Guldfugle

Andreas Kofoed Sørensen er i færd med at støbe en distributionskæde sammen. Det er nervepirrende, for han ved ikke ret meget om det, men beslutningerne står i kø og venter på at blive truffet. Det kræver en masse opkald og mindst lige så mange mails, for der er ingen kollegaer i sigte fra kontorpladsen på Østerbro. Partnervirksomheden, der hjælper med logistikken, ligger i London, mens logistikkonsulenten sidder i Islamabad. Sammen skal de sikre, at en lille gul fugl kommer ud til store dele af verden.

Den gule fugl kaldes Canairi. Den har Andreas opfundet sammen med vennen Hans Augustenborg. Den skal hjælpe os til at få det bedre, når vi er indenfor. Ifølge de to iværksættere bruger vi nemlig omtrent 90% af vores liv indendørs – og reelt set mere. For hvor mange bruger egentlig to en halv time udenfor hver dag?

”Langt de fleste af os lever i dårligt indeklima, og det er primært, fordi vi glemmer at lufte ud. Jeg, der arbejder med det fuldtid, glemmer det selv,” indrømmer Andreas.

Hvis der pludselig er bagende varmt eller fugtigt i rummet, lægger vi mærke til det. Men som iltniveauet stille daler, bemærker vi det sjældent før, at vi sidder med en tung hovedpine. Løsningen er nem – og gratis. Det handler blot om at åbne vinduet.

Det er den løsning og handling, som Canairi forsøger at bygge bro imellem på en alternativ måde. For som de selv siger, så er indeklima ikke just ’pissespændende.’

Fuglen

For at forstå mekanikken bag Canairi skal vi tilbage til årene fra 1900-tallet og frem til 1980’erne. Her bevægede minearbejdere sig ind i kulminerne udstyret med sikkerhedshjelm og et bur med en kanariefugl i hånden. Hvis fuglen faldt af pinden, var det et tegn på, at giftige gasser havde spredt sig i luften, og arbejderne skulle skynde sig ud af minerne i en fart.

Bag den gule Canairi-fugl gemmer sig en CO₂-måler, som måler luftkvaliteten i lokalet. Er kvaliteten dårlig, dratter Canairi død om. Det er først, når du åbner et vindue, og luftkvaliteten stiger, at Canairi atter rejser sig.

Hans fortæller, at en idé, der mindede om Canairi, kom til ham på et innovationsforløb på studiet.

”Den var bare ikke lige så god,” prikker Andreas, inden de begge begynder at smågrine.

Hans indrømmer, at han har fået en del idéer af varierende kvalitet gennem tiden. Men dén her var alligevel god nok til, at han ringede til Andreas og forsøgte at lokke ham med på projektet.

”Hvis der er noget, jeg har lært, så er det, at no man is an island. Jeg har fået mange idéer, som døde, lige så snart der skulle laves noget med et Excel-ark. Jeg vidste, at Andreas havde brugt en del år på studiet på at kloge sig inden for finansiering og business på CBS. På den måde var det meget naturligt at finde en partner, som dækker nogle kompetencer, jeg ikke selv har,” fortæller Hans.

Venskabet først

Valget faldt ikke kun på Andreas, fordi han er cand.merc. i finansiering og regnskab, men også fordi han er god at drikke øl med.

De har kendt hinanden, siden de var helt små, hvor de også drev virksomhed sammen. Projektet hed Knæhøj karse, og de tjente penge på at slå græs i nabolaget i Hellebæk. Interessen for græsslåning falmede hurtigt, men venskabet varede ved.

Det mangeårige venskab har vokset sig tæt, og det har vist sig at få stor betydning for deres måde at drive virksomhed på. Men med venskab og forretning vævet ind i hinanden er der en fare for, at det hele smuldrer, hvis der skulle opstå splid imellem dem. Noget, de har skullet forholde sig til.

En hobby

Andreas og Hans begyndte at udvikle Canairi i 2019, hvor de fra tid til anden arbejdede på fuglen i weekender og de sene aftentimer.

”Det føltes ikke som arbejde. Det var bare en anden måde at ses på. Vi kunne sagtens få os en øl, samtidig med at vi kiggede på projektet,” siger Hans, og Andreas fortsætter:

”Der var nogle aftener, som blev hevet ud, men de var godt givet ud. Der, hvor vi var mest i tvivl, var skiftet fra fuldtidsjob til selvstændig.”

På daværende tidspunkt arbejdede Andreas som Business Controller i Arbejdernes Landsbank, mens Hans hentede priser som Art Director og designer i reklamebranchen.

”Vi var lige blevet færdige med at studere og tænkte, at vi lige skulle nå at gøre karriere,” fortæller Andreas.

De havde arbejdet på fuglen i cirka to år, da de i oktober 2021 fik en overbevisende prototype ind ad døren. Næste naturlige skridt var at finansiere projektet, så de kunne producere produktet. De spurgte sig selv, hvad der skulle til. Og det var tid.

