Arbejdstid

3 åbenlyse fordele ved 4-dages-uge

18-10-2022
8 min.

En firedages-arbejdsuge kan være med til at løse tre problemer, vidensarbejdere meget ofte har. Men det indebærer også et svært farvel, fortæller forsker Michael Pedersen, der følger en række firmaer med en firedages-uge.

De seneste år har der været stigende interesse for firedages-arbejdsugen, efterhånden som både private og offentlige arbejdsgivere herhjemme og internationalt er gået den vej.

Det er der god grund til, for der er klare gevinster ved en firedages-uge. Sådan lyder det fra Michael Pedersen, der er lektor på Copenhagen Business School og forsker i netop firedages-arbejdsugen. Gennem sine studier har han fundet en stribe fordele, men han fremhæver særligt tre, der kan gavne vidensarbejdere.

Samtidig kommer vi til at vinke farvel til noget, som mange af os skatter højt. Det vender vi tilbage til.

Tegn på lavere stress

Michael Pedersen følger en række af de danske virksomheder, der har taget skridtet. Og her taler vi det fulde skridt: Fire normale arbejdsdage og en ekstra fridag til samme løn som før.

Det er lige præcis, hvad mange akademikere rigtig godt kunne tænke sig. Næsten otte ud af ti vil gerne have en arbejdsuge på fire dage, viser en Djøf-undersøgelse fra i år. Og de fleste af dem ønsker netop modellen, hvor der bliver skåret i arbejdstiden, samtidig med at lønnen er som hidtil – mens man stadig skal nå de samme opgaver.

Michael Pedersen understreger, at han udelukkende følger kontor- og vidensarbejdere. Derfor kan han ikke udtale sig om, hvad der vil ske med produktiviteten ved at indføre firedages-uge i fx industrien eller hos de ’varme hænder’.

Men han vil godt vove påstanden, at firedages-ugen generelt set kan sænke stressniveauet blandt videns- og kontorarbejdere. Hans egne studier er kvalitative, så han har ikke selv målt på det. Men trivselsmålingerne hos de virksomheder, han følger, giver et praj om det.

”De viser, at stressen er lavere, og at folk føler sig mere produktive og mere udhvilede.”

Via sine egne studier har Michael Pedersen fundet frem til tre ting, der kan afhjælpe typiske udfordringer, vidensarbejdere har. Den første er, at det kan eliminere tanken om, at mange arbejdstimer er et adelsmærke for anerkendelse og lig med høj produktivitet.

1) Lange arbejdsdage som normen for succes

”Jeg ser firedages-arbejdsugen som et opgør med idéen om, at travlhed og lange arbejdsdage er ensbetydende med, at man er kompetent, dygtig og engageret,” siger Michael Pedersen.

Ganske vist sænker arbejdsgiveren arbejdstiden og udbetaler den samme løn som før. Til gengæld er forventningen, at medarbejderne leverer det samme som tidligere. Og det betyder altså, at der skal arbejdes mere effektivt.

Alle de virksomheder, Michael Pedersen følger, har indført rammer for, hvornår medarbejderen kan arbejde fokuseret. Fx ved at bruge tidsstyringsværktøjet Pomodoro, hvor man arbejder uforstyrret i 25 minutter ad gangen med fem minutters pause imellem. Ingen telefoner, ingen mails og ingen kolleger, der lige stikker hovedet ind ad døren.

Mange steder er fokustiden organiseret, så alle fx arbejder uforstyrret mellem klokken 10-12.  Andre steder viser røde lamper eller storskærme, om den enkelte medarbejder er til rådighed.

Men fælles for arbejdspladserne er det, at de bryder med normen om, at lange arbejdsdage er lig med produktive medarbejdere, siger Michael Pedersen.

”Tanken om den gode medarbejder rykker i denne proces væk fra de lange arbejdsdage mod, hvad medarbejderen faktisk får udrettet i løbet af dagen. Det handler om kvaliteten af de timer, der arbejdes, ikke kvantiteten.”

Folk er altså ikke blevet mindre stressede af fleksibelt arbejde. Vi kan simpelthen se på data, at fleksibelt arbejde fører til mere arbejde

Michael Pedersen, lektor, Copenhagen Business School
2) Timing af, hvornår opgaverne bliver løst

Meget kontorarbejde svinger i intensitet. Arbejdsopgaverne kommer sjældent i en jævn strøm. Ofte kan det skyldes, at vi sidder og venter på, at kollegaer skal være færdige med deres opgaver, eller at vi afventer feedback fra chefen, før vi selv kan komme videre.

