Djøf: Voldsom håndtering af uddannelsesområdet

Det, der først og fremmest springer i øjnene, når Djøfs formand læser den nye regerings politiske grundlag, er planerne om at gøre op mod halvdelen af kandidatuddannelserne etårige, og at regeringen vil skære i SU’en.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne vil ud over de kortere kandidatuddannelser sætte den maksimale SU-periode fra 70 måneder ned til 58, svarende til fem års studier i stedet for seks. Desuden vil regeringen gøre mulighederne bedre for at optage studielån mod slutningen af uddannelsen.

”At de både vil gøre op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser etårige, og at de vil skære i SU'en, er en meget voldsom håndtering af det akademiske arbejdsmarked,” siger Djøfs formand Sara Vergo til Djøfbladet, kort efter den nye regering onsdag fremlagde det politiske program for den kommende regeringsperiode.

Sara Vergo har fuld forståelse for, at regeringen gerne vil styrke erhvervsuddannelserne, men det er en fejl, når regeringen ser på det uddannelsespolitiske område som en lukket kasse.

”Jeg synes ikke, man skal se det som et nulsumsspil, der skal finansieres inden for egen kasse. Jeg vil virkelig appellere til, at man ikke finansierer det på den måde. Det virker som om, at man har sagt: Vi skal forbedre et sted, og derfor må vi forringe et andet sted. Og det er ikke nogen god idé at forringe på uddannelsesområdet i det hele taget, det er grundstoffet i det her land,” lyder det.

For få akademikere

Sara Vergo mener, at det er en forudsætning for samfundsudviklingen, at flest muligt danskere får en uddannelse. Og her spiller SU’en en stor rolle. Hun påpeger desuden, at samfundet har brug for akademikere, når de store udfordringer skal løses.

”Vi har faktisk brug for nogle, som også tænker akademisk i forhold til, hvordan vi løser de store udfordringer, vi står over for i det her land. Og der er heller ikke noget, der tyder på, at der er for mange akademikere. Tværtimod er der jo stor mangel på rigtig mange akademisk uddannede.”

Argumentet om, at kortere uddannelser vil sende flere akademikere hurtigere ud på arbejdsmarkedet, køber hun ikke.

”Der er jo noget, man lærer på det femte år, som man vil skulle undvære. En væsentlig del af den akademiske disciplin er at have tid til at tænke sig om, skrive analyser og diskutere svært stof med medstuderende,” siger hun.

Her mente den tidligere regering, der i første omgang luftede idéen om at skære i kandidatuddannelserne, at man kan nå det samme på kortere tid ved at lægge mere undervisning og feedback ind og komprimere studierne.

”Så bliver der jo ikke tid til at have studiejob og praktik, og det er nogle af de ting, som vi jo ved har rigtig stor indflydelse på, om man kan komme ud i job bagefter. Så taler vi om erhvervsparathed, kan jeg ikke se nogen bedre måde, end at man har de flydende overgange, som man har, når man har et job ved siden af sine studier,” lyder det.

Frisættelsen af velfærden

Den nye SVM-regering skriver i regeringsprogrammet, at de vil sætte velfærdssamfundet fri. Det står dog uklart, om der er tale om en videreførelse af den forrige regerings forsøg med frikommuner, der fik mulighed for i langt højere grad selv at administrere et velfærdsområde.

Sara Vergo ser bestemt positive perspektiver i, at staten slipper noget af kontrollen. Men hun noterer sig først og fremmest, at regeringen vil nedlægge jobcentrene og selv lade kommunerne bestemme, hvordan de vil håndtere beskæftigelsesindsatsen.

”De vil lægge en del af beskæftigelsesindsatsen over på a-kasserne, og det har vi jo sagt, at vi gerne fra a-kassernes side vil have den opgave at hjælpe akademikerne i job i de første måneder af deres ledighedsperiode. Det er a-kasserne, der er bedst til det,” siger Sara Vergo.

Der er dog ét men.

”Det, jeg er bekymret for, er, om der følger penge med. Og det tror jeg ikke, man skal håbe på, at der gør. Så man giver en bunden opgave til a-kasserne uden at give ressourcerne med. Det, synes jeg, ville være ærgerligt.”

Regeringen vil desuden invitere arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger om udmøntning af 'en ekstraordinær ramme på 1 mia. kr. i 2024 stigende til 3 mia. kr. i 2030 til løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd'. Altså højere løn til sosu'er og sygeplejersker. Videre hedder det, at pengene skal findes ved besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration.

”Det vil sige, at man fyrer nogle på rådhuset for at hæve lønningerne for andre. Det, synes jeg, er bekymrende. I hvert fald hvis vi ikke er med til at definere, hvad det er for nogle opgaver, man ikke længere skal løse på rådhuset eller regionshuset,” siger hun.

Sara Vergo er med andre ord bekymret for en god gammel kending: Grønthøsteren.