”Vi brugte rigtig lang tid på at diskutere frem og tilbage. ’Hvis jeg siger op nu, kan jeg så komme tilbage på jobmarkedet igen, hvis det hele flopper? Kan det skade mit cv?’ Hvordan får jeg sagt til min chef, at ’nå ja, jeg har for resten den her fugl, jeg gerne vil arbejde lidt mere med,'” fortæller Andreas.

”Det fyldte disproportionalt meget,” tilføjer Hans.

I deres hoveder rumsterede alle de worst-case scenarios, de overhovedet kunne forestille sig. Men da de mødtes med deres chefer for at sige op, blev de begge mødt af forslag, de slet ikke havde overvejet.

”Da jeg sagde det til min chef, sagde han bare: ’Nå, det kan jeg da godt forstå. Det lyder sjovt. Prøv det af, og hvis det kikser, så kan du bare komme tilbage.’ Og så fik jeg forslaget om tre måneders orlov,” siger Hans.

Andreas tog en måneds orlov. På den måde blev de foræret et sikkerhedsnet af deres arbejdsgivere, så de kunne afprøve tilværelsen som selvstændige. Da orloven lakkede mod enden, kunne de se, at de havde rigeligt at se til med Canairi. Og så tog de springet fuldt ud.

En anderledes karriere

Det har været en stor omvæltning at gå fra et lønmodtagerjob til at være sin egen chef, hvor de er blevet ansvarlige for deres egen indtjening og huske noget så basalt som at holde fri.

”Vi har fra starten af prøvet at tale med hinanden om, hvordan vi gerne vil designe vores arbejdsliv. Der er stadig nogle ting, vi mangler at få snakket ud om, men det er jo et emne, man kan snakke om for evigt. Det er os to, der bestemmer over vores eget liv, men også hinandens. Det er vigtigt, at vi får sat grænser for, hvordan vi vil tillade hinanden at arbejde,” siger Andreas.

Selvom ingen af dem har ambitioner om at skulle arbejde 80 timer om ugen og pludselig brænde ud som et lys, kniber det med ikke at lægge ekstratimer i virksomheden, og det er en øvelse at holde weekend og ferie.

”Vi trækker stikket nogle gange, men der er et allestedsnærværende pres. På den ene side er det svært at lade være med at tænke på arbejde, fordi jeg føler mig inspireret, det giver mening, og jeg har stor indflydelse på det, jeg laver. På den anden side er det også gået op for mig, hvor godt man har det i et lønmodtagerjob. Fast løn, varm kaffe på kanden og en masse kollegaer,” fortæller Hans.

”Og ikke særlig mange beslutninger at træffe. Du kan ikke gemme dig fra beslutningerne som selvstændig. Det kan godt være, at alle beslutningerne ikke er så store, men de skal tages,” tilføjer Andreas.

De har heller ikke et fælles kontor. Andreas bor nemlig i København og Hans i Aarhus. Derfor mødes de nogle gange på universiteter og arbejder. Der er både billig kaffe og en arbejdsom atmosfære.

Den store Investering

Mange har spurgt, om de ikke er bange for, at det hele går galt. Men de er begge forholdsvis rolige, for de skylder hverken penge, har brugt hele deres opsparing eller forlånt sig i hus og hjem. Det har crowdfunding sparet dem for.

I stedet for at lade fagpersoner såsom banker eller kommunale puljer vurdere, om Canairi kunne blive til noget, startede de en indsamling på platformen Kickstarter. Her er det op til netværk i form af venner, familie, kollegaer og andre interesserede, om projektet bliver en succes. Det er nemlig dem, der hjælper projektet på vej ved at støtte med små eller større beløb.

I begyndelsen af året, da Andreas og Hans gik fuldtid på projektet, lancerede de en kampagnefilm på Kickstarter, som de havde arbejdet på i tre måneder. Videoen skulle give folk lyst til at forudbestille en Canairi og på den måde donere penge, så Andreas og Hans kunne sætte Canairi i produktion. 50.000 kr. havde de forsigtigt regnet sig frem til, at de havde brug for.

Klokken var ca. 16. Det kan Andreas huske, for han rejste sig lige for at hilse på sin kæreste, der var kommet hjem fra arbejde. Da han kiggede på sin telefon, var der i mellemtiden tikket 100.000 kr. ind.

”Det gik så hurtigt,” fortæller Andreas.

Da Andreas og Hans lukkede indsamlingen på Kickstarter, og platformen havde trukket sin andel fra, kom der igen en notifikation på Andreas’ telefon.

”Der var blevet overført et større millionbeløb til min konto. Jeg tog et screenshot, for dét havde jeg alligevel aldrig set før.”

