Fleksibilitet

Langt de fleste akademikere ønsker 4-dages-uge

23-06-2022
6 min.
Djøf-formand Sara Vergo håber, at mange arbejdspladser vil forsøge sig med forskellige former for firedages-uge: "Men det vigtigste er i virkeligheden at have blik for, hvorfor så mange ønsker sig en ekstra fridag." Illustration: Vectorium/Shutterstock

Fire ud af fem højtuddannede vil gerne have en kortere arbejdsuge. Er det realistisk for flertallet? Ja, siger forsker i økonomi. Men ikke på den måde, vi drømmer om.

Vildt mange akademikere sukker efter en firedages-arbejdsuge, viser en ny undersøgelse fra Djøf. Det kan de også sagtens få, lyder vurderingen fra en forsker i arbejdsmarkedsøkonomi. Men det bliver svært at få opfyldt drømmen om at gå ned i tid og beholde samme løn som nu. Hvorfor det er sådan, vender vi tilbage til lidt senere.

I it-branchen har flere arbejdspladser i en årrække brugt firedages-ugen med fuld løn som en gulerod for at tiltrække og fastholde medarbejdere. På hovedkontoret hos Sunset Boulevard har de netop skåret arbejdsugen ned til fire dage. Og hos Amnesty i Danmark holder alle medarbejdere fri tre ud af fire fredage uden at skulle lægge flere arbejdstimer de øvrige dage.

Internationalt er der også grøde i nye arbejdsformer. I England følger forskere fra Cambridge og Oxford et forsøg over et halvt år, hvor 3.300 medarbejdere fra 70 virksomheder arbejder 80% af deres normale arbejdstid til 100% løn – forudsat, at de opretholder en 100% produktivitet.

Flere danske kommuner lokker også med en anden model for firedages-ugen – nemlig muligheden for at fordele 37 arbejdstimer på fire dage.

Det er stadig de færreste arbejdspladser, der har indført en kortere arbejdsuge. Men langt de fleste akademikere kunne godt tænke sig det. Faktisk gælder det næsten otte ud af ti, viser en ny undersøgelse, som Djøf har gennemført sammen med Epinion. Dermed er akademikerne den uddannelsesgruppe, hvor flest ønsker en kortere arbejdsuge.

Noget af årsagen til, at akademikerne i særlig høj grad ønsker en firedages-uge, kan tilskrives corona-hjemsendelserne, mener Sara Vergo, formand for Djøf.

”Mange har nok fået smag for den fleksibilitet, der lå i det – at kunne tage nogle lange dage og holde fri midt på dagen eller holde helt fri en dag.”

Hun tror i det hele taget, at det har fået mange til at drømme om et liv, der er anderledes end før corona – og anderledes end dét, som mange er vendt tilbage til.

”Mange synes, hamsterhjulet snurrer for hurtigt rundt – at der er for meget pres på. Så de drømmer om en dag om ugen, hvor de ikke behøver at løbe så hurtigt,” siger Sara Vergo.

I Djøf-undersøgelsen er deltagerne blevet spurgt, om de ville sige ja til et tilbud om en fire-dages-arbejdsuge. Det vil et stort flertal. De er også blevet spurgt om, hvilken af tre modeller de i givet fald vil foretrække:

  • En arbejdstid på 37 timer fordelt på fire dage. Altså længere dage, men kortere arbejdsuge.
  • At der bliver skåret i arbejdstiden, men også tilsvarende i arbejdsopgaver og løn.
  • At der bliver skåret i arbejdstid, men at man skal nå de samme opgaver og til gengæld bevarer den samme løn som hidtil.

Flest akademikere peger på den sidste model. Men næsten lige så mange på den første. Færrest på modellen, hvor det ikke kun er arbejdstiden, der bliver skåret i, men også lønnen.

Sara Vergo synes også umiddelbart, at det er mest interessant at gøre det muligt at lægge færre arbejdstimer, men til samme løn.

”For hvis vi arbejder færre dage, men lige så mange timer, er det jo i princippet det samme som flekstid. Og ned i tid, ned i opgaver og ned i løn er jo reelt bare deltid. Så den progressive model er jo den, hvor vi siger, at vi kan effektivisere os ud af det.”

Hun opfordrer dog til, at man eksperimenterer med forskellige former for fleksibilitet og firedages-uger.

”Det lyder måske forjættende at effektivisere sig til en kortere arbejdsuge, men kan man holde til dét på den lange bane? Jeg kan godt være bekymret for, om man bliver effektiv, at man aldrig får holdt pauser. At man ikke får snakket sammen og får gjort dét, der er med til at skabe sammenhængskraft og udvikling i organisationen.”

Den mest realistiske model

Den danske afdeling af Amnesty har i et lille års tid netop kørt med noget, der ligner akademikernes foretrukne model. Målet er bl.a. færre stresssygemeldinger, gladere og mere effektive medarbejdere.

Ifølge generalsekretær Vibe Klarup er der da også indikationer på, at effektiviteten er steget. 

