Twitter-konto fungerer som en åben dør til universitetet

Skal man have hvide handsker på, når man undersøger kønnethed i norrøne skrifter? Hvad skal man sige til nyuddannede kandidater ved dimissionen? Hvad laver en forsker på et folkemøde?

Siden 2013 har forskere fra Aarhus Universitet på skift tweetet om deres dagligdag fra Twitterkontoen @AUforsker.

”Man skal forestille sig, at man dukker op til et eller andet selskab og sidder ved siden af nogen, man ikke kender. Og så spørger de altid: ’Hvad laver du så?’ Den type samtaler, man har der, svarer lidt til det, der tit kommer ud på @AUforsker. Hvad vil det sige at gøre det, jeg gør? Hvorfor er det vigtigt? Og hvordan får jeg det til at ske?” forklarer Lone Koefoed Hansen.

Hun er ikke blot redaktør for kontoen, hun var sammen med sin nu forhenværende kollega @filoffen med til at starte kontoen for ni et halvt år siden, hvor Twitter var noget helt andet, og hvor universiteterne ikke havde fået øjnene op for det endnu.

Baseret på den nu hedengangne Twitter-profil @Sweden, hvor en ny svensker hver uge kunne tweete om sit liv, foreslog hun kommunikationsafdelingen på universitetet at lave noget lignende for forskere. Men da der ikke var bid, måtte hun og @filoffen, hvis borgerlige navn er Carsten Fogh Nielsen, selv i gang.

”Jeg syntes egentlig, at @Sweden var meget fedt, og så gjorde vi det. Det var sådan næsten spontant. Vi satte os og lavede et manifest og nogle retningslinjer, og så gik vi bare i gang. Og så var det jo ikke så svært,” fortæller hun.

I Island i tide og utide

Twitter-kontoen, som Lone Koefoed Hansen i øvrigt driver helt frivilligt på hobbyplan uden hverken tids- eller lønmæssig kompensation, er i virkeligheden et ønske om at åbne universitetets døre for omverdenen, forklarer hun. Til daglig er hun selv lektor på Institut for Kommunikation og Kultur og forsker i digitale medier.

”Der er virkelig mange mennesker, der ikke aner, hvad der foregår på universitetet. Folk ved ikke, at forskning kommer fra en proces og en dyb faglighed. Det tror jeg er svært at få indblik i på andre måder, end hvis man lige tilfældigvis kender en forsker,” siger hun og eksemplificerer:

”For et par uger siden havde en ph.d.-studerende, der forsker i norrøne skrifters kønnethed, kontoen. Hvad indebærer det? Det indebærer, at hun kigger i det ene gamle skrift efter det andet. At hun ved, hvad der foregår på den front. Og at hun er i Island i tide og utide.”

”Og så fik jeg en fordom mindre: Jeg troede eksempelvis, at alle gamle bøger skulle håndteres med hvide handsker, men handsker nedsætter følsomheden, og så er man mere hårdhændet, så helt gammelt papir håndteres med bare, og meget rene, hænder. Det synes jeg er en sjov niche-viden at få,” lyder det videre.

@AUforsker handler med andre ord om alle de ting, der sker, inden der ligger en forskningsartikel klar. Fokus i formidling af forskning er ofte på resultatet af forskning, mens @AUforsker forsøger at give ”lidt af det hele”.

”Når nogen står i et laboratorie i 12 timer for at finde en eller anden bananflue, så er det jo ikke i sig selv interessant. Men det bliver lige pludselig interessant, når der er en person, der siger: ’Det var det her, jeg lavede. Og nu skal du bare høre om, hvorfor det var fedt eller ej.’ Så er det jo pludselig en lille historie. Den historie giver det jo ikke mening at putte i en avis, der er jo ikke nogen nyhedsværdi i den, den er bare meget fin,” mener hun.

”Det er næsten som at være til en familiemiddag. Hvis man først begynder at folde det ud, bliver man aldrig færdig med samtalen, for så bliver man spurgt om alt muligt hele tiden.”

