Man skulle ikke altid tro det, men forskere er blandt de gladeste

Hun måtte skjule for sin mand og sine børn, at det faktisk var en ”nørdet, juridisk” artikel, hun sad og læste. De var jo taget i sommerhus for at holde ferie.

Men for Lone Mouyal er arbejdslivet som forsker og privatlivet én og samme størrelse.

”Det er vel det, der sker, når man er så draget af et emne, at det smelter sammen med éns privatliv. Vi taler meget om work-life-balance, men for mig går det ligesom op i en højere enhed,” siger hun.

I sommer skiftede Lone Mouyal et velbetalt job som advokat i Danske Bank ud med tilværelsen som lektor ved Københavns Universitet. Hun arbejder dog lige så meget. Så hvad er det, der trækker ved at være forsker?

”For mig er det den klart bedste platform for meningsfyldt arbejde. Jeg kan i høj grad være med til at bidrage til en samfundsudvikling ved at belyse nogle nuancer, som mangler, med ny viden. Dem har man simpelthen ikke tid til at undersøge på samme niveau ude i det private erhvervsliv,” lyder svaret.

I sin tid som ansat i og tæt på det private erhvervsliv har hun observeret, at den juridiske viden, der er tilgængelig i virksomhederne, ikke altid er tilstrækkelig. Til gengæld har lige netop forskerne mulighed for at tilvejebringe den viden for virksomhederne. Derfor er hun på en mission.

”Der er kommet en masse ny bæredygtighedsregulering fra EU, og der er endnu mere på vej. Der er tale om en tsunami af regler, som virksomhederne har vanskeligheder ved at sætte sig ind i. Så der er brug for hjælp til at forstå, hvad reglerne går ud på helt konkret. Og det kræver typisk en stor viden om, hvad der er gået forud for de regler, og hvordan de spiller sammen med andre regler.”

”Jeg vil rigtig gerne være med til at bygge broer mellem forskning og virksomhederne. Jeg mener, der er et kæmpe uforløst potentiale,” siger hun.

En tur til Schweiz

Ordet ’mening’ er et nøgleord. Ifølge en undersøgelse af danskernes arbejdsliv, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har lavet, er ’undervisere og forskere ved universiteter’ den faggruppe med tredjehøjest arbejdsglæde – kun overgået af ledere og læger.

”Det at arbejdslivet giver mening, at man kan identificere sig med sin arbejdsplads, og man er stolt af det, man laver, er en vigtig kilde til arbejdsglæde,” siger Thomas Clausen, der er seniorforsker ved NFA.

Og her spiller forskernes lange uddannelse en vigtig rolle.

”Vi har også fundet i andre undersøgelser, at forskere generelt synes, de har et spændende og meningsfyldt arbejde. Og det måske ikke så underligt, for de har jo en lang videregående uddannelse, hvor de har haft mulighed for at spore sig ind på et uddannelsesfelt, som de synes er spændende,” forklarer han og uddyber:

”Derfor har de også en god chance for at have et arbejdsliv, som både er spændende, interessant og inspirerende. Forskning er jo noget, folk arbejder hen imod igennem et langt uddannelsesforløb og et langt karriereforløb, og på den måde har man jo en god chance for at få nogle opgaver, som man selv synes er inspirerende.”

For Lone Mouyal startede det med et studieophold i Schweiz, hvor hun ved at følge nogle debatter i FN fattede interesse for samspillet mellem menneskerettigheder og virksomhedsadfærd. Og da hun kom hjem, skrev hun ph.d. om international investeringslovgivning.

”Det var meget drevet af emnet, for jeg har ikke drømt om en forskerkarriere på den måde. Men undervejs blev jeg grebet af hele forskningsmiljøet og fik ansættelser som postdoc og adjunkt, fordi jeg var heldig at søge og få nogle penge fra Danmarks Frie Forskningsråd.”

Efter seks-syv år som ung forsker ville hun ud i erhvervslivet og arbejde med virksomheders samfundsansvar i praksis, for der får man ”trods alt større indsigt i, hvad det er, virksomhederne tænker.”

Lone Mouyal blev advokatfuldmægtig hos DLA Piper og senere advokat. Siden fik hun job som advokat i Danske Bank.

