Jacqueline
2 år siden
God opmærksomhed på den politiske retorik - tak fo det! Jeg synes dog at Djøf burde træde ind i 2022 og kalde disse to skarpe kvinder for forpersoner. Formænd???
Djøf mener
Spar på reglerne – ikke administrationen
15.10.2022
af
Hanne Fugl Eskjær & Johanne Nordmann
Foto: Djøf
"Når politikere vil finansiere deres valgløfter med at spare milliarder på administrationen i den offentlige sektor, så skal de pege præcist på hvem og på hvad," skriver Djøf-formændene Hanne Fugl Eskjær og Johanne Nordmann.
Vi skal til stemmeurnerne d. 1. november. Valgkampen har længe været i fuld sving. Og næsten dagligt ser vi debatindlæg og kommentarer i medierne om djøferne og den offentlige administration.
Debatten bærer desværre præg af talrige myter og fordomme om djøferne, og hvor mange (få) vi egentlig er. Og senest også egentlige forslag om at spare på administrationen i afbureaukratiseringens navn.
Fx lød det sådan på Twitter for nogle uger siden: “Man kunne fyre over halvdelen af de ansatte i det offentlige og stadig have samme effektivitet, de fleste af dem er jo bare djøfere, der sidder og holder øje med, om resten gør det godt nok.”
Så lad os starte der: Der findes ingen hær af djøfere – vi er faktisk mange færre, end de fleste tror. Og vi går ikke på arbejde for at spænde ben for andres faglighed eller skabe unødvendig administration og kontrol. Tværtimod. Ingen af os har nogensinde mødt et medlem, som ikke hver dag går på arbejde for at skabe en velfungerende offentlig sektor og bedre velfærd.
Så hvor mange er vi egentlig? Et kig i Kommunernes og Regionernes Løndatabase viser, at djøferne blot udgør 2,0% af de 476.000 ansatte i kommunerne. Zoomer man ind på sundhedsområdet i regionerne, udgør djøferne blot 1,6% af de 133.000 ansatte.
Nogle vil sikkert hævde, at det alligevel er alt for mange. Og ja, der foregår heldigvis hele tiden en nødvendig debat, om der er for meget bureaukrati og for mange krav om kontroller, registreringer og dokumentation i den offentlige sektor. En debat, som vi også meget gerne tager del i fra Djøfs side.
Vi bakker helhjertet op om forsøgene med velfærdsaftaler i kommunerne, hvor man skrotter en lang række statslige krav og paragraffer på udvalgte velfærdsområder. Og vi opfordrer også til, at kommunerne kigger indad og ser på, hvilke regler de selv har vedtaget, som måske ikke giver øget værdi for borgeren – selv om de er indført i bedste mening om at forebygge fejl og sikre ensartet og god behandling af borgerne.
Vi er overbeviste om, at færre regler og mere tillid til medarbejdernes faglighed og et større lokalt ledelsesrum kan frigøre tid, kræfter og energi. Og give endnu bedre velfærd til borgerne.
Vi insisterer samtidig på, at administration er godt og nødvendigt for god velfærd. Der er brug for ledelse, for udvikling og kvalitetssikring på tværs, og der er brug for nogle, der sikrer, at der er styr på pengene i den offentlige sektor. For blot at nævne nogle få eksempler. Vi har brug for alle gode kræfter for at udvikle velfærdssamfundet og sikre en effektiv drift.
Derfor: Når politikere vil finansiere deres valgløfter med at spare milliarder på administrationen i den offentlige sektor, så skal de pege præcist på hvem og på hvad. Hvilke regler skal skrottes, hvilken dokumentation kan vi undvære? Ellers bliver det bare besparelser med den konsekvens, at de, der bliver tilbage, skal løbe endnu hurtigere – eller at de administrative opgaver kommer til at glide ud i ældreplejen og daginstitutionerne. Det er hverken klogt eller rimeligt.
Hanne Fugl Eskjær er formand for Offentlige Chefer i Djøf, og Johanne Nordmann er formand for Djøf Offentlig.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Ledige stillinger
ANNONCE