”Jeg er bekymret for besparelser, uden at man tager stilling til, hvad det er, der ikke skal laves. Er det vandløb, der ikke længere skal reguleres? Er det byggesager, der ikke længere skal løses? Er det klimaarbejdet, der skal sættes i stå? Borgernes retssikkerhed, der sættes over styr? Altså udover, at man ikke længere skal have beskæftigelsesindsatsen.”

Åben regeringsførelse

I begyndelsen af 2022 nedsatte Djøf et ekspertudvalg, der kigger nærmere på forholdet mellem embedsmænd, politikere og medier på baggrund af rigsretssagen mod Inger Støjberg, minksagen og sagerne om Forsvarets Efterretningstjeneste.

I det nye regeringsgrundlag nævnes udvalgets arbejde specifikt, og den nye regering afventer anbefalingerne.

”Det er da dejligt, at de har noteret sig, at vi har nedsat det udvalg, og at de vil lytte til det. Sådan tolker jeg det – og det ser jeg som en anerkendelse af, at der er behov for at interessere sig for samspillet mellem politikere og embedsmænd. Men vi kender jo endnu ikke anbefalingerne, og hvor spiselige de er for regeringen.”

Regeringen vil desuden give offentligheden bedre mulighed for at se magthaverne efter i sømmene. I første omgang skal et udvalg se på muligheden for en ny offentlighedslov.  

”Det er godt og nødvendigt, at man kigger på offentlighedsloven igen. Og så må vi jo se, hvad man har tænkt sig. For det er jo en super svær balance at skabe et fortroligt rum rundt om ministeren og så på den anden side mest muligt transparens,” siger Sara Vergo.

Brug for djøf-kræfter i sundhedsvæsenet

Skiftende regeringer har gennem det seneste årti talt om forskellige modeller for en strukturel reform af sundhedsvæsenet, der gennem flere år har været presset af mangel på arbejdskraft, mens der er kommet flere patienter.

En strukturreform-kommission skal ifølge den nye regering 'udarbejde et beslutningsgrundlag'. Men regeringspartierne, og særligt Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen, har ved flere lejligheder luftet idéen om at nedlægge regionerne. Skulle det blive aktuelt, er Sara Vergo fortrøstningsfuld.

”Vi har selvfølgelig en del medlemmer, der er ansatte i regionerne, men uanset hvordan man organiserer sundhedssystemet, vil der også være brug for djøfernes kompetencer. Så jeg er ikke så bekymret på medlemmernes vegne, ud over at omlægninger altid giver usikkerhed. Men om det er det klogeste valg sundhedsmæssigt, håber jeg, at der er nogle læger eller andre i sundhedsvæsenet, der kan mene noget mere begavet om end mig,” siger hun.

Vi får travlt

Selve det nye regeringsprogram fylder i alt omkring 60 sider, og indeholder forslag til lovgivning og reformer over et bredt spektrum af politikområder. Og for et embedsværk, der i forvejen er så presset og stresset, at Djøf tidligere har efterlyst et lavere tempo i lovgivningen, er der ikke umiddelbart udsigt til opklaring, bemærker Sara Vergo.

”Det er klart, at hvis man lægger op til at nedlægge regionerne, til at ændre uddannelsessystemet markant og til at ændre beskæftigelsesindsatsen fuldstændigt, så ligger der da en hel del arbejde.”

”Det er jo ikke sådan, at de bare frisætter kommunerne og siger: Nu må I gøre lige, hvad der passer jer. Der vil stadig være et ønske om at have en vis kontrol med, hvad der foregår, både på ældreområdet, beskæftigelsesområdet, klimaområdet og alle mulige andre områder. Og uanset hvordan balancerne kommer til at se ud i fremtiden, så kræver det en enorm ledelsesindsats og dialog med medarbejderne.”

”Det med at tro, at hvis man visker alting ud og starter på et blankt stykke papir, så er der heller ikke noget arbejde for bureaukraterne, så skal man tro om. Der ligger et kæmpe arbejde i at lave nogle hegnspæle for, hvad det er, man vil være med til og ikke med til fra regeringens side.”

Sara Vergo bemærker i øvrigt, at embedsværket altid får lidt ekstra travlt, lige når en ny regering er trådt til. I denne omgang er der desuden tale om en flertalsregering, som kan lovgive langt hurtigere end en regering, der skal ud og samle flertal.

”Vi holder selvfølgelig øje med, hvordan arbejdsvilkårene er i statssektoren. Men det vil jo også være i den kommunale og regionale sektor, for det ser ud som om, der bliver lagt op til store forandringer for deres arbejdsvilkår,” lyder det fra fagforeningsformanden.

”Vi skal gøre, hvad vi kan for at kæmpe for, at de vilkår, de nu bliver tilbudt, og de uddannelser, de nu kan tage, bliver de bedst mulige,” siger hun, men indrømmer også, at det ser svært ud. En flertalsregering behøver heller ikke lytte til interesseorganisationerne, før de fører deres politik ud i livet.

”Men jeg har også noteret mig, at de vil til at lave et mere fast trepartsudvalg, og der har jeg da en stærk formodning om, at de har tænkt sig at invitere Akademikerne med, så de ikke sætter alle akademikere uden for indflydelse i forhold til det, der foregår,” lyder det.