Hvis der var virksomheder derude, som mente, at de kunne indføre nogle principper, der kunne hæve effektiviteten med 20%, ville jeg tro, at de allerede gjorde det

Nikolaj Harmon, lektor i økonomi, Københavns Universitet

Amnesty er dog stadig en af blot få arbejdspladser, der er gået over til en firedages-uge. Men at indføre det i stor skala vil sagtens kunne lade sig gøre, mener Nikolaj Harmon, der er lektor med speciale i arbejdsmarkedsøkonomi ved Københavns Universitet

”Der er ikke nogen økonomisk naturlov, der siger, at man ikke kan arbejde færre dage om ugen.”

Men det bliver dog næppe efter den model, som de fleste ønsker. Den mest realistiske ordning er ned i tid og ned i løn, siger Nikolaj Harmon. Det kræver bare, at vi alle sammen spænder livremmen ind.

”Helt forsimplet ville der bare blive til 20% færre restaurantbesøg og 20% færre nye bukser over hele linjen. Det skal man så lige være indstillet på.”

Han kender godt til argumenterne, der taler for modellen med færre arbejdstimer, højere produktivitet og samme løn – altså at hvis vi arbejder færre timer, betyder det, at vi har mere overskud og dermed bliver mere produktive.

”Mange kan pege på et eller andet casestudie, som de synes ser ud til at virke. Men ingen af de studier, jeg har set på, er statistisk overbevisende.”

Og langt de fleste arbejdspladser har jo svært ved nøjagtigt at måle output, siger Nikolaj Harmon.

”Vi kunne jo tage mit job og selvfølgelig kigge på, hvor mange studerende jeg får igennem. Men også de artikler, jeg skriver – hvor gode er de? Det er jo et sted, hvor jeg hurtigt kan file lidt, men så bliver det måske mere kvantitet frem for kvalitet.”



Selvfølgelig kan man gå alle arbejdsgange gennem med en tættekam og finde steder, hvor der kan arbejdes mere effektivt. Men Nikolaj Harmon tror altså ikke på, at effekten kan være så stor, at vi bliver 20% mere produktive, hvis vi skærer 20% af vores arbejdstid.

”Hvis vi kunne det, hvorfor gør vi det så ikke allerede nu? Hvis der var virksomheder derude, som mente, at de kunne indføre nogle principper, der kunne hæve effektiviteten med 20% – vel og mærke med hensyntagen til, at vi skulle kunne hænge sammen – ville jeg tro, at de allerede gjorde det.”

Modellen med samme arbejdstid fordelt på færre dage kan måske være en løsning for nogle, mener Nikolaj Harmon. Men nok ikke for den brede befolkning.

”Når folk skal arbejde nogle meget lange dage, vil jeg forvente, at vi ser en negativ produktivitetseffekt. Jeg forudser også nogle logistiske problemer, fx omkring at hente og bringe børn. Der er også noget omkring koordination – det er jo fx ret nyttigt, at vi to er på arbejde samme dag, så du kan ringe til mig i din arbejdstid.”

Hvad er det, vi savner?

Hvilke modeller der vinder indpas, må komme an på en prøve, mener Sara Vergo.

”Jeg sidder jo her udefra og tænker: Kan man bare arbejde mere effektivt og skære noget af møderne – og af opgaverne? Kan man virkelig det? Det skal vi jo have flere eksempler på, så man ikke bliver usikker på det.”

Derfor ser hun gerne mange flere eksempler på arbejdspladser, der tilbyder muligheden for kortere arbejdsuger.

”Fleksibilitet er det nye sort – også når det gælder længden på vores arbejdsuger. Men der skal være plads til flere løsninger – det er ligesom med hjemmearbejde, der ikke skal være ’one size fits all’ – der vil være forskel på, hvad folk foretrækker.”

”Men det vigtigste er i virkeligheden at have blik for hvorfor, så mange ønsker sig en ekstra fridag. Hvad er det man savner i sin hverdag? Kunne man lægge det ind på andre måder i arbejdslivet, så det ikke kun handler om firedages-arbejdsuger – der kunne måske også være andre måder at få frigivet tid på,” siger Sara Vergo. 

Kommentarer

Lars

27.06.2022 kl. 13.49

Den ekstra fridag, enten ved en generel arbejdstidsnedsættelse eller levering af flere timer de resterende dage, er en illusion for ansatte uden højeste arbejdstid, hvor den reelle arbejdstid permanent er 37+ og ikke et gennemsnit. Djøf har længe undgået spørgsmålet om at stille lederne på sådanne arbejdspladser til ansvar.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jacob Petersen

24.06.2022 kl. 20.04

Det er dejligt med denne nye åbenhed for at ændre på arbejdstiden. Jeg arbejder selv 4 dage deltid, og det er fantastisk godt for familie, velvære, work-life balance etc. Lad os få udbredt den mulighed, og gjort det legitimt at arbejde deltid som Djøfer.

0 kommentarer
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Louise

24.06.2022 kl. 12.48

Tak til lektor Nikolaj Harmon for pointen: ”Der er ikke nogen økonomisk naturlov, der siger, at man ikke kan arbejde færre dage om ugen.”

