Stop den populistiske snak om at spare milliarder på administration

Det er muligt, at jeg er blevet en smule kynisk efter 20 år som kommunal ansat i en administrativ stilling, heraf de fleste som tillidsvalgt. For jeg er næsten holdt op med at lytte efter, når skiftende regeringer og partier på pressemøder blæser til kamp mod det unødige bureaukrati og ved forskellige tvivlsomme regnestykker mener at kunne spare milliarder.  

Men hvis det bare var så nemt. For det er en myte, at udgifterne til ren administration i kommunerne bare stiger og stiger. Det viser en opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriets såkaldte benchmarkingenhed. Her har ministeriet belyst udviklingen i udgifterne til en række delområder inden for administration og ledelse. Opgørelsen viser, at udgifterne til administrativt personale som fx stabsmedarbejdere faktisk er faldende! Derimod har der været vækst i udgifterne til de borgernære opgaver i kommuner og regioner.

Så lad os starte med den svære øvelse at identificere de regler, der skal fjernes. Vi har snakket om regelforenkling, så længe jeg kan huske. Måske vi skulle interessere os for, hvorfor det er så svært, så vi kan komme lidt længere end bare at sige, at det skal ske. Tænk, hvis vi kunne få et bud på 'hvordan'... Måske endda sammen med en diskussion af, hvad det vil betyde for vores samfund. Men uden klarhed over, hvor de skal findes, risikerer vi at presse kommunerne til grønthøsterfyringer uden retning og på områder, der også vil ramme borgerne.

For administrative ansatte arbejder også med borgernære opgaver. Vi arbejder konkret med at sikre vandmiljø i kommunerne, godkender byggeansøgninger, mindske madspild, ligesom vi arbejder med udsatte børn og unge, der har behov for hjælp. Vi arbejder med at sikrer lokaldemokratiet, og vi laver arrangementer for borgerne på biblioteker – for bare at nævne nogle få områder.

I modsætning til hvad man kunne forledes til at tro, er administrationen faktisk en væsentlig forudsætning for, at alt andet fungerer og virker efter hensigten i kommunerne. At tro, at man kan uddelegere eller nedlægge vores administrative stillinger, er spild af ressourcer og faglighed. Ikke bare vores, men også for de mange kollegaer, der slet ikke har tid, uddannelse og resurser til eller interesse for at udføre vores arbejde. Men det er i endnu højere grad uheldigt for de mange borgere, som kommer til at lide under, at fx lederen har for travlt med administrativ planlægning og styring til at kunne arbejde med og udvikle institutionen, styrke medarbejdernes faglighed, sænke sygefraværet, sætte sig ind i ny viden og mange andre af de ledelsesmæssige opgaver, som den offentlige sektor skriger på.

Så i stedet for at komme med populistiske udtalelser og letkøbte forslag, som nedgør og udpeger forskellige faggrupper og i sidste ende bruges til at legitimere nedskæringer, der kun tjener til at skære ned på velfærden, er der behov for, at vi kræver, at politikerne har mod til at slippe kontrollen og dermed nogle af de mange krav om registrering, dokumentation, processer, planer og kontrol, der flytter tid og fokus fra det, der virkelig betyder noget: Arbejdet med borgerne.

Tania Karpatschof er fælledstillidsrepræsentant for AC’erne i Københavns Kommune.