Du kan lære det samme på halv tid – men er det en god idé?

Under pandemien blev digitale forelæsninger udbredt på alverdens undervisningsinstitutioner. Her så flere studerende deres snit til at optimere tiden ved at skrue op for tempoet på forelæsningerne. I en undersøgelse, der er foretaget ved University of California i Los Angeles (UCLA), fandt en gruppe forskere ud af, at hele 85% af de studerende så forudindspillede lektioner ved højere hastighed.

Inden du bliver fristet til at klikke på knappen, der får din forelæser til haste sig igennem undervisningen, så vedkommende nærmest lyder som Anders And, skal du dog lige slå bremserne i. Undersøgelsens resultater afslører nemlig, at ydeevnen falder ved mere end dobbelt hastighed.

De, der derimod så onlineundervisningen ved enten halvanden eller to gange så høj hastighed, klarede sig lige så godt som dem, der havde set lektionerne i normalt tempo.

Én gang er godt. To gange er bedre

Det kan ifølge studiet være en effektiv strategi at øge videohastigheden, hvis du bruger den sparede tid til at studere yderligere eller gense videoerne – og her kan det især være en fordel at se videoerne igen kort før fx en eksamen.

Forskerne sammenlignede, om der var forskel på de studerendes læringsresultater efter at have set videoen én gang ved den oprindelige hastighed eller to gange ved dobbelt hastighed. Her viste det sig, at det ikke nødvendigvis var en fordel at se videoen to gange med 2x hastighed. Hvis deltagerne derimod så videoen igen med dobbelt hastighed kort før testen, klarede de sig bedre end dem, der havde set forelæsningen én gang ved almindelig hastighed.

Ifølge studiet kan resultaterne dog variere alt efter forelæsernes talehastighed, indholdets sværhedsgrad eller forskellige tekniske problemer.

Forsker: Tag det med et gran salt

Marianne Georgsen forstår godt, hvis det virker tiltalende at afprøve metoden. Hun er ph.d. og docent ved Professionshøjskolen University College Nordjylland og har været med til at evaluere onlineundervisning under corona. Hun mener, at det er begrænset, i hvor høj grad resultaterne fra UCLA kan bruges i en skandinavisk kontekst.

”I undersøgelsen ligger fokus på udenadslære, hvor det drejer sig om at lære fakta, som kan være gavnligt inden for sandt/falsk-spørgsmål og multiple choice tests. Det er ikke en læringsform, der bliver lagt udpræget vægt på i det danske uddannelsessystem – i hvert fald ikke på de videregående uddannelser.”

Devisen om, at gentagelse fremmer forståelsen, er velkendt. Hvis man ser en forelæsning i fx dobbelt tempo, og det giver én muligheden for at se videoen to gange, skulle man tro, at repetitionen ville gøre det nemmere at huske videoens oplysninger. Det bekræfter undersøgelsen også.

Men ifølge Marianne Georgsen er der et 'men'.

”I undersøgelsen tager de afsæt i udenadslære, hvor de tester de studerende allerede efter én uge. Vi ved derfor ikke, hvor meget de husker efter en måned eller et halvt år, og dermed hvor stor værdi det har at skrue op for tempoet.”

Danmark lever af at gøre ting bedre

Marianne Georgsen har tidligere undersøgt erfaringerne med onlineundervisning på de videregående uddannelser under Covid-19. Ifølge Marianne Georgsen gjorde onlineundervisningen det vanskeligere at skabe gode dialoger og understøtte det, som hun betegner som en ”refleksiv læringspraksis”. Og den vil ikke blive understøttet mere af at skrue op for hastigheden.