"Jeg er nærmest blevet forelsket i mit fagområde"

Da Jonas Caben Weinkouff Iversen fik sit første job, slog han fast over sin kone, at han altså højst ville blive i jobbet i fire år. For han havde fået at vide, at hvis man vil noget med sin karriere, skal man ikke være længere på en arbejdsplads før næste skift.

Siden har hun mindet ham om det mange gange. Men først efter ti et halvt år er han nu rykket videre: Fra fritidskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune til en tilsvarende stilling i Esbjerg Kommune.

”Jeg er nærmest blevet forelsket i mit fagområde. Det er jo nok det eneste område, hvor du næsten er garanteret at arbejde med glade borgere hele tiden. Derfor ville jeg gerne have et lignende job.”

Det fik han altså i Esbjerg, så nu kan han skære næsten halvanden times transporttid om dagen væk. Han og hans familie bor nemlig i Varde cirka 20 minutter i bil fra det nye job.

”Så kan jeg pludselig lave lektier med min datter. Før nåede jeg kun lige hjem til aftensmaden, og så skulle der puttes.”

Men Jonas Caben Weinkouff Iversen skifter også job, fordi han så bliver en del af en større ’butik’, som han siger. Det betyder nemlig, at han nok bliver lidt mere specialist – inden for folkeoplysning og idrætsfaciliteter – og lidt mindre supergeneralist. Og så ganske enkelt, fordi han tænker, at det nok er på tide at prøve noget nyt.

Megastort ansvar som nyuddannet

Som nyslået kandidat var det helt genialt for Jonas Caben Weinkouff Iversen at havne i en mindre kommune.

”Jeg tror ikke, man får talt de små kommuner nok op som djøf-arbejdspladser. Men man får altså et megastort ansvar som medarbejder – også som nyuddannet – fordi der ikke er så mange til at løfte. Det var næsten for meget, men det vokser man jo også med.”

Jonas Caben Weinkouff Iversen er uddannet cand.mag. fra Aalborg Universitet med en bachelor i statskundskab. Som bachelor troede han, at han skulle arbejde i et ministerium eller i udenrigstjenesten. Rigsrevisionen kunne også være spændende.

Men på kandidaten skiftede han retning og tænkte, at han skulle arbejde med medarbejderudvikling og organisationsforandringer. Det holdt ved, til han dimitterede. Så fandt han ud af, at der var rigtig mange andre, der gerne ville det samme.

”Der var i hvert fald altid mellem 200 og 400 ansøgere til de stillinger, jeg lagde billet ind på,” siger han.

Da han havde være ledig i næste et år med løntilskud og praktik og en masse ansøgninger sendt i retning af de større byer, ændrede han taktik. Han søgte mod vest – mod jobbet som fritidskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Jonas Caben Weinkouff Iversen kommer fra Esbjerg, og der er noget med den der vestenvind, der trækker i ham – eller skubber til ham.

Han har haft en del udlængsel. Han er også uddannet på navigationsskolen i Marstal. Men han har også haft hjemlængsel.

”Da jeg skulle ud at sejle, reviderede jeg, hvad jeg ville med mit liv. Et halvt år ude og et halvt år hjemme stemte ikke helt overens med mit ønske om at være sammen med familien. Jeg ville gerne hjem til Vestkysten.”

En særlig form for meditation

I dag er Jonas Caben Weinkouff Iversen dybt forankret i lokalområdet. I 2012, da de første paddleboards blev set på danske søer og på havet, blev han grebet. Siden har han dyrket paddleboarding med sin kone, og i 2018 startede han en klub sammen med nogle andre fra lokalområdet.

”Jeg bruger det selv meget som afslapning i en hverdag, som er travl og til tider kan være stresset. Så er det godt at komme ud og stå på brættet, for hvis du ikke er til stede i nuet, falder du af. Det kan være ren meditation at stå der og bare glide gennem landskabet.”

”Andre gange er det fedt at give den fuld skrald – så meget, at jeg næsten kan smage blod. Enten en lang distance over fladt vand i Varde Å eller ude i Ho Bugt ved Esbjerg, hvor jeg får vinden og bølgerne i ryggen og pisker af sted mellem 15 og 20 kilometer i timen.”

Embedsmand og politiker

Jonas Caben Weinkouff Iversen har det også sådan, at hvis man som han går op i – og har holdninger til – hvordan lokalsamfundet skal udvikle sig, skal man også blande sig. Det gør han ved at være aktiv i Radikale Venstre. Han har stillet op til kommunalvalget både i 2017 og 2021. Senest manglede partiet 49 stemmer for at få én ind i kommunalbestyrelsen. Man skal man være venstremand for at blive valgt, som han siger med et grin.

”Det dur ikke at stille op for et caffe latte-parti her.”

Men det er nu der, han hører til. Og i 2017 fik Radikale Venstre da også en plads – det var dog ikke Jonas Caben Weinkouff Iversen. Men han var vikar i syv-otte måneder.

”Det tog lige et møde eller to at få lagt hovedet i de rigtige folder. For selv om jeg har være privilegeret ved at være tæt på politikerne i Ringkøbing-Skjern, skulle jeg pludselig træde ud af den objektive embedsmandsrolle og være med i nogle meningsbaserede diskussioner.”

Han er lidt usikker på, om han giver det et skud til næste kommunalvalg. Han blev noget overrasket over arbejdsmængden.

”Det var helt vildt, hvor mange timer der lå i at læse sager og forberede sig til møderne. Men nu må jeg se, om mængden af arbejde i Esbjerg Kommune harmonerer med at give det en chance til. Jeg stopper ikke med at have holdninger, men jeg skal også have mit liv til at balancere med både karriere og familie.”

Ting tager tid – også ledelse. På et tidspunkt vil Jonas Caben Weinkouff Iversen gerne tage et trin op.

”Det seneste år har jeg været med i et leder-talentforløb i Ringkøbing-Skjern. Og jeg kan mærke, at jeg nok gerne vil være med til at sætte lidt mere retning på mit fagområde. Men det kræver erfaring og også muligheden for at lægge en del flere timer i jobbet, end jeg kan og vil lige nu.”

Børnene skal i hvert fald være større, siger han.

”Og så skal vi også gerne lige nå at rejse lidt. Pakke campingvognen og så af sted.”

For udlængslen har han stadig.