Studieliv

Ville det være okay, hvis din underviser bestemte din studiegruppe?

13.12.2022

af

Foto: Jacob Lund/Shutterstock

Foto: Jacob Lund/Shutterstock

Hvad ville du sige til, hvis en personlighedstest skulle afgøre, hvem du skulle arbejde sammen med i et halvt år? Sådan gør flere undervisere på Cphbusiness. Det har sine fordele og ulemper, hvis man spørger de studerende selv.

Der sidder ikke meget mere end syv studerende i det store undervisningslokale. Djøfbladet er på besøg hos Cphbusiness, hvor lektor Allan Wind underviser i salg, markedsføring og markedskommunikation. Det viser sig, at flere af de studerende har fundet vej ud til gangens sofaer, hvor de kan arbejde mere uforstyrret sammen i deres grupper.

Gruppearbejde er en meget udbredt arbejdsform på Cphbusiness – og på størstedelen af de videregående uddannelser. Under 10% af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har aldrig været i en studiegruppe, viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Ifølge EVA-undersøgelsen er det i langt de fleste tilfælde de studerende selv, der vælger, hvem de kommer i studiegruppe med. Men sådan er det ikke hos Allan Wind.

Sådan fungerer det

På gangen sidder Anna Toftdahl med sin gruppe. Hun fortæller, at det allerede var på den tredje dag af studiet, at underviseren bad dem om at finde deres computere frem. ’Vurdering af teamroller. Baseret på Belbins model’, stod der i toppen af det spørgeskema, de havde fået tilsendt.

Her skulle de studerende svare på, hvad de ville gøre, hvis de fx pludselig fik en vanskelig opgave med begrænset tid og ukendte mennesker omkring sig, og hvordan de kunne bidrage til et hold.

Belbins teamroller er udviklet af den engelske doktor i psykologi Meredith Belbin, der har undersøgt, hvordan mennesker arbejder sammen. Ud fra studierne har hun identificeret ni teamroller – eller adfærdskarakteristika – der bør være til stede i en gruppe for at skabe mest mulig effektivitet og kvalitet.

Når de studerende er færdige med testen, skriver de deres navn og postnummer samt deres primære og sekundære teamrolle på en post-it, som de klistrer på tavlen. Herefter er det op til underviseren at rykke rundt på lapperne, indtil kabalen går op.

”Vi bestræber os på at have fem personer i hver gruppe, og så skal der ideelt set være rollerne: opstarter, analytiker og afslutter i hver gruppe. Diversitet er vigtigt, for at gruppen kan lykkes,” forklarer Allan Wind.

I begyndelsen tænkte Simon Sejr, der er studerende, meget over sin rolle som arrangør og koordinator. Det gik dog over, så snart han fik et indtryk af, hvordan de andre var, og hvordan de kunne bidrage til gruppen.

Teamrollerne er derfor ikke noget, som har været præsent for de studerende, når de har arbejdet sammen. Men Simon Sejr vil ikke afvise, at de ubevidst har indtaget de roller, som de hver især har fået tildelt.

”Det ville være en nederen person at komme i gruppe med”

Med de ni teamroller følger en række svagheder såsom at være glemsom, kritikfølsom og have tendens til at manipulere, som umiddelbart ikke er de mest flatterende prædikater.

”Vi forklarer dem, at det er den ekstreme beskrivelse af en teamrolle. Når det er sagt, så er der mennesker, som er sværere at arbejde sammen med end andre. Der er nogle, som har stålfaste holdninger eller arbejder bedst alene. Men på Cphbusiness er det ikke muligt at arbejde alene, fordi vores uddannelser er lagt an på fx gruppeafleveringer og -eksaminer,” forklarer Allan Wind.

Da underviseren stod og rykkede rundt på tavlens post-its i begyndelsen af semesteret, kan Christopher Rachidi huske, at en bestemt tanke gik gennem hans hoved.

”Jeg ville ikke i gruppe med nogen, som var dominerende. Man kender typerne, som gerne vil bestemme det hele, og det ville være en nederen person at komme i gruppe med.”

Men faktisk har han to opstartere i sin gruppe, som ifølge modellen kan have et heftigt temperament, være utålmodige, påståelige, stædige og virke provokerende – det er bare ikke noget, han har kunnet mærke.

”Der er også forskel på, om man er dominerende rent fagligt eller socialt. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne fungere med nogen, der var socialt dominerende,” tilføjer Simon Sejr.

De studerende vurderer selv, at de fungerer godt sammen både socialt og fagligt, og det er måske en af grundene til, at de er en af de eneste grupper, som er forblevet sammen siden studiestart.

”De andre er i højere grad gået efter personlighed end faglighed. Det lader det i hvert fald til,” konstaterer Bror Bøhme, der hurtigt får modsvar af Anna Toftdahl.

”Der er nogle, som ikke har kunnet fungere sammen med dem, som de er kommet i gruppe med. Det kan godt være, at de fungerede rent fagligt, men for nogle er det svært, hvis ikke man har noget at snakke med hinanden om.”

”Her har der været langt mindre pres”

Man kan undre sig over, at Allan Winds studerende ikke selv kan få lov til at sammensætte deres grupper, da det trods alt er voksne mennesker. Men til det lyder Allan Winds argument, at det ofte er en stor hjælp for de studerende – et synspunkt, de studerende deler.

”Hvis vi skulle have inddelt grupperne selv, havde det optaget en stor del af éns fokus. Jeg tror, man ville tænke meget over, at man skulle rundt og snakke med en masse, så man ikke ender alene eller i en dårlig gruppe. Jeg har gået et enkelt semester på RUC, og der er gruppedannelsen lidt tricky, fordi der er summerunder, hvor man besøger nogle forskellige stande. Der begyndte jeg straks at holde øje med, hvem der gik hvorhen. Her har der været langt mindre pres,” siger Christopher Rachidi, og Simon Sejr fortsætter:

”Ja, og det kan være, at man har fundet nogle, hvor det fungerer godt socialt, men det er ikke ensbetydende med, at man spiller sammen rent fagligt.”

Og det er vigtigt med en god studiegruppe, da den fungerer som et socialt holdepunkt for mange studerende. 70% af de studerende oplever endda, at de har et langt større tilhørsforhold til deres studiegruppe end fx deres hold eller årgang, viser EVA’s undersøgelse.

Derfor ærgrer gruppen sig også over, at det første år på studiet snart er slut. På den anden side af semestret venter valgfagene, og det betyder farvel til den gruppe, de har været i de seneste år.

Hvis I fik valget på næste semester, ville I så selv inddele jer i grupper, eller ville I foretrække, at underviseren gjorde det?

”Underviseren skal gøre det,” lyder det umiddelbare svar fra fire af de studerende.

Men efter lidt refleksion opstår der en vis tøven. De har ikke noget imod, at underviseren bestemmer, hvem de skal arbejde sammen med, men flere af dem ville foretrække, hvis der var et velkendt ansigt i den nye gruppe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet