Christian er med til at undersøge Scandinavian Star – og holder fast i forskerkarrieren

Christian Frier blev faktisk ramt af lidt modsatrettede følelser, da han så jobopslaget tilbage i februar. Han passede perfekt til stillingen, tænkte han. Og alligevel tvivlede han på, at det kunne lade sig gøre.

Jobopslaget efterlyste en jurist med forstand på søret og gerne specifikt med indsigt i panteret og selskabsret. Alle emner, som han beskæftigede sig med på universitetet.

Christian Frier var nemlig adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Og det ville han gerne blive ved med. 

Jobbet, han gerne ville søge, var som jurist ved den taskforce, som undersøger reder-, ejer- og forsikringsforholdene vedrørende passagerfærgen Scandinavian Star, der brændte i april 1990.

Katastrofen kostede 159 passagerer livet, og trods flere undersøgelser af den påsatte brand har der været rejst kritik af bl.a. manglende efterforskning af ejerforhold og økonomiske forhold omkring skibet. Folketinget nedsatte taskforcen i 2021, og arbejdet strækker sig over cirka halvandet år.

”Jeg søgte stillingen, kom til jobsamtale og sagde, at jeg ikke var interesseret i at have det fuldtid. Det er stadig min universitetskarriere, jeg forfølger,” fortæller han.

Christian Friers chef, Kristina Siig, indvilgede i at hyre ham ind i taskforcen på deltid, og Juridisk Institut forlængede også hans adjunktur på SDU, så han kunne fortsætte med at forske og undervise ved siden af arbejdet med Scandinavian Star. 

Så nu arbejder han deltid begge steder.

”Jeg kender flere kolleger, der tager orlov for at have et job uden for universitetet og så enten kommer tilbage eller ikke. Men jeg er endnu ikke stødt på nogen, der har en deltidsansættelse i det omfang, jeg har. Det er en hybrid, hvor man får det bedste af to verdener,” fortæller han. 

Selv var 35-årige Christian Frier stadig barn, da færgen brændte, men alligevel ser han muligheden for at bidrage til at kaste lys over hidtil ikke-belyste dele af sagen som en once in a lifetime-mulighed inden for hans juridiske niche.

”De syntes heldigvis i taskforcens styregruppe, at mine kompetencer svarede til det, de havde behov for, og at deltid var en fin løsning for alle parter,” siger han og fortæller, at han begyndte i jobbet 1. maj og har været hos taskforcen på Frederiksberg i København cirka to dage om ugen.

Det er netop vekselvirkningen mellem det meget konkrete og virkelighedsnære arbejde i Scandinavian Star-taskforcen og det teoretiske arbejde på universitetet, der ifølge Christian Frier er helt unikt. Særligt for en ung forsker, betoner han.

”Vi kan godt sidde på universitetet og kritisere et eller andet på baggrund af vores forskning, men når vi kommer ud og ser det i praksis, så er der måske økonomiske, praktiske, personalemæssige begrundelser for, hvorfor noget er, som det er, og ikke som det - i citationstegn - burde være på papiret.”

Universitetsjurister har det ifølge Christian Frier med at arbejde i siloer, selv om virkeligheden i stort omfang stiller krav til tværfaglig forståelse.

”Vi har inddelt os i faggrupper på universiteterne; privatret, international ret, søret etc. I arbejdet med taskforcen er juraen afspejlet af virkeligheden, og det synes jeg virkelig er noget af det, vi skal prøve at mestre,” lyder det.

Samtidig mener han, at taskforcen nyder godt af, at han kan tage sin teoretiske faglighed med sig den anden vej. Hans opgave består blandt andet i at rådgive og sparre med undersøgerne om de juridiske forhold og lovgivningen i 1990.

Senere i processen vil han få en stor rolle i skriveprocessen, når redegørelsen skal laves færdig.

”Normalt formidler jeg til artsfæller i juridiske tidsskrifter, men her er opgaven, at den almindelige dansker kan forstå det, vi skriver. Og det er jo en øvelse i sig selv,” erkender han.

Som forsker er man vant til, at man selv definerer rammerne. Men de rammer har ikke særlig tit afsæt i de sager, der verserer ude i virkeligheden, reflekterer Christian Frier.  

”Hvis jeg fx skriver en artikel om køb og salg af skibe, så definerer jeg selv spørgsmålet og afgrænsningen. I taskforcen er afgrænsningen defineret af virkelige hændelser. Man får en mere holistisk opgave end den der klassiske, vi kender, med en problemformulering, afgrænsning, noget tekst indimellem og så en konklusion. Det medvirker til at styrke mine kompetencer.”

