Brevkasse
25.10.2022
af
Frederik Iuel
Illustration: Djøf
"Jeg har en meget ung chef. Hvis jeg stiller spørgsmål, han ikke kan svare på, bliver han irriteret. Når jeg har brug for at sparre med ham, får jeg intet ud af det. Jeg føler, han står i vejen for min trivsel og udvikling. Hvad stiller jeg op?"
Kære Djøf
Jeg er 56 år og har en meget ung chef. Han er topfokuseret på vores mål og strategier, men forsømmer at tjekke ind på 'vejene' derhen. Hvis jeg fx stiller spørgsmål, han ikke kan svare på, bliver han irriteret og fraværende. Når jeg har brug for at sparre med ham om prioriteringer og opgaver, får jeg intet ud af det. Jeg føler, han står i vejen for min trivsel og udvikling. Hvad stiller jeg op?
Kære medlem
Jeg forstår din frustration. Og det er helt rimeligt at forvente, at éns chef også evner at lede proces, relation og samarbejde. Noget tyder dog på, at din unge chef endnu ikke er nået dertil. Og det slider på chef/medarbejderrelationen. Her er, hvad du kan gøre, så du kan genvinde din arbejdsglæde, samtidig med at du fortsat udvikler din karriere:
Forvent lidt mindre af din chef. Enhver start er svær. Tænk blot på, da du begyndte i dit første job: Stejl læringskurve, nye mennesker, ny kultur og udfordrende opgaver. Sådan er det også at lande i første lederjob for din chef.
Nu hvor du ved, at han i al sin uerfarenhed ikke evner kunsten at samtale med sine medarbejdere på deres præmisser, kan du gøre dit til, at han lærer det. Din erfaring og indsigt kan gavne ham og jeres relation. I stedet for at forvente af ham, at han forstår dit behov (han har tydeligvis fokus på andre ting), så sig det klart til ham, når muligheden byder sig.
Fx sådan her: ”Hey chef, jeg forstår, du har brug for, at vi får lukket den sag til den og den tid. Men inden jeg kan nå i mål med dét, har jeg brug for at sparre med dig eller måske en anden om A, B og C. Jeg har fuld forståelse for, at du ikke kan vide det hele – det er jo i princippet mit ansvar, det her – men ikke desto mindre mangler jeg info om disse forhold. Kan vi tale om det?”
Med den tilgang anerkender du hans behov, og det gør ham tryg. Og du gør fagligt, relevant og eksplicit opmærksom på dine behov, og du kobler dem til opgaven (det gør ham dobbelt tryg). Sidst, men ikke mindst, så tilbyder du ham at drøfte alternative løsninger med ham: ”Måske er der andre i huset, du kan sparre med.” Du giver ham med andre ord muligheden for at være den beslutningsdygtige chef.
Denne tilgang kræver lidt ekstra af dig i form af forberedelse og nysgerrighed. Dine møder med ham skal du forberede (hvad er dine konkrete behov, hvad er hans). Når han bliver irritabel, så gør ham opmærksom på det (for irritable chefer er gift for en organisation) og vær nysgerrig på, hvilke behov der ligger bag hans irritabilitet.
Og nej, dette er ikke dit job. Enig. Din chef og husets ledelse har ansvaret. Det kan du formentlig ikke gøre så meget ved. Men du kan gøre dit til på dit niveau at udvikle din og jeres fælles relation. Det er god karriereudvikling, som kommer dig selv, dine kolleger og din chef til gavn.
Med venlig hilsen
Frederik Iuel, chefkonsulent i Djøf Karriere og Erhverv
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER