Rwanda melder sig klar til asylsamarbejde

Danmark har ikke officielt meldt ud om åbningen af et projektkontor i Rwanda. Men det har de to personer, som Udenrigsministeriet allerede i november midt under regeringsforhandlingerne sendte til landet.

”Jeg vil påtage mig kappen som første ambassadesekretær med fokus på politiske anliggender og udviklingssamarbejde. Vi er på vej ind i en meget kompleks og politisk kontekst for at sige det mildt, men jeg kunne ikke ønske mig en bedre første post i udenrigstjenesten, og jeg er meget spændt,” skriver Natascha Skjaldgaard på sin Instagram.

Det kontroversielle projektsamarbejde mellem Danmark og Rwanda er nu en fysisk realitet. Peter Eilschow Olesen har fået titlen projektchef. De to danskere sidder lige nu i lejede lokaler i Kigali. Deres kontor hører officielt under ambassaden i Uganda.

Da Djøfbladet var i Kigali, sad Mette Frederiksen stadig og forhandlede om en regering hen over midten. Derfor ville Udenrigsministeriet ikke lade de to på det nye kontor i Kigali udtale sig om deres arbejde, før regeringsgrundlaget var på plads. Og meldingen fra den nye regering er lidt af en opblødning i forhold til tidligere udmeldinger.

Viljen til at danne et modtagecenter for asylansøgere i et tredje land eksisterer fortsat. Men Danmark skal helst ikke gå solo i arbejdet med at holde asylansøgere væk fra Europa.

”Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.”

Sådan står der i regeringsgrundlaget. Statsminister Mette Frederiksen (S) ville dog ikke afvise at holde fast i planen, hvis det ikke lykkes med EU eller andre lande, da hun præsenterede den nye regering. 

”Det, der er ambitionen omkring et modtagecenter, er, at vi får lavet et nyt asylsystem. Det er vores klare ønske, at det skal etableres. Selvfølgelig vil vi helst gøre det i samarbejde med andre lande eller EU. Kan man så forestille sig, at vi kan lave det bilateralt, altså med ét andet land? Der er svaret ja,” sagde hun til pressen. 

Rwanda er klar

I maj 2022 skulle det første fly med asylansøgere fra Storbritannien være fløjet af sted til Rwanda. Men flyet nåede ikke på vingerne. Et krav om yderligere undersøgelse stoppede projektet. Så sent som mandag faldt en ny dom ved en britisk domstol, der igen åbnede for projektet.

På Hope Hostel i Kigali – et af de steder, som er udvalgt til at huse asylansøgere fra Storbritanien – sidder stedets manager fortsat og venter på de nye gæster.

”Vi er klar,” siger Ismail Bakina.

Stedet er toprenoveret. Rwanda har været meget bevidst om, at ingen skal kunne sætte en finger på landets asylsamarbejde med Storbritannien og Danmark.

Derfor er flere hoteller og hostels sat i stand. Forholdene er klart bedre end på et modtagecenter i Danmark. Flere af de steder, som Djøfbladet så i Kigali, havde fx swimmingpool.

I Rwandas ministerium for beredskab, MINEMA, er man også klar til samarbejdet med Danmark. Og man lover, at asylansøgerne vil blive givet en god behandling.

”De første seks måneder vil de blive indlogeret i et modtagecenter, hvor de vil få fuld kost og logi,” siger ministeriets talsmand, Jean Claude Twishime.

Ministeriet regner med at bruge 60 dage på sagsbehandlingen af en asylansøger.

”Asylansøgerne vil under hele forløbet få dækket deres basale behov som tag over hovedet, mad, medicinsk hjælp, transport, sprogtræning for bare at nævne noget,” siger talsmanden.

Hvis en asylansøger bliver anerkendt som flygtning, vil personen få et id-kort, som giver adgang til at komme ind på arbejdsmarkedet og få adgang til de offentlige ydelser, som andre flygtninge har.

Asylansøgere uden reelt behov for beskyttelse vil ifølge ministeriet have tre muligheder: De kan blive i Rwanda, rejse hjem eller finde et andet land at tage til.