Det er jo ikke specielt effektivt, som Michael Pedersen siger. Og problemet kan blive værre, hvis der er stor frihed til selv at vælge, hvornår man arbejder.

”Nogle arbejder på alle mulige tidspunkter af døgnet og spredt ud over hele ugen. Men det betyder så også, at man aldrig ved, hvornår tingene kommer ind, og hvornår man skal forholde sig til dem.”

I mange af de virksomheder, som Michael Pedersen følger, er oplevelsen, at der er kommet meget mere forudsigelighed i, hvornår opgaverne bliver løst. Det er ikke sådan, at der aldrig bliver arbejdet om aftenen eller i weekender mere. Men det er undtagelsen, siger han.

Der bliver til gengæld kigget nøje på arbejdsprocesser – og fungerer de ikke efter hensigten, bliver noget nyt prøvet af, fortæller Michael Pedersen. Det helt klassiske hos mange af de virksomheder, han følger, er de nævnte fokusperioder – typisk om formiddagen – og så korte fællesmøder om eftermiddagen.

”Formålet er at få koordineret og synkroniseret arbejdet, så udsvingene i arbejdsintensiteten bliver mere forudsigelige – og det ser ud til at lykkes.”

Når mange af os spreder arbejdstiden bredt ud over døgnet og ugen, fører det også til det, som Michael Pedersen beskriver som fleksibilitets-paradokset – den tredje af de udfordringer, kortere arbejdsuger kan være med til at afhjælpe.

3) Slagsider ved fleksibelt arbejde

Michael Pedersen kalder firedages-ugen for meget lovende. Også selv om det betyder, at vi så må give købe på den fleksibilitet, mange af os hylder og nærmest forventer at have.

”Da jeg startede med at forske i 2005, var det i selvledelse og stress. Og jeg var selv med på det fleksible arbejde og frisættelsesbølgen dengang. Men nu er der snart gået 20 år, og folk er altså ikke blevet mindre stressede af fleksibelt arbejde. Vi kan simpelthen se på data, at fleksibelt arbejde fører til mere arbejde.”

Han peger på det, som forskeren Heejung Chung kalder ’the flexibility paradox’ – hun har skrevet en bog af samme navn.

Paradokset består i, at en udstrakt grad af fleksibilitet og de bedre muligheder for hjemmearbejde fører til, at vi arbejder mere.

”Fokus på produktivitet frem for dyrkelsen af lange arbejdsdage gør det nemmere for os at vide, hvad kriterierne for succes er, og giver os dermed muligheden for at tæmme vores indre arbejdsgiver.”

Heejung Chungs forskning viser samtidig, at de traditionelle kønsroller forstærkes med graden af fleksibilitet. Altså at kvinderne bruger endnu mere tid på husligt arbejde end mændene, når de arbejder fleksibelt.

Det er klart, at nogle medarbejdere vil have det stramt med at give køb på fleksibiliteten. Det er jo nærmest blevet en selvfølge blandt vidensarbejdere. Og der er også medarbejdere, der har sagt op af samme grund – men det er et fåtal, siger Michael Pedersen.

Det er en drøftelse, man ikke kommer udenom at tage på arbejdspladsen, siger han.

Det bliver også en måde at tage ledelsesretten tilbage på: ’Nu har vi den her gulerod, men så skal vi også tale om, hvordan du løser dine arbejdsopgaver på den bedste måde’

Michael Pedersen, lektor, Copenhagen Business School
Skal vi sige farvel til hjemmearbejde?

Der bliver i det hele taget brug for en række diskussioner om, hvordan vi skal gribe vores arbejde an, siger han.



”Hvis du går ned på 30 timer, men stadig får den samme løn, som da du var på 37 timer, bliver det jo en anledning til at diskutere, hvordan vi tilrettelægger vores arbejde. Fra et ledelsesperspektiv bliver det også en måde at tage ledelsesretten tilbage på: ’Nu har vi den her gulerod, men så skal vi også tale om, hvordan du løser dine arbejdsopgaver på den bedste måde’.”

Det gælder også hjemmearbejde. Det gik jo under coronanedlukningerne – også hos virksomheder med firedages-uge.

Men igen forsøger de at rammesætte det, siger Michael Pedersen. Der er stadig fokustid og Pomodoro-sessioner og korte møder – også når du arbejder hjemme.

”En af virksomhederne har fx ’work from home Wednesday’. Men de har stadig nogle faste arbejdsprocesser, der skal følges.”

Har vi råd?

Men kan det virkelig passe, at vi kan effektivisere os ud af det, så vi kan skære en dag af vores arbejdsuge? Djøfbladet har tidligere interviewet Nikolaj Harmon, lektor med speciale i arbejdsøkonomi ved Københavns Universitet. Han tror ikke på, at effekten kan være så stor, at vi bliver 20% mere produktive, hvis vi skærer 20% af arbejdstiden. For hvis vi kunne, hvorfor gør vi det så ikke allerede nu?

Til det siger Michael Pedersen:

”Han er økonom, jeg er forsker i ledelse og organisation. Jeg synes ikke, vidensarbejdspladser arbejder effektivt nok. Men jeg bliver tit spurgt om, hvornår hele samfundet er klar til en firedages-arbejdsuge. Det er svært at sige, om det sker.”

Han peger på, at trenden indtil videre primært er båret af ejerledede virksomheder.

Det er dog også begyndt at spire i NGO-verdenen. Siden i sommer har Amnesty Internationals danske afdeling permanent indført firedages-uge efter en testperiode.

Der er hele tiden nye arbejdspladser, der tager skridtet, siger Michael Pedersen.

”Om hele samfundet skal have en firedages-arbejdsuge, er for tidligt at sige. Men det er et vigtigt eksperiment, fordi det sætter pres på, hvad vi egentlig laver, når vi går på arbejde, så vi kan holde fri, når vi holder fri.”

Det handler om, at vi skal etablere nye vaner og gennemtjekke vores egne – at vi hele tiden skal eksperimentere, siger Michael Pedersen.

”En ting, jeg har lært, er, at man ikke skal fortænke det for meget. Man skal starte eksperimentet. Man kan ikke forudsige, hvad alle medarbejdere og kunder vil sige. Man går i gang. Ser, hvad der sker. Og tager problemerne, som de opstår.” 

Kommentarer

Marietta

21.10.2022 kl. 22.21

Trods de teknologiske landvindinger de sidste 20 år er der ikke ledelsesmæssig incitament til i den offentlige sektor at gøre administrativt arbejde mere effektivt, når djøfere ikke har en øvre arbejdstid. Ledelsen kan jo altid få dem til at arbejde lidt længere.

Dertil køber den offentlige sektor de billigste it produkter (hardware og software). De sidste 20 har jeg oplevet, at jeg har fået flere teknologiske produkter og de mest ineffektive teknologiske produkter, hvilket gør, at jeg bruger mere og mere tid på administrative procedurer, som skyldes billig og ineffektiv teknologi. Og ledelsen har ikke nogen grund til at effektivisere administrationen, når de jo altid få en djøfter til at arbejde lidt længere.

Vi har siden 1818 næsten hundredoblet produktionen, og hver dansker har fået ca. 18 gange så meget til rådighed. Måske skulle vi omsætte noget af den merværdi til et lykkeligt liv? Og så kan det måske ovenikøbet skabe et ledelsesmæssigt incitament til at effektivisere det administrative arbejde.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knudsen

21.10.2022 kl. 11.36

PS: Nu ved jeg ikke om en læge kan klassificeres som en "vidensarbejder" :-) ? Men min hustru, som arbejder i en privatklinik, tager normalt en 12 timers vagt. Så når hun arbejder 3 dage om ugen er det 36 timer, 4 dage er 48 timer, og 5 er 60 timer. 5 dage er stressende fordi man ikke kan nå meget andet.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knudsen

21.10.2022 kl. 11.14

Der er ingen tvivl om at man kunne spare mindst 25% ved at effektivisere den offentlige sektor og visse private, større firmaer. Specielt det offentlige kører deres administrative systemer efter Parkinsons lov. Hvis vi taler om varme hænder, så erfarede vi på TV2 i går, at på (visse) plejehjem er det ikke unormalt at holde pause i 1/3 af den såkaldte arbejdstid, og det er også hvad jeg selv har observeret. Derimod har sygeplejersker på hospitaler så travlt at de aldrig når i mål, og får stress, men det afhjælpes jo ikke ved en 4-dages uge. Personligt kender jeg ikke nogen, som kun arbejder 37 timer om ugen, medmindre de er på deltid.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rasmus

21.10.2022 kl. 11.07

Alle vil vel blive glade for at arbejde mindre for den samme løn. Det svarer jo til en lønforhøjelse på 18-19%

Kigger vi tilbage på Taylors observationer, så stiger produktiviteten når der bliver udvist interesse for folks arbejde.

