Helenas udveksling var fantastisk. Bagefter ramte tomheden

Da hun kom tilbage til Danmark, mødte hun en noget anden virkelighed.

”Det var mærkeligt lige pludselig at skulle forholde sig til sit gamle liv igen efter at havde levet med 100 km/t i et halvt år. Jeg følte en enorm tomhed, da jeg ikke længere var omgivet af mennesker hele tiden,” siger Helena Bendix-Nielsen, som denne sommer afslutter sin kandidat i International Business Communication på Copenhagen Business School (CBS).

Især savnede hun de spontane aftaler med vennegruppen bestående af fire andre udvekslingsstuderende fra Østrig, Frankrig, Tjekkiet og Ukraine.

”Hvis man kedede sig en torsdag aften i Tallinn, kunne man altid skrive i vores fælleschat, og så fandt vi ud af noget, da vi jo kun havde hinanden og studiet at forholde os til. Her i Danmark har alle éns andre venner deres egne liv med kærester, fritidsinteresser, studiejobs og andre aftaler, så det er ikke lige altid, at man kan få en social aftale i hus,” forklarer Helena Bendix-Nielsen.

Det var en velkendt – men også noget mindre eksotisk – hverdag, som skulle til at fungere på ny. Nu skulle der igen handles ind i Netto, sproget var igen dansk, lejligheden i Valby med de to katte var igen bopælen, og studierne skulle igen finde sted på CBS.

”Det var lidt, som om min identitet fra Estland blev revet væk. Jeg skulle lige bruge noget tid på at finde tilbage i hverdagsmøllen herhjemme,” siger hun.

Udbredt

Dén følelse, som Helena Bendix-Nielsen beskriver, kaldes også exchange blues. CBS’ Internationale Kontor, som står for udvekslingsophold, har ikke nogen specifik opgørelse over, hvor mange tidligere udvekslingsstuderende der oplever exchange blues, men fænomenet er velkendt.

”Jeg er sikker på, dette er helt normalt og er noget, flere studerende oplever efter et semester væk fra andedammen med fuld fart på. Desværre har vi ikke snor i de studerende, når de kommer retur fra udveksling. De kaster sig direkte ud i deres studier, job og sociale liv igen uden at holde kontakten med os. Når det er sagt, kunne det fremadrettet være et punkt, vi kunne følge op på, hvis vi har ressourcerne til det,” lyder det i et skriftligt svar fra vicedirektør Scott Lewis.

Positive overraskelser

Helena Bendix-Nielsen havde Sydney og Perth øverst på ønskelisten, så Tallinn var kun hendes tredjeprioritet. Hun var dog af den overbevisning, at lige meget hvor end hun endte, ville det blive et godt ophold. Det holdt stik.

”Noget af dét, som gjorde størst indtryk på mig under opholdet, var, hvor meget jeg følte mig hjemme i Estland. Når man er ude at rejse, kan man godt få en følelse af, at stedet er fint, men så har man ligesom også oplevet det. Sådan var det ikke med Tallinn. Jeg følte mig virkelig hjemme, når jeg gik rundt i gaderne,” siger hun.

I starten var det vanskeligt at kommunikere med lokalbefolkningen. Esterne er ikke særlig snakkesalige og udadvendte, oplevede Helena Bendix-Nielsen, og det er heller ikke alle, der kan tale engelsk. Derudover lå det akademiske niveau også lidt under niveauet fra CBS. Heldigvis fik Helena Bendix-Nielsen en anden form for indsigt.

”Jeg tog en nanodegree i digital marketing, hvor vi blev undervist af Google-medarbejdere. Jeg lærte Googles digitale marketingtools direkte fra eksperterne selv, hvilket var en fed oplevelse at få med videre, da vi normalt ikke har så meget praktisk undervisning på CBS,” forklarer hun.

Mere end tomhed

Følelsen af exchange blues er heldigvis aftaget for Helena Bendix-Nielsen.

”Jeg skriver dagligt med vennegruppen fra Tallinn over de sociale medier, og så har jeg besøgt min ukrainske veninde her i foråret, mens hun er bosat i Polen. Under udvekslingsopholdet blev jeg også gode venner med en aarhusianer, som var i praktik på ambassaden. Vi har besøgt hinanden et par gange, efter vi er kommet tilbage,” siger hun.

Hvis hun skal komme med nogle forebyggende råd imod exchange blues ud fra sine egne erfaringer, gælder det om at se følelsen som noget godt, der har været med til at forme én som person, og ikke som en decideret tomhed.

”Jeg brugte lang tid på at reflektere over alt det, jeg havde lært, og de gode bekendtskaber, jeg havde skabt, for så at lægge en strategi for, hvordan dét kunne inkorporeres i mit gamle liv i Danmark. Her blev kontakt over sociale medier og kortere vennebesøg grundelementer,” forklarer Helena Bendix-Nielsen.