"Jeg har søgt over 400 job"

På Janne Hallums cv står der bl.a. direktør, ledelseskonsulent og HR-specialist. Teknologisk er hun også med. Hun har da også været til samtale på 50 af de 400 job, hun har søgt. Men hver gang er jobbet gået til en anden – og altid til én, der var væsentligt yngre, end hun selv er, har hun konstateret.

Det kan da også godt være, at det er hende, der ikke har nailet den til samtalerne, siger hun. Hun har i hvert fald fået tanken hyppigere og hyppigere, i takt med at antallet af afslag er steget.

”Ét er, at jeg ikke fik jobbet de første fem gange, men for hvert yderligere afslag begyndte jeg at tænke: Hvad er der galt? Hvad er det, jeg ikke selv ser – har jeg et kæmpe blind spot? Man kan måske forstå det, hvis jeg ikke kom i spil overhovedet – men jeg har jo været i spil over 50 gange.”

Hvorfor?

Alle de tidligere job, Janne Hallum har haft, har hun selv søgt på vanlig vis. Og hun har aldrig før været ude i at skulle søge en hel masse job, før der var bid.

Hun siger også, at alle omkring hende har været totalt uforstående overfor, at det er lykkedes hende at gå så længe uden at lande et job. Hun undres også selv, men hun piver ikke.

”Jeg har heldigvis en positiv tilgang til livet, og det har hjulpet mig. For selv om jeg har tvivlet i perioder, har jeg været god til at motivere mig selv og holde mig selv oppe. Jeg har sørget for at have struktur i min hverdag ved at sige: ’Nu er det jobsøgning, der er mit arbejde.’”

Hver gang Janne Hallum har fået et afslag, har hun spurgt ind til hvorfor. Ofte har forklaringen været, at der var rigtig mange om buddet – at de kunne vælge og vrage. Hun har også søgt enkelte job, hvor hun godt kunne se, at hun ville blive ekstraordinært udfordret, fordi hun ikke lige var plug and play, som hun siger.

Hun har også søgt 'nedad'. Altså job, der ikke var på samme niveau som hendes seneste. Der har tilbagemeldingen været, at de var bange for, at hun ville kede sig og hurtigt søge videre. Også selv om hun slet ikke havde det sådan selv.

”Med min egen HR-baggrund kan jeg jo ikke lade være med at studse: Hvordan kan jeg gå til 50 jobsamtaler uden at lande et job? En typisk rettesnor er, at efter 10 samtaler har man et job. Der er selvfølgelig også noget, der hedder kemi. Men det er alligevel usædvanligt.”

Andre omkring hende har sagt, at hun måske er for dyr. At hun må tage et job, bevise sit værd og arbejde sig op derfra.

”Det er da klart, at når jeg søger et job på et lavere niveau, så forventer jeg jo ikke, at jeg skal have samme løn som før. Men jeg synes ikke helt, at det holder, at jeg skal arbejde mig op og bevise mit værd – man kan jo bare se på mit cv. Men ærligt talt har jeg overhovedet ikke noget imod et job på et lavere niveau.”

Er det på grund af alder?

Der er aldrig blevet talt alder til de mange samtaler, Janne Hallum har været til. Det er jo heller ikke lovligt, som hun siger. Men en enkelt gang har hun fået at vide, at det var på grund af hendes alder, at hun ikke fik jobbet.

”Det var én, jeg havde en god relation til og kunne sige: ’Jeg ved godt, at du ikke må sige, om det har noget at gøre med min alder, men jeg vil rigtig gerne vide det.’ Og det var det så.”

Janne Hallum er i et netværk med andre i en lignende situation som hende. Folk med lige så mange års erfaring og alderssvarende med hende.

”De ender alle med løsansættelser. Et halvt år her og fire måneder der – simpelthen for at få tiden til at gå til den dag, de kan trække pensionskortet, fordi de ikke orker jobsøgning mere.”

Hun kunne i princippet også gå på pension med den pensionsordning, hun har. Men Janne Hallum har aldrig skænket pension en tanke, fordi hun altid har tænkt, at hun gerne ville arbejde, til hun var mindst 70 år.

”Jeg kan slet ikke forestille mig at gå på pension nu. Jeg synes stadig, at jeg har så meget at byde ind med, og jeg kan bare rigtig godt lide at arbejde.”

Vedholdenhed og mod

Jobbet hos DLA Piper fik hun, fordi hun skrev et opslag på LinkedIn med overskriften ’400 ansøgninger, 50 samtaler og 0 job’. Hun fik næsten 10.000 reaktioner og nåede ud til knap 700.000 personer, fortæller hun.

Det nåede også ud til én, hun tidligere havde været til samtale hos. Hun huskede Janne Hallum og sørgede for, at hun kom til en samtale hos en anden kollega. Og så var der endelig et job til hende.

Hun håber selvfølgelig, at det bliver permanent, for hun er rigtig glad for at være i gang igen og synes, det er rigtig sjovt og interessant. Men hun er ikke blevet lovet noget.

At det lykkedes, skyldtes hendes opslag på LinkedIn og hendes vedholdenhed. Så hendes opfordring til andre i samme situation lyder:

”Det er vigtigt at skabe synlighed om, at man er jobsøgende – at overskride den barriere, det er at udstille sig selv.”