Rettigheder

Sådan undgår du at blive snydt i dit studiejob

09-11-2022
4 min.
Ifølge Studenterrådgivningen i Djøf er det ikke kun studerende, der kan have svært ved at forstå reglerne. Også nogle arbejdsgivere har ikke styr på, hvilke rettigheder de ansatte skal have.  Foto: Dean Drobot/Shutterstock

Ingen løn under sygdom, problemer med at holde ferie og dårlige vilkår, når du bliver opsagt. Det er nogle af de konsekvenser, der kan ramme studerende, hvis de skriver under på en dårlig kontrakt, når de får et studiejob.

Du har måske prøvet det før. Du får efter flere jobsamtaler endelig tilbudt en stilling i det studiejob, du i lang tid har drømt om. Glæden er enorm, og da kontrakten skal underskrives, glemmer du alt om lige at læse den grundigt igennem og sikre dig, at alt er i orden. En måned senere må du melde dig syg, og du læser derfor din kontrakt for at finde ud af, hvordan det egentlig forholder sig med løn under sygdom. Men det står der ikke noget om, og det begynder at gå op for dig, at din kontrakt ikke er helt optimal.

Selv om ovenstående er et tænkt eksempel, er det alligevel noget, der viser sig at blive en realitet for nogle. Studenterrådgivningen i Djøf modtager jævnligt opkald fra studerende, der har udfordringer med deres ansættelsesvilkår og rettigheder i deres studiejob.

”Henvendelserne handler om alt fra manglende løn til spørgsmål om rettigheder – fx hvad man har ret til, hvis man er gravid. Det kan også handle om retten til et opsigelsesvarsel, feriepenge og løn under sygdom,” siger Lotte Jepsen, der er chef for Studenterrådgivningen i Djøf.

”Nogle bliver først opmærksom på disse ting, efter de har skrevet under på kontrakten, og det er så ærgerligt, fordi det kan få konsekvenser, hvis du skriver under på noget, der viser sig ikke at være i orden, eller som du ønskede.”

Det vigtige timetal  

Lotte Jepsen oplever, at nogle studerende ikke er klar over, hvilke rettigheder de egentlig har i studiejobbet. Her understreger hun særligt én ting, som er vigtig at vide – nemlig om man er såkaldt funktionær eller ej.

”En funktionær er en lønmodtager, som arbejder mindst otte timer om ugen og er ansat i en stilling primært inden for handel- og kontorområdet, og det har vi rigtig mange medlemmer, der er. Her gælder nogle helt særlige regler fx i forhold til sygdom, ferie og opsigelse.”

Hun forklarer videre, at det ikke kun er studerende, der kan have svært ved at holde styr på diverse love og rettigheder. Hun oplever også, at nogle virksomheder ikke ved, hvornår funktionærloven egentlig gælder.

”Fra tid til anden oplever vi arbejdsgivere, som fx tror, at fordi man er timelønnet, er man ikke funktionær. Men funktionærloven siger ikke noget om, hvordan lønnen udbetales. Den siger noget om, hvor mange timer du arbejder,” forklarer Lotte Jepsen.

”Timetallet har derfor en rigtig stor betydning, for hvis man er ansat under otte timer, gælder loven ikke. Men langt de fleste djøf-studerende arbejder mere end otte timer om ugen.”

Samtidig forklarer hun, at det er vigtigt at være opmærksom på, at du har krav på at få en kontrakt – det, man også kalder et ansættelsesbevis – hvis du bliver ansat i en stilling, hvor du ugentligt arbejder mere end otte timer, og ansættelsen er længere end én måned.

”I Danmark er det sådan, at du har krav på et ansættelsesbevis, som du skal have, senest én måned efter du er tiltrådt. Beviset skal indeholde alle væsentlige ting for ansættelsen og er derfor vigtigt at få. Det handler bl.a. om løn, arbejdstid, opsigelsesvarsler og om ansættelsen er omfattet af en overenskomst.” 

Forventningsafstemning

Helt generelt understreger Lotte Jepsen vigtigheden i at lave en ordentlig forventningsafstemning med sin arbejdsgiver, inden man skriver under. Det kan nemlig i mange tilfælde forebygge, at der senere hen opstår problemer.  

”Det kan være, der skal spørges ind til, om det er faste dage, man skal arbejde, eller om det er muligt at arbejde mere i nogle perioder end andre.” 

Som studerende ved du, at der kommer eksamener, så derfor er det godt at have styr på, hvordan virksomheden forholder sig til fleksibilitet i den forbindelse. Omvendt kan du også selv vise din fleksibilitet ved fx at sige, at du kan lægge timerne på et andet tidspunkt. 

Samtidig kan det være, at der er nogle ting, som er særligt vigtige for netop dig. 

”Hvis du fx har fået børn, kan det være, der specifikt skal stå noget om retten til fravær med løn i forbindelse med barns sygdom i kontrakten. Og helt generelt er det vigtigt at være opmærksom på, om kontrakten egentlig afspejler det, man har talt om mundtligt.” 

Dialog

Lotte Jepsens bedste råd er, at du skal huske at få tjekket kontrakten igennem, inden du skriver under. 



”Vi har i Studenterrådgivningen en 24 timers svarfrist på hverdage. Vi kender de studerendes arbejdsmarked og har set rigtig mange studenterkontrakter, og derfor ved vi, om der er noget, som er helt off, eller om det ser fint ud.” 

Denne sparring er ifølge Lotte Jepsen enormt vigtigt, for hvis underskriften først er sat, er det i nogle tilfælde ekstremt svært at gøre noget.  

”Hvis kontrakten er decideret ulovlig, er der selvfølgelig noget at komme efter. Det kan fx være, at du har skrevet under på, at du ikke er funktionær, selv om du er. Men hvis kontrakten er nogenlunde inden for skiven, er det desværre nogle gange sådan, verden ser ud,” siger hun.   

I sådanne tilfælde er det dog alligevel Lotte Jepsens råd at tage en dialog med sin arbejdsgiver, hvor man på en saglig og konstruktiv måde forsøger at tale om og muligvis forbedre sine vilkår.  

”Det er ofte bedre at tale sammen frem for at optrappe til en konflikt. Men selvfølgelig er der også tilfælde, hvor en fagforening skal inddrages, for de studerende skal hverken snydes eller udnyttes, og derfor er det så vigtigt at kende sine rettigheder på forhånd.” 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.