Det store minus ved, at vi elsker hjemmearbejde

Jeg foretrækker at se det som både-og. Jeg arbejder hjemme 2 dage om ugen, og her kan jeg fordybe mig osv. 3 dage om ugen er jeg på kontoret hvor vi deler viden, sparrer og generelt forstyrrer hinanden. Det bedste fra begge verdener. Jeg vil IKKE tilbage til en 5-0 løsning.

Jeg arbejder på en arbejdsplads hvor alt arbejde er projektorienteret og alle glider ind og ud af kortere og længere projekter på tværs af geografiske lokationer og teams og ofte også at man er tilknyttet flere forskellige projekt teams samtidigt. Her er det en illusion at koble det op på en fysisk arbejdsplads og har været det længe - også før corona. Her bruges den fysiske arbejdsplads primært til sociale arrangementer og det spontane møde som fører til nye koblinger - udenfor de konkrete opgaver og ikke med ens kollegaer i samme team.

Da Djøfbladet sendte en e-mail til mig i dag 22. april med emnefeltet: "Er du også lidt for vild med hjemmearbejde?", må jeg indrømme, at jeg fik kaffen galt i halsen. Det gav mere mening, da jeg opdagede at essayet er et uddrag af en bog, som er finansieret af Realdania, som arbejder for "at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø." Så med de briller på er det selvfølgelig interessant at undersøge, hvordan man - som forfatteren påpeger i essayets fulde længde - kan gøre arbejdspladser mere attraktive og skabe bedre muligheder for fordybelse.

Jeg synes dog det bliver lidt arrogant, når forfatteren i essayet skriver "Hvis arbejdspladsen skal være relevant, er det også vigtigt at arbejde med, hvad ”det rigtige arbejde er”, og hvad der er effektivt.". Jeg tror altså godt selv vi medarbejdere er klar over, hvad "det rigtige arbejde er" - det er de opgaver, som ligger tættest op ad kategorien "giver mening og skaber værdi", og længst væk fra kategorien "pseudoarbejde".

Hjemmearbejde er kommet for at blive, Djøf, ligesom jeg håber at 4-dages-arbejdsuge/kollektiv nedsættelse af arbejdstiden også gør i fremtiden.

Hej Louise
Jeg er helt enig med dig i at det ville være lidt arrogant, hvis jeg bedømte andre menneskers arbejde enten som pseudoarbejde eller arbejde "der giver mening og skaber værdi" og derfor er det heller ikke tilfældet i denne artikel. Selvfølgelig kan hver enkelt vurdere, hvad der giver mening, og hvad der ikke gør - det har du helt ret i.
Det jeg forholder mig til i artiklen er at en lang række interviews viser, at medarbejdere selv bedømmer effektivt arbejde som individuelle, planlagte fordybelsesopgaver "hvor man får noget fra hånden" og når jeg skriver "hvis arbejdspladsen skal være relevant fremadrettet", så er min pointe at de aktiviteter på en fysisk arbejdsplads, som handler om "det uforudsigelige", det "ikke planlagte", det overraskende og af og til forstyrrende - også er aktiviteter kan være effektive.
Og ja hjemmearbejde er kommet for at blive og der er heldigvis en åbenhed lige nu overfor en lang række forskellige eksperimenter med forskellige arbejdsformer- og tider.

Min mand arbejdede hjemme i alle corona perioderne. Han bliver målt på “salg” = jo mere du sælger, jo større succes og indtjening har du.

Fra at nå sit budget og tjene godt kom han på 23% forøgelse over sit budget år.


Vi nød de lækreste frokoster, vi sparede stort på brændsel til bilen (mere bæredygtigt), og han oplevede de pauser han holdt var meget bedre end u betonbygningen hvor han officielt hørte til ????

Endelig mødes teamet til jævnlige status/ “kick-off” møder (cirka hver 3-4 uge) så al behov for social kontakt kunne få frit løb der.


Mit nuværende arbejde giver ikke mulighed for hjemmearbejdsplads. Jeg kan KUN se fordele - alt det overflødige snak og forstyrrelse der er på mange arbejdspladser stjæler min energi ????????

