Essay

Det store minus ved, at vi elsker hjemmearbejde

05-04-2022
7 min.
Begejstringen for hjemmearbejde har en bagside: Vi kan blive så optagede af vores egne opgaver og egen effektivitet, at vi glemmer den gode viden, energi og nytænkning, der ligger i at løse opgaver med kolleger. Illustration: GoodStudio/Shutterstock

Det er ikke ubetinget godt, at hjemmearbejde er blevet så udbredt efter corona. Det skriver organisationsanalytiker Eva Bjerrum fra Alexandra Instituttet i en ny bog, som vi her bringer et uddrag af.

På det seneste har der været en lang række undersøgelser, der viser, at medarbejdere gerne vil øge omfanget af hjemmearbejdsdage, og at en del medarbejdere oplever, at fordelene ved at arbejde hjemme er så store, at de vil overveje at skifte arbejde, hvis deres arbejdsplads ikke også i fremtiden tilbyder den fleksibilitet.

Både under corona-perioden – og også nu efter den delvise genåbning – har jeg lavet en række observationer af arbejdspladser og digitale møder, spørgeskemaundersøgelser og interviews. Og hvad slår mig så?

Det, der slår mig er, at hjemmearbejdspladsen ikke bare er et fleksibelt supplement, men er blevet en stor konkurrent til den fysiske arbejdsplads. Under corona har mange medarbejdere nemlig erfaret, at de både oplever nogle arbejdsmæssige gevinster og nogle personlige goder ved at arbejde hjemme. Og ikke mindst oplever de hjemmearbejdet som langt mere effektivt end arbejdet på deres arbejdsplads.

Heri ligger den største udfordring for den hybride arbejdsplads i fremtiden: At hjemmearbejdet tager til i et sådant omfang, at medarbejderne ender med at øge distancen til hinanden, og at de fysiske arbejdspladser kommer til at stå tomme hen. Men hvad er så problemet i det? Det er, at vi bliver så optagede af vores egne opgaver og egen effektivitet, at vi glemmer den gode viden, energi og nytænkning, der ligger i at løse opgaver med kolleger: At være uenige, blive afbrudt og udfordret og nå til nye erkendelser i fællesskab.

Organisationsanalytiker Eva Bjerrum har arbejdet med både fysisk og virtuel organisering af processer og virksomheder på Alexandra Instituttet i mere end 20 år.
Organisationsanalytiker Eva Bjerrum har arbejdet med både fysisk og virtuel organisering af processer og virksomheder på Alexandra Instituttet i mere end 20 år. Foto: Alexandra Instituttet

Hjemmearbejde og de goder og udfordringer, det kan medføre, er ikke et nyt fænomen.

For over 20 år siden var hjemmearbejde virkelig på dagsordenen i det danske samfund under navnet 'distancearbejde' – fordi arbejdet foregik på distance af den fysiske arbejdsplads. Der blev lavet forsøg i ATP-huset, HK lavede en guide med 'Distancearbejde – fordele og ulemper', og jeg kørte selv et pilotprojekt med hjemmearbejde på B&O.

Selv om hjemmearbejde var på dagsordenen, og der blev skrevet en masse guides og artikler om fænomenet, tog det ikke for alvor fart i praksis. I det pilotprojekt, vi dengang havde på B&O, blev det besluttet, at medarbejderne i pilotfasen skulle arbejde hjemme to dage om ugen, så der virkelig kunne uddrages nogle erfaringer herfra. Praksis blev dog, at medarbejderne i gennemsnit endte med at arbejde hjemme én dag om ugen, for evalueringen viste, at de syntes, at det gik ud over samarbejdet med kollegerne, hvis omfanget af hjemmearbejde blev for stort. Og selv om det er mange år siden, kan det jo godt minde om den virkelighed, mange står i nu. Så der var forskellige forsøgsprojekter, og ellers var der ret meget stilstand omkring hjemmearbejdet som arbejdsform.