Dvs. efter et stykke tid er 4 dages arbejdsuge blevet normalt og så er produktiviteten blot 4/5 af det man tidligere nåede på 5 dage. Dog er lønudgiften steget med de 18-19%

1 kommentar
2

Per Knudsen

21.10.2022 kl. 11.16

Korrekt kommentar!

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael

21.10.2022 kl. 10.33

Forstår ikke de første to kommentarer.

Annette: Hvad har det af betydning? Artiklens pointe er, at foreløbige undersøger peger på, at det er muligt at gå ned i arbejdstid fra 5 til 4 dage og stadig løfte opgaver i samme omfang.

Hans: Helt fair at du er imod artiklens pointe, men jeg synes du skøjter hen over de påstande, som fremlægges i artiklen. Du konkluderer rask væk, at 5 dages arbejde på 4 dage vil føre til stress, og at det i øvrigt er tvivlsomt, om det lader sig gøre. Men oplysningerne i f.eks. faktaboksen peger jo netop på, at det kan lade sig gøre med gode resultater.

Fra faktaboksen:
Ni ud af ti virksomheder vil fortsætte med firedages-ugen. Halvdelen siger, at produktiviteten er steget, så den ligger endnu højere end før, mens lidt under halvdelen siger, at den ligger på samme niveau med før.

At een undersøgelse når dette resultat, betyder selvfølgelig ikke, at det nødvendigvis er det endegyldige svar, men hvis man vil kritisere, hvad undersøgelsen påstår, må man vel forholde sig til dens indhold?

Hvad bygger du din påstand på, om at en ekstra fridag vil føre til mere stress? Hvad bygger du din påstand på, om at der ikke er 20% fedt i de fleste organisationer?

Herudover: En ledelse har en del flere opgaver end at tale med medarbejderne om, hvordan opgaver løses bedst, men lad nu det ligge.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Louise

21.10.2022 kl. 10.28

Det er dejligt med en opremsning af fordelene. Men nogen gange ville jeg ønske, at min fagforening - i stedet for hele tiden at købe ind på et taylorisme-agtigt paradigme om, at vi alle kan og bør arbejde meget mere effektivt, og nærmest "lokke" arbejdsgiverne med, at de kan få det hele for det halve (og sådanne lovninger kan have katastrofale følger, læs fx Susanne Ekmans nye bog om giftig gæld) - i stedet blot ville opfatte og kommunikere om nedsættelse af arbejdstiden som et næste og længe ventet skridt i udviklingen af arbejdstid. Den blev jo nedsat ca. 13 gange i perioden 1900-1990, og siden er intet sket. Uanset fordele, ulemper, økonomers holdninger, ledelsesforskeres holdninger, politikernes holdninger, og arbejdsgiveres holdninger, men alene fordi det er i jeres medlemmers og fremtidige generationers interesse.

0 kommentarer
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Annette

21.10.2022 kl. 09.35

Tesen tager udgangspunkt i folk med “normale” arbejdsdage. Antager det er 7,5/8 timer dagligt.

Dem tror jeg simpelthen ikke jeg kender nogen af ????

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

21.10.2022 kl. 08.49

"men så skal vi også tale om, hvordan du løser dine arbejdsopgaver på den bedste måde" er hovedet på sømmet. Det er jo ikke en samtale, der skal tages, fordi man indfører 4-dages uge. Det er reelt den eneste opgave, en virksomheds ledelse har. Så hvad er nyt?

Nej, stress er det man får, når man skal nå 5 dages arbejde på 4 dage. Hver uge! Hvis det overhovedet er muligt, så havde man 25 % fedt i sin organisation, jævnt fordelt, i forvejen. Og det er alligevel lidt af en påstand, selv i det offentlige. I det private er det et gedigent skud i egen fod, for alle kunder vil da gå til stålet i de næste forhandlinger, for de har betalt massive overpriser i årevis!

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.