerne ramte, fik det konsekvenser for mit madbudget. Det hele blev lidt mere stramt, og der var ikke samme overskud til luksus. Jeg vil skyde på, at det har kostet 200-300 kroner ekstra om måneden at købe ind,” forklarer hun.

Helt konkret har det medført, at hun har måttet skære sine tre månedlige take-away-aftener eller middage ude i byen ned til blot en enkelt. Og så er hun gået regulær tilbuds-amok.

”Jeg har kigget langt mere efter tilbudsvarerne og handlet stort ind, når det gav mening – fx kød. Derudover har jeg handlet om formiddagen, da supermarkederne ofte har særtilbud på deres varer, der går på dato, i dét tidsrum,” fortæller hun.

Hun har også jagtet discountmærker og fravalgt kæder som Meny, Føtex, Bilka og Irma, fordi prisniveauet ligger over hendes budget. Desuden har hun taget kortere bade for at spare på vandregningen.

Benzin er dyrt

Frederikke Sofie Hylleborg Erlandsen har været studentermedhjælper hos Demant. Eftersom hun bor på Amager, og Demant holder til i Smørum, har hun været nødt til at have bil. To-tre gange om ugen har hun kørt 42 km hver vej.

”Min største bekymring har uden tvivl været de stigende benzinpriser. Dét har kunnet mærkes med en ekstra regning på omkring 500 kroner om måneden. Der har været mulighed for hjemmearbejde, men det har bare været vigtigt at være fysisk til stede – også for at fremme mine muligheder for fastansættelse efterfølgende,” siger hun.

En beslutning, der gav pote, idet hun 1. juli begynder i et fuldtidsjob hos Demant.

Usikre udsigter

Det er svært at spå om, hvornår prisstigningerne vil få en ende, og hvor store konsekvenser de vil få. Christian Heebøll Hammer vil ikke male fanden på væggen, men han påpeger, at der helst ikke skal gå alt for mange måneder, hvis ikke studerende for alvor skal blive ramt.

”På den korte bane tror jeg ikke, at de stigende priser vil medføre, at flere unge ender ud i økonomiske problemer, da ledigheden er så lav, som den er. Lige nu er det muligt at få et studiejob til at supplere SU’en. Det er selvfølgelig klart, at hvis de stigende priser fortsætter et eller flere år ud i fremtiden – og hvis ledigheden tilmed stiger – vil det få en betydning,” siger han.