For mig at se er der ikke noget alternativ til at nedsætte arbejdstiden kollektivt. Her har vi brug for Djøf i dialogen og forhandlingerne med arbejdsgiverne om, at en god grund til at skrue ned for den 37-timers arbejdsuge, vi har haft siden 1990, er stress og sygefravær! Møder og mindre pseudoarbejde kan i sig selv også føre til bore-out stress, og her kan en kortere arbejdsuge måske også afhjælpe gevaldigt (a la Parkinsons "lov" om, at arbejde vil udvide sig til det udfylder al den tid, der er til rådighed).

0 kommentarer
14
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

24.06.2022 kl. 11.18

Men hvis vi skal gribe i egen barm, så viser grafikken ret afslørende, at langt flere med langvarige uddannelser mener at de kan nå det samme på den halve tid, end dem med kortere uddannelser (og andre typer arbejdsindhold).

For mig at se er det en ren tilståelsessag: at de højest lønnede og mest specialiserede medarbejdere indrømmer at lave store mængder "busywork", som de kan skære væk med et fingerknips, hvis arbejdsgiveren stoppede med at måle arbejdstid.

Og nej, dét er ikke effektiviseret væk allerede - for langt de fleste chefer er ganske enkelt inkompetente, og - for at sige det pænere - på for lang afstand af den faktiske opgaveløsning. Samtidig er denne medarbejdergruppe som sagt højtuddannede. Det betyder også at de ikke lige er sådan at løbe om hjørner med. Så de bevarer deres høje løn, klager rutinemæssigt over arbejdspres, men ved i deres stille sind, at de kunne nå det samme på en dag mindre, hvis de bare gad. Men hvorfor skulle de gide? Det får de ingen tak/løn for, og året efter kommer regeringen med en grønthøster og sætter dem tilbage til start - nu med mindre plads til at manøvrere. Det er set før. Dén laver I ikke med os.

1 kommentar
13

Marrin

24.06.2022 kl. 14.55

Det gælder alt arbejde, hvor output ikke kan måles direkte. Ja også, hvor det kan, i visse tilfælde. Jeg arbejdede som yngre i en håndværkervirksomhed, og lad mig bare sige, at der var meget stor forskel på, hvor meget de enkelte teams kunne nå. Nogen arbejdede seriøst hele dagen, andre hold tre timers pause "on the clock", tog flere timer tidligere hjem uden tilladelse osv.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anders Vildsø

24.06.2022 kl. 11.01

Jeg tror, at den bedste løsning er en blanding, således at man går eksempelvis 20% ned i tid og 5% ned i løn og opgaver. Det er nok mest realistisk, hvis også arbejdsgiver skal føle, at de får noget ud af det. Det giver trods alt et 'plus' på 15% i arbejdstagers favør. Men hvis det skal lade sig gøre, skal der være et effektiviseringsrum i organisationerne, og at man fra arbejdsgivers side forpligter sig på at nedbringe unødige opgaver, sagsgange og andet 'pseudoarbejde' og i stedet fokuserer på kerneopgaver.

1 kommentar
6

Victoria Sobocki

25.06.2022 kl. 10.17

Helt enig, der er rigtig meget "tidsspild" mange steder

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Frederik

24.06.2022 kl. 08.51

På samtlige arbejdspladser jeg har været på, har vi haft opgaver op til halsen og knoklet med god energi for at få dagene til at gå op. Skulle man nu kunne skære 20 pct. af arbejdstiden uden konsekvenser for effektiviteten? Det er en smuk drøm, men mere realistisk er det nok, at arbejdsgiver tilbyder fleksibilitet på arbejdstiden og medarbejderen prioriterer det økonomisk. Hvad skal man bruge endnu en flaske rødvin eller en taske eller en tur til Thailand til, hvis tiden ikke er der til at nyde det?

1 kommentar
1

Rikke

24.06.2022 kl. 11.52

Sjovt, jeg har haft det modsat i alle mine jobs. Pånær kortere travle perioder har jeg altid haft masser af luft i kalenderen i alle mine jobs - og samtidig ofte leveret resultater over det forventede. Tror det hænger sammen med, at jeg har haft chefer, der har givet mig masser af frihed til at tilrettelægge mit arbejde selv, og at jeg fx ikke holder mange møder eller skriver (og dermed modtager) mange mails.

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mette Jakobsen

24.06.2022 kl. 08.44

Jeg mener også, at det er vigtigt at måle på kvalitet ud over produktivitet, da en 4 dages arbejdsuge kan bidrage til dybere refleksion over opgaveløsningen og dens formål, så den forbedres kvalitetsmæssigt og ikke kun produktivitetsmæssigt. Det er også i bedre tråd med bæredygtighedstankegangen.

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mai

24.06.2022 kl. 07.53

Såfremt vi fjerner unødige dokumentationskrav, dokumentation som ingen læser, og er mere selektive med, hvilke møder der er nødvendige at deltage i, tror jeg ret hurtigt, jeg kunne skære 20% af mine opgaver.

0 kommentarer
11
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.