Men så kom corona, hvor mange medarbejdere i en fart fik rykket deres arbejde hjem, samtidig med at flere også havde hele familien i deres nye hjemlige arbejdsomgivelser. Det var på mange måder en udfordrende tid, men også en tid, hvor mange fik øjnene op for nye interessante aspekter i arbejdslivet.

I vores undersøgelser har vi spurgt om fordele og ulemper ved hjemmearbejde, hvad der karakteriserer hjemmearbejde, onlinemøder og den fysiske arbejdsplads, og fået en lang række kommentarer både i spørgeskemaer og interviews.

Effektivitet og arbejdsopfattelse

Når man læser alle kommentarerne fra spørgeskemaer og interviews igennem, går et bestemt billede igen. Den overvejende del af medarbejderne mener, at hjemmearbejde er mere effektivt. Når vi så spurgte uddybende, hvad de mente med effektivitet, kom følgende svar på tværs:

”Hjemmearbejde er mere effektivt, fordi man kan fordybe sig, man bliver ikke forstyrret, og så sparer man transport.” Det effektive suppleres med sætninger som ”at vinge opgaver af” og ”at få noget fra hånden”. Individuel fordybelse er således blevet det nye mantra i forhold til effektivitet.

Men effektivitet er ikke en fast størrelse. Det beskrives forskelligt og opleves forskelligt. Hvis man har en snæver forståelse af effektivitet som individuel effektivitet, kan man faktisk risikere at gå på kompromis med fælles effektivitet.

I 2005 deltog jeg i et nordisk forskningsprojekt om videndeling og samarbejde i åbne kontormiljøer kaldet 'Den nordiske vidensarbejdsplads'. I det projekt var der i Danmark tre casestudier med interviews med i alt 150 medarbejdere. I projektet fandt jeg et nyt begreb, som vi kaldte arbejdsopfattelse, og det handler om, hvordan den enkelte medarbejder beskriver og opfatter sit arbejde. Den overvejende del af medarbejderne beskrev 'det rigtige arbejde' som individuelt arbejde, der krævede fred, ro og fordybelse. Det rigtige arbejde var det, de havde planlagt, og det handlede om 'at få noget fra hånden'. Det rigtige arbejde var det effektive arbejde. De uplanlagte og uforudsigelige aktiviteter var forstyrrende i forhold til det rigtige arbejde, og både dengang og nu er dette interessant, eftersom de fleste arbejdsdage i praksis har en høj grad af uforudsigelighed.

Det er mit indtryk, at den opfattelse af 'det rigtige arbejde' har fået en renæssance her knap 20 år efter.

Er færre forstyrrelser altid et plus?

Jeg forstår sådan set godt, at hjemmearbejdet tager til i omfang. Det er dejligt at kunne starte arbejdsdagen med en rolig morgen i stedet for at skulle haste ud ad døren og begive sig ud i morgentrafikken. Det er dejligt at kunne samle tankerne om en opgave. Det er dejligt at være hjemme om eftermiddagen, når børnene kommer fra skole eller evt. hente børnene fra daginstitution lidt tidligere og så snuppe dagens sidste møde hjemmefra. Eller at kunne cykle eller gå en tur midt på dagen. Det er nogle af de fordele, vi oftest ser nævnt i interviews.

De ulemper, vi stødte på, var ret forskellige afhængigt af den enkeltes arbejds-, livs- og boligsituation. Det var udtalelser om fx dårlig ergonomi, ensomhed, at arbejde for meget mm.

