"Jeg vil ikke bruge mit liv på at holde fast i et job bare på grund af lønnen"

Time efter time, dag ud og dag ind, sad Sine Heltberg der bag skærmen. Det var under corona-nedlukningerne med endeløse dage i Teams-møder, at hun begyndte at overveje, om det nu også var her, hun skulle sidde resten af sit arbejdsliv.

Nu er beslutningen truffet. Hun har sagt sit job op som kontorchef og politisk chef i Søfartsstyrelsen. Til januar starter hun på uddannelsen som meritlærer.

Sine Heltberg sidder også i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Socialdemokratiet, hvor hun er gruppeformand og formand for Ældre- og Omsorgsudvalget – også et hverv med meget læsning og meget lidt bevægelse. Så den tilsammen ekstreme mængde af skærmarbejde under nedlukningerne satte skub i noget.

”Det triggede en lyst til, at der skulle ske noget andet. Og den lyst forlod mig ikke igen. For selvfølgelig er der lidt mindre skærmarbejde, når man kan møde op på arbejdspladsen igen, men der er stadig meget stillesiddende arbejde.”

Sine Heltberg har brug for at bevæge sig mere, end hun gør, har hun fundet ud af.

”Simpelthen for at være glad og i god trivsel. Og så tænkte jeg, at hvis jeg tager idræt som et af linjefagene, kan jeg jo få bevægelse ind i mit arbejdsliv på en helt anden måde end i dag.”

En øjenåbner fra vennerne

Sine Heltberg har aldrig tidligere overvejet at blive lærer eller at tage en ny uddannelse i det hele taget. For hun har altid været glad for sit arbejde. Hun er 46 år og har hele sit arbejdsliv arbejdet i forskellige djøf-job i staten.

Men de mange timer foran skærmen og en melding fra vennerne fik hende på andre tanker.

”Nogle af mine nærmeste venner, der har kendt mig i mange år, sagde til mig, at jeg arbejdede for meget og ikke var så glad, som jeg kunne være. Jeg har været privilegeret med mit djøf-arbejde – jeg har lært en masse og prøvet en masse. Men jeg er også klar til at få nogle nye udfordringer.”

Så hen over sommeren modnedes idéen om en meritlæreruddannelse. Dels fordi hun gerne vil arbejde med unge mennesker og hjælpe dem godt på vej i deres uddannelse – hun regner med at blive lærer i samfundsfag, idræt og dansk, for hun vil gerne være klasselærer.

Men også fordi det er en overkommelig uddannelse, da hun som navnet indikerer, formentlig kan få merit for i hvert fald samfundsfag.

Så hun tog en snak med sin chef i Søfartsstyrelsen, hvor hun ærligt fortalte om sine overvejelser.

”Jeg har en rigtig god chef, og da jeg satte ord på over for hende, begyndte bolden at rulle. Hun ville gerne beholde mig, men hun bakkede mig også op i min beslutning og sagde, at hun godt kunne se mig i rollen som lærer – det ville jeg også passe godt til.”

Hvad har den største overvejelse været for dig?

”At jeg er rigtig glad for mit arbejde, og den mulighed mit nuværende job giver for at udvikle medarbejdere og hjælpe dem med at lykkes med nogle ting. At give dem muligheder – at kunne sende dem til USA, Kina og Indien, fordi vi er et internationalt kontor. Den del af chefrollen værdsætter jeg enormt meget.”

Men hun får noget andet i stedet, er hun overbevist om.

”Jeg får forhåbentlig lov til at hjælpe unge mennesker med at komme godt i vej med deres uddannelse. Så det, jeg er mest ærgerlig over at miste, får jeg bare i en anden afskygning i det kommende job som skolelærer, tænker jeg.”

Og så regner hun med, at hun også kan trække på sine djøf-kompetencer i sit kommende arbejdsliv.

”Planlægning, tilrettelægning og dét at arbejde systematisk og koordinere med mange mennesker må kunne bruges. Også personaleledelse i klassesammenhæng. Jeg forestiller mig også, at jeg kan bruge nogle af mine kompetencer, når jeg skal holde skole-hjem-samtaler – at komme med erfaring fra noget andet er sikkert slet ikke så tosset.”

Hvad med økonomien? Du kommer vel til at gå noget ned i løn?

”Vi bruger så lang tid på vores arbejde, så det skal ikke være det, der er det afgørende for mig. Jeg vil ikke bruge mit liv på at holde fast på et job bare på grund af lønnen. Så vigtigt er det ikke for mig. Og jeg får jo også et vederlag for at sidde i kommunalbestyrelsen og har reelt haft to job i de 13 år, jeg har siddet i kommunalbestyrelsen, så jeg har sparet op. Det er selvfølgelig også noget, jeg har talt med min mand om. Men vi skal jo arbejde, til vi bliver gamle, hvis vi kan, så jeg ser det som en investering i fremtiden.”

Fremtiden er en 'black box'

Det tager mindst to et halvt år at blive meritlærer. En del tager uddannelsen på deltid, mens de passer et job ved siden af. Sine Heltberg regner med at bruge tre år på at uddanne sig til lærer, bl.a. for at få tid til at passe sit politiske hverv og muligvis arbejde lidt som lærervikar ved siden af for at prøve faget af i virkeligheden.

Hun har fået mange positive reaktioner på sit karriereskift.

”Jeg har også fået overraskende mange henvendelser fra folk om, at jeg gør det, som andre mennesker drømmer om, men måske ikke får gjort.”

Hun glæder sig til at møde alle de andre, der har taget skridtet.

”På de djøf-arbejdspladser, jeg har været, har alle mere eller mindre den samme uddannelsesbaggrund. Så jeg ser virkelig frem til at møde dem, jeg skal læse med. De kommer jo med alle mulige forskellige baggrunde.”

Men det er et stort skridt.  

”Jeg har en forestilling om, hvordan det bliver, men jeg ved det jo reelt ikke – det er som en stor black box. Jeg får en rystetur og kommer ud af min komfortzone. Spændende.”