Arbejdsmiljø

Søren Brostrøm kritiseres for hård tone

17.11.2022

af

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Arbejdstilsynet har været på besøg i Sundhedsstyrelsen, hvor mellemlederne fortæller om et meget hårdt opgavepres og vanskelige deadlines. Samtidig beskriver de en "hård og til tider nedladende tone" fra direktionen. Medarbejderne genkender mellemledernes oplevelser.

Coronaen trækker stadig sine spor i et af de ministerier, som har kørt på den helt store klinge under pandemien.

Først fik Sundhedsministeriets departement et regulært påbud fra Arbejdstilsynet, fordi juristerne i de to juridiske kontorer har haft så travlt, at arbejdet risikerede at være sundhedsskadeligt.

Siden har Arbejdstilsynet været på besøg i Sundhedsstyrelsen. Her var den alvorligt gal med arbejdsmiljøet blandt styrelsens sektionsledere.

Sundhedsstyrelsen har dog ikke fået et påbud, men et gult kort. Styrelsen skal inden 23. februar 2023 aflevere en plan til tilsynet for, hvordan man har løst arbejdsmiljøproblemet. Til gengæld kommer Arbejdstilsynet indtil videre ikke på flere tilsynsbesøg.

Sektionslederne har haft så stor arbejdsmængde og været under så meget tidspres, at det kan udgøre en overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, fastslår tilsynet.

Arbejdstilsynets rapport, som Djøfbladet har fået aktindsigt i, afdækker også, at flere sektionsledere har oplevet "en hård og til tider nedladende tone fra direktionen, hvilket øger arbejdspresset".

Sektionslederne har desuden fortalt Arbejdstilsynet om "manglende psykologiske tryghed i samarbejdet med direktionen". 

Dette har sektionslederne fortalt Arbejdstilsynet
  • Siden corona-pandemien er der blevet sat nye standarder for travlheden og arbejdets intensitet. Der er udviklet en kultur – en ’new normal’, som gør, at de på tværs af koncernen – men også internt – presser hinanden på deadlines.
  • Arbejdspresset i Sundhedsstyrelsen øges desuden af videnstab og manglende erfaring i departementet, hvilket giver ekstra opgaver og mere tidskrævende samarbejdsprocesser.
  • Flere af sektionslederne arbejder intensivt samt udvider arbejdstiden, nogle betragteligt, for at levere tilstrækkelig høj kvalitet til tiden.
  • Arbejdspresset medfører, at sektionslederne løbende skubber opgaver foran sig, fx ledelsesopgaver, at frister overskrides, at de ansatte har begrænset tilgængelighed til ledelse, og at fejl kan forekomme.
  • Arbejdsdagene på kontoret er kendetegnet ved mange møder, afbrydelser og en oplevelse af at hoppe ind og ud af mange forskellige opgaver. De mere koncentrationskrævende opgaver tages ofte med hjem og løses uden for almindelig arbejdstid.
  • Ifølge flere af sektionslederne vanskeliggør de mange arbejdstimer – kombineret med en oplevelse af hele tiden at skulle stå til rådighed – muligheden for at koble fra og restituere.
  • Flere beskriver en hård og til tider nedladende tone fra direktionen, hvilket øger arbejdspresset, da sektionslederne arbejder ekstra intensivt i et forsøg på at opnå tilfredsstillende kvalitet og undgå kritik, der opleves unødig hård.
  • Der er en forholdsvis kort anciennitet i gruppen af sektionsledere, ligesom stillingerne kan være svære at besætte, hvilket ifølge sektionslederne bl.a. tilskrives det store arbejdspres og den manglende psykologiske tryghed i samarbejdet med direktionen.

Kilde: Arbejdstilsynet

Har hentet psykologhjælp ind

I en skriftlig kommentar til Djøfbladet udtaler Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at direktionen og resten af ledelsesgruppen har taget bekymringshenvendelsen fra Arbejdstilsynet meget alvorligt.

”Sundhedsstyrelsen har været igennem nogle hårde år med et utroligt arbejdspres under covid-19, som har påvirket både ledere og medarbejdere i styrelsen.”

Søren Brostrøm skriver også, at styrelsen i deres ALT-evaluering (vurdering af arbejdsmiljø, ledelse og trivsel, red.) i foråret 2022 kunne se en række udfordringer, bl.a. også særligt i sektionsledergruppen.

”Derfor havde vi allerede en særlig opmærksomhed på netop mellemledernes vilkår.”

Det gælder også med hensyn til den ’hårde tone’ på møder med direktionen, understreger han.

”Noget af det første, vi gjorde, var at få hjælp fra en ekstern erhvervspsykolog, som alle ledere kunne snakke med individuelt. I den handleplan, vi har lavet, har psykologisk tryghed og mødekultur et særligt fokus.”