”Det var utroligt givende, og jeg lærte rigtig meget. Men jeg kunne se, at det var forskningen, der drev mig, så derfor søgte jeg tilbage efter omkring fem år i erhvervslivet.”

Familiebeslutningen

Samtidig tog hun et hop op ad den akademiske stige og blev den 1. juli i år fastansat som lektor i erhvervsret og bæredygtighed på Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet.

”Jeg arbejder bestemt ikke mindre nu, men nu arbejder jeg for mig selv, og jeg kan næsten ikke lade være. Hvis man tog et gennemsnit, ville det nok være 50 timer, hvis jeg skal sætte et tal på. Og det er nok det, man kan få det ned på i advokatbranchen på et stort kontor, hvis man insisterer lidt,” vurderer hun.

Lone Mouyal kan af og til få en følelse af, at det er lidt en luksussituation, hun er i, fordi hun har kunnet tillade sig at tage det spring, hun har. Og hun kan sagtens forstå, at der ikke er flere, der gør det.

”Når man først sidder i en god stilling som senioradvokat, så får man jo hurtigt tilrettelagt en hverdag efter det. Så hvis man pludselig vil noget andet, som jeg ville, er man jo nødt til at kigge på om det kan lade sig gøre økonomisk. Så det var en familiebeslutning,” fortæller hun.

Som udgangspunkt er Lone Mouyal ikke bekymret for at blive stresset eller få for travlt. Hun ser ikke stressfaktorer som lange arbejdsdage og flydende arbejdstider som et problem for sin familie, der ellers typisk er et stresset arbejdslivs første offer.

”De har jo også mange fordele ud af det. Det er ikke et 8-4-job, hvor jeg enten er mor eller på arbejde. Det flyder mere sammen, og det betyder også, at jeg kan være mor tidligere på dagen nogle gange og være på i forhold til de fritidsaktiviteter, mine børn har.”

Indflydelse giver mening

I en anden undersøgelse fra NFA scorer forskere højt på ’uoverskuelighed’ i jobbet, fortæller Thomas Clausen. Og selvom det kan lyde paradoksalt, at man kan synes, at éns job er uoverskueligt, at man har travlt og har meget flydende arbejdstider, og samtidig kan være rigtig glad for arbejdet, er der ifølge Thomas Clausen faktisk intet modsætningsforhold.

”Det at have indflydelse på, hvad man laver, og hvornår og hvordan man arbejder, er også en vigtig determinant for, om man oplever, at arbejdet er meningsfyldt. Og forskere har en høj grad af indflydelse. Der er jo en vis frihed – men frihed under ansvar,” siger han.

Derfor kan friheden føre til usikkerhed, fordi den medfører uklare rammer, forventninger og krav til opgaveløsningen.

”Der er rigtig mange forskere, der brænder for det, de laver. Og det indebærer jo også risikoen for at brænde ud. Og det er det, man skal være lidt opmærksom på, når man ser på det her med om folk er glade for deres arbejde; om de også kan styre arbejdsmængde og ambitioner og de uklare rammer,” siger Thomas Clausen.

Vi har i Forskeren tidligere afdækket en række faktorer i forskeres arbejdsliv, der er med til at skabe stress. 

”Selvom tingene går godt, kan man jo stadig godt føle, at man har en stor arbejdsmængde. At man er presset på tid. Og at der er rigtig mange ting, man gerne vil. Jeg kan jo kende det fra mig selv. Ordet nej er jo et lille ord, men det kan være svært at sige nogle gange. At jeg selv har indflydelse på, hvor meget jeg laver, kan jo føre til, at jeg får sagt ja til lige lovligt mange ting,” fortæller Thomas Clausen.

For nuværende synes rammebetingelserne i forskerverdenen ikke at tynge Lone Mouyal. Faktisk mener hun, at forskere og universiteter skal huske de kompetencer, forskere også har. For dem kan omverdenen bruge.

”Det, man også har opnået, er en hel masse generiske kompetencer. Den der selvledelse, der er i et ph.d.-projekt, og det at kunne håndtere en kompleks udfordring fx; de kompetencer er nok lidt undervurderede nogle gange.”