Krigsforsker: "Man gør sig fagligt og personligt sårbar, når man udtaler sig"

Siden Putin sendte sine tropper ind over grænsen til Ukraine i slutningen af februar, har mediebilledet været fyldt med eksperter i krigsførelse og geopolitik. Særligt har Forsvarsakademiet – af gode grunde – bidraget med mange eksperter. En af dem, ikke så mange kendte før Ukraine-krigen, er major, underviser og forsker ved Institut for Strategi og Krigsstudier, Kristian Lindhardt.

Vi har talt med ham om, hvad han har lært af at være i mediemøllen.

Hvad forsker du i?

"Jeg er til daglig underviser på de tre officersskoler i Forsvaret (Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets), hvor jeg underviser i krigshistorie. Krigshistorien anvendes til at understøtte den øvrige undervisning på skolerne og kan ses som en kollektiv erfaring, da kadetterne på officersskolerne normalt ikke selv har erfaring med de taktiske, ledelsesmæssige og strategiske emner, de ellers bliver undervist i."

Hvor meget tid har du brugt på at tale med medier den seneste måned i forhold til tidligere?

"En hurtig opgørelse giver knap 40 timer i radio og tv samt adskillige ugentlige interviews til skrevne medier."

Hvad betyder det for dit normale arbejde, at du skal bruge en masse tid på at tale med medier?

"Det afbryder den normale arbejdsrytme, jeg havde før. Mine daglige arbejdsopgaver med undervisning skal prioriteres, men min forskning og artikelskrivning har jeg måttet udsætte, siden krigen i Ukraine startede."

Hvilke fordele kan der være ved at blive eksponeret i medierne som forsker?

"Min faglighed og mit forskningsfelt har modtaget meget stor anerkendelse. Det vil på sigt uden tvivl komme mig og mine kollegers arbejde til gode. Jeg er også selv blevet udfordret i min formidling af mit forskningsområde, idet jeg i min formidling til ikke-militære personer skal være opmærksom på mine formuleringer og måder at forklare mig på. Det har også givet mig en indsigt i mine kollegers arbejde, og i hvordan journalister arbejder, og nyhedsformidling foregår."

Hvilke ulemper kan der være?

"Det er en arbejdsmæssig belastning. Desuden gør man sig fagligt og personligt sårbar, når man udtaler sig. For udenforstående personer kan éns udtalelser være kontroversielle, da krig og anvendelse af vold er et ganske følsomt emne. For mine fagfæller og officerer i Forsvaret er man sårbar over for manglende faglig indsigt og fejl i formidlingen. I Forsvaret er der endvidere en klar skelnen mellem åbne og klassificerede kilder, hvilket kan have stor indflydelse på, hvad man kan udtale sig om. I forbindelse med krigen i Ukraine har jeg udelukkende udtalt mig på baggrund af åbne kilder."

Hvorfor er det vigtigt som forsker at bidrage med viden i medierne?

"Fordi vi som forskere har en forpligtigelse i forhold til samfundet. Både beslutningstagere og befolkningen bredt skal kunne foretage et selvstændigt valg, bl.a. på baggrund af den viden forskere bidrager med. Det er forudsætningen for at være så privilegeret, at man får lov til at fordybe sig i sit forskningsfelt, der for mit vedkommende også er en personlig passion."

Hvad ville dit råd være til andre forskere, der pludselig ender i medierne på grund af deres ekspertise?

"Man skal passe på med at lade sig rive med af en stemning i nyhedsstrømmen. I forhold til krigen i Ukraine var der meget stærke holdninger i forhold til Rusland og Ukraine. Det skal være éns faglighed og ikke et generelt ønske eller en personlig holdning, der er pejlemærke for éns formidling." 

Denne artikel stammer fra vores nye månedlige nyhedsbrev, Forskeren. Det kan du abonnere på ved at tilmelde dig her.