Noget community-agtigt

@AUforsker har omkring 4.800 følgere. Nogle af dem er selv forskere, og ofte er aktiviteten på kontoen – altså folks reaktioner på opslagene – genereret af forskere, der selv har haft tjansen med at passe kontoen en uges tid.

”Der er noget community-agtigt i det. Og man forstår jo godt, at når man har siddet i den rolle selv, så har man et incitament for at holde lidt øje. Når der så er nogle, der tager et eller andet op som fx arbejdsforhold, eller hvad man gør, når man skal holde et seminar, så bliver det relaterbart,” fortæller Lone Koefoed Hansen.

Ud over forskere har kontoen også den brede befolkning som målgruppe. Bredden bliver aktiveret, når forskerne bruger kontoen til at bidrage med deres egen ekspertise i en aktuel debat.

”Jeg havde selv kontoen, lige da det var lækket fra den amerikanske højesteret, at de ville omstøde Roe v. Wade. Jeg lavede en tråd ud fra mit faglige perspektiv, om hvad man bør være bekymret for nu i forhold til data. Jeg skrev, at hvis man kender nogen, der kan blive gravide, eller selv kan blive det, så skal man nok begynde at overveje, om man overhovedet skal have en smartphone, hvis man bor i USA. Og overveje hvad man søger på i en søgemaskine.”

Tråden skabte en del respons og blev opsnappet af et par medier, fortæller hun.

”Det fik en del traction, fordi folk var oprørte over situationen. Det var konkret og noget, som mange har et forhold til: Hvad sker der med den data, som nogen høster fra os, når vi bruger internettet? Det var tydeligt, at det var kombinationen af en forskningsfaglig reference, noget aktuelt, og noget, som mange havde en følelsesmæssig reaktion på eller ikke lige havde tænkt over.”

Afmystificerende

Noget tyder på, at @AUforsker har ramt en tone og givet genklang derude, for få år efter opstarten fik også forskere fra Aalborg Universitet og Københavns Universitet lignende Twitter-konti. Aalborgs blev oprettet af @Anettelarner, der skiftede universitet og tog idéen med. Senere fulgte også Roskilde Universitet.

”Jeg tror, at folk synes, det er meget sjovt at fortælle om det, de laver, og læse om, hvad andre gør i sådan en form for åben dør på ’det mystiske universitet’. Der er noget afmystificerende ved det,” siger Lone Koefoed Hansen.

I modsætning til eksempelvis Facebook og Linkedin er Twitter et socialt medie, hvor man skal fatte sig i korthed. Det er kun muligt at skrive op til 280 tegn ad gangen, så for en profession, der er vant til fordybelse og uddybning, kan det måske virke paradoksalt, at det lige er her, man færdes.

”Det er sådan, livet er som forsker, der skal holde sig opdateret på et felt, der flytter sig, mens man kigger på det. Det er det, Twitter som platform kan være godt til. Det er jo, fordi det er mennesker, der fortæller, hvad de sidder og laver lige nu, eller hvad de tænker, når de ser ud på verden,” forklarer Lone Koefoed Hansen.

Men forskere har også mange forskellige måder at bruge Twitter på, lyder det videre. Hun nævner statskundskabsprofessor Michael Bang Petersen, der brugte Twitter til løbende at formidle sin coronaforskning til offentligheden. Mens hun på sin egen private konto tweeter ”både fagligt, personligt, privat og alt muligt”.

”Sådan en som Karen Gram-Skjoldager (lektor, forskningsprogramleder ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, red.) fx er personlig, men ikke privat. Og så har hun masser af gode forskningspointer. Hun er historiker og laver fede ting som forskningsformidling. Hun bruger det til mange ting, men man ved ikke særlig meget om hende som person via Twitter. Det gør man om mig,” griner redaktøren.

”Og så er der helt klart nogle, som bruger det meget til at holde kontakten og se, hvad deres kolleger rundt i verden gør. Selvom det af og til drukner i alt muligt andet, så er Twitter et sted man som forsker ofte lige skriver, når man har gjort et eller andet. Derfor er det også et meget godt sted lige at holde øje med dem, man gerne vil vide, hvad laver.”