Sundhedsstyrelsen vil også lade sig inspirere af Lægemiddelstyrelsen, som har en særlig kompetenceudviklingsindsats for alle ledere med redskaber til psykologisk tryghed som fokus, tilføjer Søren Brostrøm.

”Vi vil se på deres erfaringer med henblik på, om det er noget, vi skal tage ind.”

Medarbejderne genkender det

Sundhedsstyrelsens fem tillidsrepræsenter – for djøferne, yngre læger, speciallægerne, HK'erne og magistrene – reagerede på Arbejdstilsynets rapport med et brev til ledelsen 1. september.

I brevet – som ledelsen har lagt på husets intranet – skriver tillidsfolkene, at de "generelt kunne genkende Arbejdstilsynets beskrivelse" og opfordrer til, at medarbejdere, ledere og husets arbejdsmiljøorganisation "nu i højere grad bliver inddraget i et arbejde med at skabe en kulturel forandring i styrelsen".

I brevet står der bl.a., at medarbejderne oplever:

  • At der er en hierarkisk ledelsesstruktur i Sundhedsstyren, herunder at medarbejderne kan "opleve direktionens involvering i detaljer, som om der ikke er tillid til medarbejderne".
  • At medarbejderne genkender Arbejdstilsynets beskrivelse af "en hård og nedladende tone fra direktionen, da der også er medarbejdere, som indimellem oplever det".
  • At medarbejderne er "bekymrede for, om arbejdspresset og manglende psykologisk tryghed i samarbejdet med ledelsen er medvirkende til stor omsætning blandt lederne".

Søren Brostrøm – som understreger, at styrelsen har været meget åben om Arbejdstilsynets besøg og har lagt alle dokumenter, breve og referater på intranettet – skriver til Djøfbladet, at medarbejderne bliver inddraget i den handleplan, der skal laves til Arbejdstilsynet.

”I drøftelserne på SAMU (styrelsens samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg, red.) har medarbejderne sagt, at de kan genkende mange af de udfordringer, som Arbejdstilsynet beskriver. I den handleplan, vi har lavet, har vi inddraget medarbejderrepræsentanter i alle de forskellige arbejdsgrupper under handleplanen.”

Tillidsfolk: Vi ser fremad

De fem tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanten har valgt at skrive en fælles udtalelse til Djøfbladet.

”Vi har ikke yderligere kommentarer til indholdet i brevet, hvis indhold og historik vi står ved, men nu vælger vi at se fremad. Derfor har vi valgt at støtte op om den handleplan, der er udarbejdet til forbedring af arbejdsmiljøet i Sundhedsstyrelsen. Medarbejderrepræsentanterne i vores samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg deltager aktivt i det videre arbejde med initiativerne, så vi sammen med ledelsen og direktionen kan bidrage til, at arbejdsmiljøet i Sundhedsstyrelsen bliver bedre.” 

Gult kort til søsterstyrelse

Også Styrelsen for Patientsikkerhed har haft besøg af Arbejdstilsynet. Her er det juristerne i Kontor for Sundhedsjura, der har været så belastede af stor arbejdsmængde og tidspres, at Arbejdstilsynet har givet et gult kort.

Belastningen skyldes ikke mindst, at der er en overvægt af unge og uerfarne jurister i sektionen, hvilket både øger presset på de nye og de erfarne. Juristerne siger dog ifølge Arbejdstilsynets rapport, at de føler sig bakket op af deres leder, og at der er god ledelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed har indgået en aftale med tilsynet om senest 1. februar at have løst problemet – til gengæld kommer tilsynet ikke på flere besøg inden da.

”Vi har hele tiden haft fokus på vores arbejdsmiljø, men vi er enige i Arbejdstilsynets bekymringer, og derfor har vi særligt fokus på at sikre den rette kapacitet – at vi har de medarbejdere, vi skal bruge,” lyder det i et skriftligt svar fra Helle Borg, enhedschef i Sundhedsjura i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Ankestyrelsen
Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

curiosus
sidste år
Hvornår er undersøgelsen lavet. Der er jo sket udskiftning i diregtionen i sensommeren 2022. Værd at tage med.
Marietta
sidste år
Brostrøm er som direktør(en) repræsentant(en) for udøvelsen af ledelseskulturen i Sundhedsstyrelsen. Brostrøm har derfor både det første og sidste ord at sige om den hårde tone, der udøves i Sundhedsstyrelsen. Det er ikke min erfaring, at underordnede chefer løber med en hård tone, hvis den ikke er legitimiseret fra oven. Det er min erfaring, at en hård tone fra oven, spreder sig som ringe i vandet igennem hele organisationen. Brostrøm er den absolute kulturbærer at tonen i Sundhedsstyrelsen. Brostrøm har den absolutte magt til at ændre den hårde tone. Brostrøm bliver derfor personlig ansvarlig.