Et økonomisk motiv?

Gennem årene har der været fremsat mistanke om, at der skulle have ligget et økonomisk motiv til at sætte færgen i brand. Derfor undersøger Task Force Scandinavian Star nu, om der på den baggrund kan åbnes en politiefterforskning af de økonomiske og forsikringsmæssige forhold.

”Finder vi personen, der antændte branden, så siger vi det selvfølgelig,” som Christian Frier udlægger det, men det er i første omgang taskforcens opdrag at se på ejer-, reder- og forsikringsforhold og vurdere, om der er økonomiske incitamenter, der peger i retning af nogen eller væk fra nogle andre,” forklarer han.

Han kan af fortrolighedshensyn ikke fortælle særligt meget om indholdet af selve undersøgelsen.

”Det er jo et meget ømtåleligt emne, og der er pårørende, som har dedikeret deres liv til den her sag, og som har stillet adskillige spørgsmål igennem årene. Disse spørgsmål til hændelsen og forløbet, dem kigger vi naturligvis også på,” fortæller han. 

Christian Friers rolle i taskforcen er juridisk arbejde. Han laver analyser og skriver notater, som senere vil indgå i bilagsmaterialet til redegørelsen. Og så rådgiver han og sparrer med undersøgerne.

”Lige nu sidder vi bl.a. også og kigger på, hvem der egentlig ejede og drev Scandinavian Star. Det skyldes, at den blev solgt, umiddelbart inden færgen brændte, og ikke al papirarbejdet var kommet på plads, hvilket bl.a. har været med til at skabe mistanken om det økonomiske motiv.”

”Selskabskonstruktionerne er komplekse og svære af forstå. Vores opgave er så at finde ud af, om det er forretningsmæssigt velbegrundet, som lovgivningen var dengang.”

Hjem til 30 unger

Det kræver tilvænning at have to forskellige arbejdspladser, fortæller Christian Frier. Det kan fx være vanskeligt ikke at beskæftige sig med den ene ting en hel uge.

”Det med at sige, nu arbejder jeg på det her i et par dage, og så lægger jeg det indtil i næste uge. Man opbygger en vidensbank og en masse information. Og så lader man det ligge, og så skal man sommetider starte lidt forfra for så at få hele informationspakken ind igen, når du så skal skridtet videre.”

I forbindelse med taskforcen kan han derfor godt mærke, når han ikke har været der i en periode, og undersøgerne har arbejdet på et eller andet, at han skal opdatere sig selv hurtigt.

”Der skal jeg jo lige have forklaret fakta eller omstændighederne, før jeg kan sige, om jeg synes, at en selskabskonstruktion ser mærkværdig ud, eller om det giver god mening, fordi man skal have et skattefradrag eller noget helt andet,” fortæller han.

En af årsagerne til, at Christian Frier ikke ville tage jobbet i taskforcen på fuld tid er, at han bor i Odense med sin kone og to børn. Det stiller derfor rigeligt med krav til familielivet, at han pendler to dage om ugen.

”Vi kører meget hård planlægning, og det har vi ikke altid gjort. Som universitetsansat har man jo meget stor fleksibilitet. Noget af den fleksibilitet er ændret lidt, fordi der er mere transport,” fortæller han.

Når han skal passe sit job på Frederiksberg, tager han derfor hjemmefra ved sekstiden om morgenen og er sjældent hjemme før klokken 17.

”Jeg er også fodboldtræner for den store søn, og jeg skal jo gerne nå hjem til de her 30 unger på fodboldbanen. Det betyder også noget for planlægningen.”

De logistiske udfordringer spiller også ind på Christian Friers arbejde den anden vej.

”Jeg planlægger langt ud i tiden, så mine kolleger ved, hvornår de kan regne med, jeg er her. Lige så vel, som at dem på SDU ved, hvornår vi kan holde møder sammen. Sådan er det at have to forskellige job.”

Men det gør han gerne, for muligheden for at få praksiserfaring, samtidig med at han kan bevare sin forskerstilling på universitetet, mener han, er så unik, især på det juridiske felt, at det bør tjene til inspiration.

”Jeg synes, at den her situation, jeg er i, virkelig er et aktiv for en ung ansat universitetsjurist. Jeg er ret imponeret over, at min arbejdsgiver på universitetet har sagt: 'Ved du hvad, så forlænger vi dit adjunktur, og så får du den her mulighed for at blive tilknyttet arbejdet i taskforcen.'”