I alt nåede de at samle 3,9 millioner kr. sammen til deres startup-virksomhed. Pengene betød, at de nu kunne videreudvikle deres produkt og starte en produktion. Men endnu vigtigere kom titlen som et af de 10 mest fundede danske projekt på Kickstarter til at åbne mange døre for de to uerfarne iværksættere.

Den store opbakning til Canairi blev betragtet som en validering af produktet blandt potentielle samarbejdspartnere. Det betød, at de nærmest kunne henvende sig til gud og hver mand om sparring og samarbejde. På den måde blev forventningerne til den lille fugl pludselig store.

Netværket

Mavefornemmelse, netværk og diplomatiske forhandlinger er på mange måder blevet Andreas og Hans' vej til succes. For rent fagligt er der utrolig mange punkter, hvor de to venner ikke har haft den fornødne viden.

”Andreas har noget økonomisk erfaring, og jeg har kommunikativ erfaring. Men det er to ud af 20 områder, som vi har skullet afdække. Den uvished skabte en usikkerhed, om der nu var noget, vi havde overset. For vi prøvede gang på gang, at der var ting, som vi slet ikke havde skænket en tanke,” forklarer Hans.

De har forsøgt at skabe en hovedregel om, at hver gang de træffer en beslutning, som rækker ud over noget, de har viden om, skal de forhøre sig hos tre, som ved noget om det. På den måde kan de få et fingerpeg, om de er på rette kurs.

Deres uvidenhed afspejler sig også i forholdet til deres samarbejdspartnere, hvor den gode stemning er vigtig. Andreas og Hans er både ’diplomatiske’ og ’føjelige’ i en forhandling, for på den måde kan de hurtigt komme videre i processen.

”Når man er en lille startup som os, kan man ikke overleve at have for mange utilfredse folk omkring sig. Så kan det godt være, at løsningerne bliver lidt dyrere i starten, men til gengæld får man skabt en god relation, og så kan man altid genforhandle på et senere tidspunkt,” forklarer Andreas.

Andreas og Hans er klar over, at de kan fremstå nonchalante, men de kan konstatere, at deres lidt anderledes og mere tilbagelænede måde at drive virksomhed har fungeret meget godt indtil videre.

Canairi har vundet Danish Creative Industries' pris som ’Mest lovende virksomhed’, høstet mere end 10 design- og innovationspriser og er blevet solgt til 63 lande.

Venskab og modsætninger

Andreas og Hans' faglige baggrunde kunne næsten ikke være mere forskellige. Som Hans siger: "Der er fandeme langt fra Adobe Photoshop til Microsoft Excel." Derfor har de to venner fra starten af haft skarpt definerede ansvarsområder. Andreas tager sig af økonomi, produktion og salg, mens Hans sørger for branding, design og kommunikation.

”Den helt store force ved, at det er så opdelt, er, at vi sparer tid. Før har jeg siddet til mange møder, hvor der var nogle, der nærmest ikke kunne retfærdiggøre deres løn, hvis ikke de kom med en kommentar til mødet. Og det kan ødelægge en proces, at folk skal sidde og diskutere eller kommentere noget, som er helt uden for deres kompetenceområde,” siger Hans.

”Selvfølgelig vender vi stadig ting med hinanden, men vi stoler på, at hvis den anden har undersøgt tingene, så det er godt nok. Tillid er kernen i det her, og det har vi nok, fordi vi har kendt hinanden i 20 år,” siger Andreas.

Andreas står med det primære ansvar for økonomien, som han har en meget besindig tilgang til, har de fundet ud af. Men de vil hellere gå beskedent til værks, for hvis budgetteringen bliver for optimistisk, kan det betyde, at virksomheden skal lukke.

”Alle er sårbare, og i sidste ende handler det om, hvor mange penge der står på kontoen,” slår Hans fast.

Det er ikke kun virksomheden, der er sårbar, men også Andreas og Hans. Ved at gå ind i virksomheden sammen har de nemlig sat deres venskab på spil. Andreas har set på tæt hold i sin farfars virksomhed, hvordan venskaber kan gå i opløsning, når noget går skævt i forretningen.

”Det, vi får ud af det nu, er, at vi er meget mere sammen, og på den måde har vores venskab udviklet sig positivt. Men der er en risiko for, at vi bliver uvenner og kan ødelægge relationen. Det snakkede vi meget om i starten. Men omvendt har det, vi har fået i de her år, været fuldstændig magisk. Det kan være, når vi måske får børn, at vi kun ses hver anden, tredje eller fjerde måned. Og det tænker vi opvejer den risiko,” konstaterer Andreas.

Der er rigeligt at tage sig til for de to venner, som drømmer om, at Canairi en skønne dag skal blive synonymet for en indeklimamåler. Men inden de kaster sig over den ambition, skal Andreas lige have færdiggjort distributionskæden. I oktober fik Canairi nemlig officielt luft under vingerne og blev sendt ud til 63 forskellige lande fra hovedlageret i Holland.