Hjemmearbejde gør mig ensom på jobbet

"Alt det sociale, der har fyldt så meget på studiet". Måske hjælper det med en erkendelse af, at studie og arbejde ikke er det samme. Langt fra. Det er ud fra mit synspunkt vigtigt at adskille relationer på arbejdspladsen fra relationer til studiekammerater og venner. Dine kollegaer er ikke pr. definition dine venner, ej er det din sociale omgangskreds. Det er dine kollegaer, som du skal arbejde sammen. Læg mærke på "skal" og "arbejde". Jeg synes det er på høj tid at gøre op med den forestilling, at man skal have et godt privat-socialt forhold til sine kollegaer. Man kan sagtens arbejde sammen uden at man skal fortælle hinanden om sit private liv, sin ægtefælles sygdomsforløb, sine børns skolegang, el. lign. Og for dem der tror, at ens kollegaer også sagtens kan være gode venner, så må jeg desværre også her sige at det ikke er sandt. Når du en dag bliver fyret, så ophører de sociale relationer fra en dag til den anden. Ja, okay, nogle tager så initiativet og mødes udenfor arbejdsregi, hvor man så sidder et sted og lader som om man har været private venner hele tiden, men indser, at man nok i realiteten først lige er i begyndelsen af at skabe et reelt venskabligt forhold. Nej, sociale relationer er slet ikke nødvendigt for at arbejde. Det er bare en dansk forestilling, som man har skabt for at folk ikke gør oprør mod deres arbejdsgivere. "Kom på arbejde. Her er dine venner!" Jeg synes man burde i stedet fokusere på arbejdet. Gør et godt stykke arbejde, få hjælp fra andre. Spørg dem ikke om hjælp, men kræv det. Det er din gode ret, for du skal da også hjælpe andre, hvis de skulle have brug for hjælp i deres arbejde. Det er det at arbejde sammen. Man kan i stedet også prøve at se de positive aspekter ved hjemmearbejde, og investere lidt mere tid og energi i familien og hjemmet. Hvis du føler, at du ikke har de værktøj til at udføre dit arbejde, så få din chef til at give dig værktøjene. Sparring? Lad chefen sætte sparringsmøder op. Uformelle snakke? Fint, lad chefen sætte noget op i arbejdstiden. Ja... I ARBEJDSTIDEN!!! Du har jo ikke valgt de folk, som bliver dine kollegaer, så derfor skal det heller ikke foregå i din fritid, at du skal skabe gode relationer til de folk, du skal samarbejde med. Vi burde tage vores eget liv tilbage i vores egne hænder, og ikke underkaste os moderne former for slaveri, pakket ind som "arbejdshygge", "arbejdsglæde" og "venner fra arbejde". Jeg er personligt direkte modstander af at lave venner på arbejde og at deltage i sociale arrangementer. Og jeg har det fint, og kan se på mit familieliv, at det gavner gevaldigt af det, lige som mit stressniveau. Det er som om jeg føler, at jeg er blevet frigjort. Og alt startede med en arbejdsplads for mange år siden, hvor jeg ikke gad være. Siden da, har jeg taget afstand fra arbejdet og holdt det i skak... jeg skal allerede bruge 1/3 af mit voksenliv på arbejde. De andre 2/3 fordeles ligeligt mellem søvn og mit ægte, virkelige liv. MIT liv. Det skal ingen tage fra mig. Hverken overarbejde, julefrokoster, arbejds"venner", el. lign. Hvis man føler, man er ensom på arbejde, eller at man ikke har gode sociale relationer, så 1. prøv at arbejde i dit arbejdstid, og 2. prøv at skabe kontakt til de folk, du kaldte venner, inden du kom til den arbejdsplads, du er hos nu. Chef: "Kommer du til sommerfesten?" Svar: "Nej, chef, jeg har familie og venner og kæreste/ægtefælle og husdyr og (børne-)børn og hobbyer og interesser og opgaver i hjemmet (og evt haven) og har fire millioner, tre hundred to og halvfems tusind, seks hundred syv og halv fjerds andre ting i mit private liv som kommer før at skulle tilbage på arbejde, selvom jeg har fri, kun for at sikre at jeg får det lidt sjovt når jeg skal tilbage på job. Nej, Danmark. Nej, Djøf. Nej, Chef. Jeg tager mit liv tilbage. Og hurra for usynkron hjemmearbejde!