Kræver afrikanske løsninger

Mette Frederiksen har i årevis advokeret for, at det er ”bydende nødvendigt at få skabt et flygtningesystem, der er mere humant end det, vi har i dag” med henvisning til de tusinder, der har mistet livet på vej over Middelhavet. Men Socialdemokratiet har heller ikke lagt skjul på, at målet også er at kontrollere og begrænse adgangen til Danmark for ikke-vestlige udlændinge.

Rwanda har sin egen agenda i sagen. Præsident Paul Kagame er en stor fortaler for, at Afrika skal blive bedre til at løse sine egne problemer. Landet samarbejder allerede med UNHCR og den Afrikanske Union om at hjælpe nødstedte afrikanere fra Libyen. De flyves til modtagecentret Gashora i Rwanda, hvor deres asylsager behandles. Et projekt, som Danmark i øvrigt også yder økonomisk bistand til.

Men hos UNHCR understreger man, at der er stor forskel på Danmarks planer og den løsning, som FN-organisationen har med Rwanda.

”For det første kommer de her asylansøgere frivilligt til Rwanda,” siger Lilly Carlisle, som er talskvinde for UNHCR i Rwanda.

Hvis du er lykkedes med at overleve en tur over Middelhavet i en lille båd og nå frem til Danmark, vil du næppe frivilligt sige ja til at blive deporteret tilbage til start. En anden stor forskel er, at asylansøgerne på Gashora-centret ikke skal blive i Rwanda.

”Vores center er kun en midlertidig instans for asylansøgerne. Når deres sager er behandlet i Rwanda, vil personerne blive sendt videre til et andet land som kvoteflygtninge,” forklarer Lilly Carlisle, som nævner, at bl.a. Sverige, Norge og Canada allerede har taget imod omkring 600 flygtninge fra Gashora-centret.

Det er ikke planen med deporterede asylansøgere fra Danmark. Meningen er, at de skal blive i Rwanda. Og fremtidsudsigterne for dem er ikke lyse.

”Rwandas lovgivning i forhold til flygtninge er positiv,” siger Lilly Carlisle.

Men hun anfører, at der er et men. For selv om Rwanda tilbyder både id-kort, adgang til landets sundhedssystem og tilladelse til at arbejde, så er der ikke de store chancer som flygtning for at finde arbejde i det i forvejen overbefolkede land.

”Der er mangel på arbejde og mangel på jord her”, siger Lilly Carlisle.

UNHCR har til Folketinget sagt, at Danmark ”risikerer at underminere fundamentet for det internationale beskyttelsessystem for verdens flygtninge.” Også EU-kommissionen har kritiseret Danmark i skarpe vendinger. Den understreger, at idéen strider mod EU's gældende regler, som Danmark dog er undtaget fra i kraft af retsforbeholdet.

Hvad får Rwanda ud af det?

Den største gruppe af flygtninge i Rwanda – 127.000 – bor under kummerlige forhold i lejre. De fleste er fra Congo og Burundi, og mange har boet der i årtier. FN har store problemer med at skaffe penge til lejrene og har flere gange de senere år måttet skære i madrationer til flygtningene. Det førte i 2018 til optøjer, hvor politiet dræbte 11 demonstranter. En episode, som modstandere af Danmarks asylønsker ofte fremhæver.

Men er der ikke også en grænse for, hvor mange flygtninge Rwanda kan hjælpe? Ikke umiddelbart, lyder det fra MINEMAs talsmand.

”Rwanda vil gerne være med til at bringe innovative løsninger på den globale migrationskrise. Vi vil tage imod så mange flygtninge, som vi er i stand til at hjælpe med at få et bedre liv i tæt samarbejde med vores partnere,” siger Jean Claude Twishime.

Det ligger endnu ikke fast, hvad Danmark kommer til at betale for at lade Rwanda overtage sine problemer. Men støtte til klima, ligestilling, turisme, korruptionsbekæmpelse og god regeringsførelse har været nævnt.

På MINEMA kan man heller ikke uddybe, hvad det nye partnerskab med Danmark vil indeholde, da man stadig ligger i forhandlinger om det.

”Når aftalen er klar, vil den blive offentliggjort, sådan som vi gør med alle partnerskaber,” siger talsmanden.