Marie

Jeg er meget meget enig.
Og small talk har jeg fortsat med mine kollegaer via Teams og chat. De fleste af mine kollegaer sidder alligevel fordelt i hele verden og det betyder intet hvor jeg sidder, bare jeg laver mit “rigtige arbejde”. Ind imellem er jeg på kontor og her tanker jeg op med socialt samvær og “hyggesnak” - det er nok med et par gange om måneden.
Da vi bruger kamerafunktionen i Teams, ser jeg mine kollegaer fra udlandet oftere end nogensinde før. What’s not to like?

Jeg syntes nemt hjemmearbejde bliver stillet op over for en idealiseret forestilling om arbejdet på kontoret - en forestilling hvor vi alle sidder ved skrivebordet og kan snakke med hinanden.
der hvor jeg er, er vi meget blandet i faggrupper og har meget samarbejde med kollegaer på andre kontor og derfor er vi også tit til møde på tværds af kontorerne og derfor ikke at finde ved skrive bordet.

Det 'rigtige arbejde', altså det man individuelt præsterer, er jo også det, man typisk bliver målt på, eller som ens leder holder mest øje med - selvfølgelig afhængig af, hvilken type leder, man har, og hvor bredt er perspektiv vedkommende anlægger i vurderingen

At arbejde hjemme er vel et godt værn mod den stigende sammenblanding af arbejdsliv og privatliv, hvor HR segmentet skal kunne mærke ens følelser på jobbet.
Hjemmearbejdet er en flugt fra HR segmentets krænkelse af det private.

Jeg er gammel jurist ( både gammel og jurist. Det er min opfattelse, at der indenfor de senere år er sket en betydelig forringelse af det faglige niveau i mange af de afgørelser, som træffes af offentlige myndigheder. Dette kan formentlig til dels skyldes, at sagsbehandlerne netop lige kan nå at få endnu et par afgørelser af sted, så man med god samvittighed kan holde en god lang weekend til en gang midt i næste uge, men at der desværre ikke er tid til lige at spørge en kollega, om der er fejl i disse hurtige afgørelser.
Nogenlunde samtidig med at det meget hjemmearbejde har vundet indpas, er mange statslige arbejdspladser flyttet ud i landet, hvilket bestemt heller ikke har været godt for det faglige miljø. Mange af disse opsplitninger af tidligere administrative enheder, synes at have tilfældighedens karakter ( antal arbejdspladser til X by), snarere end hensynet til faglig sammenhængskraft.
Tilbage står en forringet offentlig administration, som må forvente problemer indenfor nærmere fremtid. Formentlig med krav om betydelig indskrænkning, arbejdets kvalitet taget i betragtning.

Hej Birgit!
Det lyder til den organisation, som du beskriver, mangler nogle helt basale kvalitetssikringsprocedurer.
Sparring kan fint fungere online. Og hvis ikke det ville det, hvordan skulle man så kunne arbejde med folk fra et kontor i udlandet, et kontor i en anden by, eller bare et kontor der ikke er ens egen kontor? Eller med ekstern ansatte? Eller outsourcede medarbejdere? Remote workers? Eller cheferne, som oftest også flyver rundt mange andre steder end på deres skrivebord?

Endnu en, der lever i fortiden...
Eva Bjerrum har ikke forstået, at arbejdslivet ikke er det samme som ens ægte, private liv, og at den digitale arbejdsform er noget, man skal lære, og ikke kommer fra en dag til den anden. Asynkrone samtaler er bedre end synkrone, fordi de nemmere kan dokumenteres (den løse samtale fører ikke til vidensdeling, da så kun de to deltagere i samtalen har lært noget).
At arbejde digitalt kan fungere fint og skal kunne fungere fint. Ellers burde man jo ikke have flere kontorer end ét, så alle medarbejdere samles der, og ingen arbejder et andet sted.
Udover det er det meget afhængigt af arbejdet. Jeg behøver ikke nogen watercooler-snak, jeg behøver ikke sparre med kollegaer, jeg skal for det meste fordybe mig og komme til bunds i noget viden, som jeg afrapporterer i skrift. Hvorfor skulle jeg så møde op for at høre på kollegaer og blive forstyrret? Hvis mine kollegaer derudover er super gode til at kommunikere digitalt og bruge de værktøj, som vi alle har lært at kende indgående i de sidste 20 år.
Kom nu ind i kampen, arbejde behøver ikke være en modern form for slaveri...