Så der var forskellige ulemper, men én udfordring er gået igen i rigtig mange interviews: Oplevelsen af, at afstanden til kolleger og chef er blevet større i hjemmearbejdsperioden. At man ikke lige rækker ud efter hinanden. At det skal være vigtigt, før man 'forstyrrer' hinanden, så det, man tidligere lige ville have vendt med en kollega hen over skrivebordet, er forsvundet: 

”Jeg synes, jeg har manglet mine små refleksioner – alle de hurtige, som vi normalt sparrer om, som foregår på kontoret. Og så har jeg tænkt: ’Nej, det er ikke vigtigt,’ og så har jeg taget beslutningen selv, og så forsvinder sparringen og det tværfaglige og nu-jeg-lige-har-fat-i-dig ... Der skal man hen, tage telefonen, ringe op, fange den anden. Det bliver et mere ensomt arbejde, og det bliver mere egenrådigt, og det bliver mindre tværfagligt.”

”Der bliver stadig truffet beslutninger, men niveauet bliver lavere.”

Det, der opleves som effektivt, er det ikke nødvendigvis

I Microsoft har man i samarbejde med MIT og University of California, Berkeley lavet en undersøgelse af Microsofts ansatte i USA under corona-perioden, der bekræfter den oplevelse. Microsoft har naturligvis adgang til en mængde data om medarbejdernes digitale adfærd, så de har kunnet sammenligne statistik over adfærd før og under corona. Data omkring forskellige digitale samarbejdsformer er blevet analyseret, og det har givet et interessant indblik i, hvordan medarbejderne ændrede deres arbejdsadfærd de første seks måneder i 2020. Undersøgelsen er publiceret i en videnskabelig artikel.

Artiklen viser tre hovedtendenser:

  1. Medarbejderne arbejdede mere i siloer. Små grupper kommunikerede mere intensivt med hinanden, men mindre med andre teams og kolleger. Andelen af samarbejde på tværs af teams faldt med ca. 25% i forhold til tiden inden.
  2. Der skete ikke en udvidelse af netværk og nye relationer.
  3. En større del af kommunikationen blev asynkron og flyttede over på mails og chat.

Studiet viste altså, at arbejde på afstand reducerer spontan samtale og samarbejde med dem, man ikke kender så godt, og på sigt kan det underminere evnen til at løse komplekse problemstillinger på tværs i en organisation.



Så det er ikke altid sådan, at det, som den enkelte oplever som effektivt, også er effektivt.

 

Læs hele Eva Bjerrums essay her.

Essayet er en del af bogen 'Refleksioner fra en pandemi', som er udgivet af Realdania. 

Kommentarer

Andreas

24.04.2022 kl. 11.49

Jeg foretrækker at se det som både-og. Jeg arbejder hjemme 2 dage om ugen, og her kan jeg fordybe mig osv. 3 dage om ugen er jeg på kontoret hvor vi deler viden, sparrer og generelt forstyrrer hinanden. Det bedste fra begge verdener. Jeg vil IKKE tilbage til en 5-0 løsning.

0 kommentarer
11
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jane

22.04.2022 kl. 17.58

Jeg arbejder på en arbejdsplads hvor alt arbejde er projektorienteret og alle glider ind og ud af kortere og længere projekter på tværs af geografiske lokationer og teams og ofte også at man er tilknyttet flere forskellige projekt teams samtidigt. Her er det en illusion at koble det op på en fysisk arbejdsplads og har været det længe - også før corona. Her bruges den fysiske arbejdsplads primært til sociale arrangementer og det spontane møde som fører til nye koblinger - udenfor de konkrete opgaver og ikke med ens kollegaer i samme team.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Louise

22.04.2022 kl. 17.50

Da Djøfbladet sendte en e-mail til mig i dag 22. april med emnefeltet: "Er du også lidt for vild med hjemmearbejde?", må jeg indrømme, at jeg fik kaffen galt i halsen. Det gav mere mening, da jeg opdagede at essayet er et uddrag af en bog, som er finansieret af Realdania, som arbejder for "at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø." Så med de briller på er det selvfølgelig interessant at undersøge, hvordan man - som forfatteren påpeger i essayets fulde længde - kan gøre arbejdspladser mere attraktive og skabe bedre muligheder for fordybelse.

