Anmeldelse

Sådan får ledere deres ansatte til at vokse

11.5.2022

af

Illustration: VectorGoddess/Shutterstock

Illustration: VectorGoddess/Shutterstock

Gode ledere sørger ikke blot for at udnytte medarbejdernes potentiale, men udvider det også. En ny bog kortlægger, hvordan de lykkes med det – og hvorfor det mislykkes for andre ledere, selv om de har ædle intentioner.

Hvorfor bliver man altid lidt irriteret, når folk siger, at de vil 'give 110%'? Det oplagte svar er selvfølgelig: Fordi det ikke kan lade sig gøre.

Men når man så hører udsagnene i det omfattende interviewmateriale, som bogen 'Multipliers' bygger på, begynder man alligevel at genoverveje. Måske er der noget om snakken.

Ledelseskonsulenterne Liz Wiseman og Greg McKeown har talt med hundredevis af interviewpersoner fra store virksomheder i hele verden. Og de fortæller igen og igen, at de har arbejdet for chefer, som fik dem til at yde mere end 100%.

I overført betydning, selvfølgelig. Pointen er, at der findes chefer, som får os til at opdage sider af os selv, vi ikke anede, at vi havde. Som ikke alene udnytter vores potentiale, men også udvider det.

'Multipliers: Hvordan de bedste ledere gør alle klogere' af Liz Wiseman & Greg McKeown, 2022, Djøf Forlag.
Fem veje til god ledelse

Den slags ledere er vigtige i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, mens kun 20% af den globale arbejdsstyrke føler sig engageret i sine arbejdsopgaver.

Wiseman og McKeown kalder disse superhelte for multipliers. Det er ledere, som løfter kollegernes intelligens, benytter sig af alles talenter og skaber et miljø, hvor der er plads til at udvikle sig.

Desværre findes deres modsætning også i de såkaldte diminishers. Det er tyraner, som gør medarbejderne dummere, end de faktisk er, brænder gennem talent og bremser personlig udvikling gennem nidkær mikrostyring.

Sådan kan man opsummere kernepointen i 'Multipliers', og det gør forfatterne allerede i bogens første kapitel. Derefter byder resten af teksten på skiftende dyk ned i de fem discipliner, som skulle være kendetegnende for den gode ledelse – herunder evnen til at udfordre (i stedet for at dominere), skabe debat (frem for at diktere) og tiltrække og udvikle talent (i stedet for at hamstre det).

Det er ganske interessant. Men visse steder tænker man, at bogen godt kunne have været kortere. Måske endda blot en lang artikel.

Har man orienteret sig i ledelseslitteraturen siden 2010 – hvor bogen udkom i sin første engelske udgave – føler man sig givetvis også en smule understimuleret. Hvis man fx har læst Harvard-professor Amy C. Edmondsons 'Den frygtløse organisation' fra 2020, har man hørt om flere af de samme opdagelser – og endda på et mere nuanceret og bredt videnskabeligt grundlag. I 'Multipliers' refererer forfatterne næsten udelukkende til deres egne eksperimenter.

Håndgribelige pointer

På trods af mine forbehold har jeg faktisk haft svært ved at slippe bogen. For det første var den en fornøjelse at læse. For det andet fik den mig til at tænke.

Forfatternes stærkeste opdagelse er i mine øjne, at de fleste diminishers ikke er det med vilje. Ledere med ædle intentioner ender ofte med at stå i vejen for de ansatte på grund af uerkendte og uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Når jeg kigger i mine noter fra læsningen, ser jeg derfor også, at jeg flere steder har skrevet: 'Åh nej, er det her mig?' Det vidner om, at 'Multipliers' er skrevet på en håndgribelig måde, som måske endda kan kaste reel forandring af sig. Og det er altså ikke altid tilfældet med bøger i genren.

Søren Ipland er adm. direktør for medievirksomheden Føljeton. 

Læs bogen, hvis du kan lide: 
  • Amy C. Edmondson: 'Den frygtløse organisation'
  • Gary Hamel & Michele Zanini: 'Humanocracy'
  • Christian Ørsted: 'Livsfarlig ledelse'
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Marie
sidste år
Jeg kalder 'diminishers' for 'demontorer' - fra Harry Potter universitet, for dem der skulle være i tvivl. De lever af menneskelig lykke og generer følelsen af depression og fortvivelse hos medarbejderne. Lidt sarkastisk måske. Men jeg har de seneste 10 år selv betalt for min egen efteruddannelse, så jeg kan blive ved med at udvikle mit personlige og faglige talent. Og sådan er det også for flere i min omgangskreds. De efteruddanner sig for egen regning i egen fritid, for at lægge "investeringen" på en arbejdsplads - og ikke blive fyret eller brænde ud.