Jeg synes dog det bliver lidt arrogant, når forfatteren i essayet skriver "Hvis arbejdspladsen skal være relevant, er det også vigtigt at arbejde med, hvad ”det rigtige arbejde er”, og hvad der er effektivt.". Jeg tror altså godt selv vi medarbejdere er klar over, hvad "det rigtige arbejde er" - det er de opgaver, som ligger tættest op ad kategorien "giver mening og skaber værdi", og længst væk fra kategorien "pseudoarbejde".

Hjemmearbejde er kommet for at blive, Djøf, ligesom jeg håber at 4-dages-arbejdsuge/kollektiv nedsættelse af arbejdstiden også gør i fremtiden.

1 kommentar
30

Eva Bjerrum

06.05.2022 kl. 09.54

Hej Louise
Jeg er helt enig med dig i at det ville være lidt arrogant, hvis jeg bedømte andre menneskers arbejde enten som pseudoarbejde eller arbejde "der giver mening og skaber værdi" og derfor er det heller ikke tilfældet i denne artikel. Selvfølgelig kan hver enkelt vurdere, hvad der giver mening, og hvad der ikke gør - det har du helt ret i.
Det jeg forholder mig til i artiklen er at en lang række interviews viser, at medarbejdere selv bedømmer effektivt arbejde som individuelle, planlagte fordybelsesopgaver "hvor man får noget fra hånden" og når jeg skriver "hvis arbejdspladsen skal være relevant fremadrettet", så er min pointe at de aktiviteter på en fysisk arbejdsplads, som handler om "det uforudsigelige", det "ikke planlagte", det overraskende og af og til forstyrrende - også er aktiviteter kan være effektive.
Og ja hjemmearbejde er kommet for at blive og der er heldigvis en åbenhed lige nu overfor en lang række forskellige eksperimenter med forskellige arbejdsformer- og tider.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Marie

22.04.2022 kl. 14.05

Min mand arbejdede hjemme i alle corona perioderne. Han bliver målt på “salg” = jo mere du sælger, jo større succes og indtjening har du.

Fra at nå sit budget og tjene godt kom han på 23% forøgelse over sit budget år.


Vi nød de lækreste frokoster, vi sparede stort på brændsel til bilen (mere bæredygtigt), og han oplevede de pauser han holdt var meget bedre end u betonbygningen hvor han officielt hørte til ????

Endelig mødes teamet til jævnlige status/ “kick-off” møder (cirka hver 3-4 uge) så al behov for social kontakt kunne få frit løb der.


Mit nuværende arbejde giver ikke mulighed for hjemmearbejdsplads. Jeg kan KUN se fordele - alt det overflødige snak og forstyrrelse der er på mange arbejdspladser stjæler min energi ????????

Marie

1 kommentar
7

Nora

22.04.2022 kl. 16.55

Jeg er meget meget enig.
Og small talk har jeg fortsat med mine kollegaer via Teams og chat. De fleste af mine kollegaer sidder alligevel fordelt i hele verden og det betyder intet hvor jeg sidder, bare jeg laver mit “rigtige arbejde”. Ind imellem er jeg på kontor og her tanker jeg op med socialt samvær og “hyggesnak” - det er nok med et par gange om måneden.
Da vi bruger kamerafunktionen i Teams, ser jeg mine kollegaer fra udlandet oftere end nogensinde før. What’s not to like?

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

jonas

22.04.2022 kl. 13.30

Jeg syntes nemt hjemmearbejde bliver stillet op over for en idealiseret forestilling om arbejdet på kontoret - en forestilling hvor vi alle sidder ved skrivebordet og kan snakke med hinanden.
der hvor jeg er, er vi meget blandet i faggrupper og har meget samarbejde med kollegaer på andre kontor og derfor er vi også tit til møde på tværds af kontorerne og derfor ikke at finde ved skrive bordet.

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Christine

22.04.2022 kl. 10.40

Det 'rigtige arbejde', altså det man individuelt præsterer, er jo også det, man typisk bliver målt på, eller som ens leder holder mest øje med - selvfølgelig afhængig af, hvilken type leder, man har, og hvor bredt er perspektiv vedkommende anlægger i vurderingen

0 kommentarer
12
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik

22.04.2022 kl. 09.41

At arbejde hjemme er vel et godt værn mod den stigende sammenblanding af arbejdsliv og privatliv, hvor HR segmentet skal kunne mærke ens følelser på jobbet.
Hjemmearbejdet er en flugt fra HR segmentets krænkelse af det private.

1 kommentar
6

Trine

07.10.2022 kl. 08.56

Hvordan mener du, at HR segementet krænker det private?
Hilsen en del af HR segementet

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Birgit Kristiansen

22.04.2022 kl. 09.39

Jeg er gammel jurist ( både gammel og jurist. Det er min opfattelse, at der indenfor de senere år er sket en betydelig forringelse af det faglige niveau i mange af de afgørelser, som træffes af offentlige myndigheder. Dette kan formentlig til dels skyldes, at sagsbehandlerne netop lige kan nå at få endnu et par afgørelser af sted, så man med god samvittighed kan holde en god lang weekend til en gang midt i næste uge, men at der desværre ikke er tid til lige at spørge en kollega, om der er fejl i disse hurtige afgørelser.
Nogenlunde samtidig med at det meget hjemmearbejde har vundet indpas, er mange statslige arbejdspladser flyttet ud i landet, hvilket bestemt heller ikke har været godt for det faglige miljø. Mange af disse opsplitninger af tidligere administrative enheder, synes at have tilfældighedens karakter ( antal arbejdspladser til X by), snarere end hensynet til faglig sammenhængskraft.
Tilbage står en forringet offentlig administration, som må forvente problemer indenfor nærmere fremtid. Formentlig med krav om betydelig indskrænkning, arbejdets kvalitet taget i betragtning.

1 kommentar
5

Dennis

22.04.2022 kl. 14.19

Hej Birgit!
Det lyder til den organisation, som du beskriver, mangler nogle helt basale kvalitetssikringsprocedurer.
Sparring kan fint fungere online. Og hvis ikke det ville det, hvordan skulle man så kunne arbejde med folk fra et kontor i udlandet, et kontor i en anden by, eller bare et kontor der ikke er ens egen kontor? Eller med ekstern ansatte? Eller outsourcede medarbejdere? Remote workers? Eller cheferne, som oftest også flyver rundt mange andre steder end på deres skrivebord?

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Dennis Benneballe Arnold-Grade

22.04.2022 kl. 08.07

Endnu en, der lever i fortiden...
Eva Bjerrum har ikke forstået, at arbejdslivet ikke er det samme som ens ægte, private liv, og at den digitale arbejdsform er noget, man skal lære, og ikke kommer fra en dag til den anden. Asynkrone samtaler er bedre end synkrone, fordi de nemmere kan dokumenteres (den løse samtale fører ikke til vidensdeling, da så kun de to deltagere i samtalen har lært noget).
At arbejde digitalt kan fungere fint og skal kunne fungere fint. Ellers burde man jo ikke have flere kontorer end ét, så alle medarbejdere samles der, og ingen arbejder et andet sted.
Udover det er det meget afhængigt af arbejdet. Jeg behøver ikke nogen watercooler-snak, jeg behøver ikke sparre med kollegaer, jeg skal for det meste fordybe mig og komme til bunds i noget viden, som jeg afrapporterer i skrift. Hvorfor skulle jeg så møde op for at høre på kollegaer og blive forstyrret? Hvis mine kollegaer derudover er super gode til at kommunikere digitalt og bruge de værktøj, som vi alle har lært at kende indgående i de sidste 20 år.
Kom nu ind i kampen, arbejde behøver ikke være en modern form for slaveri...

0 kommentarer
33
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.