Anne Sofie har droppet jobsøgningen og er rejst 8.000 km. væk

Da 25-årige Anne Sofie Brask nærmede sig slutningen af sin kandidat, begyndte de fleste af hendes medstuderende at søge efter jobs. Nogle blev ansat i deres studiejob, andre vidste præcis, hvad de ville søge efter, men Anne Sofie Brask var i tvivl.

Hun vidste ikke engang, om hun egentlig ville direkte ud på arbejdsmarkedet, når hun blev færdig som cand.merc.(kom.). Hun havde nemlig en anden drøm, som konstant voksede sig større.

”Jeg følte på en eller anden måde, at det var underligt ikke at søge jobs, når alle andre gjorde det, og derfor kiggede jeg også på jobopslag. Men inde i mig selv vidste jeg godt, at der var andre ting, jeg hellere ville end at have et job lige efter kandidaten. Jeg ville trække stikket en smule ved at rejse og opleve verden,” fortæller hun. 

Så snart hun havde afleveret sit speciale, begyndte hun derfor at undersøge mulighederne for at rejse ud i verden. Og en aften i maj valgte hun at købe en envejsbillet til Vietnam.

Lysten driver

Nogle måneder senere – helt præcist d. 2. september – steg Anne Sofie Brask sammen med sin kæreste på et fly mod Vietnam. Hendes kæreste, Lasse, er med i de to første måneder, hvor han har orlov fra arbejdet, og derefter rejser Anne Sofie Brask videre alene.

”Vi overvejede meget, hvornår vi skulle gøre det. Vi talte om, at vi aldrig ville komme til at bo billigere og have færre udgifter. Der eksisterer aldrig det helt perfekte tidspunkt, men det er noget, man selv skal kreere. Der kan altid være grunde til at sige nej, men der var bare ikke noget, der holdt os tilbage fra at sige ja og gøre det.”

Beslutningen om at sige ja har Anne Sofie Brask på ingen måde fortrudt. Hun befinder sig i skrivende stund på en lille ø i Cambodja, og den præcise dato for, hvornår hun vender hjem, er endnu ikke planlagt. I stedet er det lysten og mulighederne, der er afgørende.

Hun har indtil videre været i adskillige byer – primært i Vietnam, men også Cambodja – og har undervejs mødt en masse mennesker, som ligesom hende er backpackere. Ud over at lære en masse om forskellige kulturer lærer hun også en masse om sig selv.

”Jeg er en meget struktureret person, og jeg kan godt lide, at alt er planlagt. Men her er alting mere spontant, og det er rigtig sundt for mig, da jeg lærer at slippe tøjlerne lidt,” siger hun.

”Samtidig hjælper turen mig med at reflektere over, at der er mere i livet end bare arbejde, og det er også en tankegang, jeg kan tage med hjem, når hverdagen igen begynder – nemlig at nyde og udnytte min fritid på bedst mulig vis og ikke lade arbejdet fylde alt.” 

”Har jeg sat karrieren på spil?”

Men selv om det at rejse lige nu er det helt rigtige for Anne Sofie Brask, er hun klar over, at arbejdsmarkedet venter på den anden side.

”Lige nu har jobmarkedet det godt, så det er på en måde det helt optimale tidspunkt at søge job på. Derfor tænkte jeg også, om mit halve eller hele år i udlandet ville gøre, at ingen ville have mig. Samtidig kan det være, at jobmarkedet er helt anderledes, når jeg kommer tilbage.”

”Det kan være, jeg kommer til en jobsamtale, hvor vedkommende ikke kan se meningen med, at jeg har rejst i stedet for at tage direkte ud på jobmarkedet. Derfor kan jeg godt tage mig selv i at tænke, om det var en fejl, at jeg gjorde det her, og om jeg nu har sat hele min karriere på spil.”

Men trods tvivlen mærker Anne Sofie Brask dybt nede i maven, at hun har taget det helt rigtige valg, for som hun siger: ”Jeg er kun 25 år.”

”Hvis der er et job, som skærer mig fra, fordi jeg har taget et halvt eller helt år i udlandet, er det nok ikke den arbejdsplads, jeg skal være på alligevel, og det er helt okay.”

”Jeg er sikker på, jeg finder et dejligt job, hvor de vil synes, det er fedt, at jeg har været ude at rejse og lært nye mennesker og ny kultur at kende. Min motivation er samtidig så meget større, når jeg kommer hjem, da jeg er fuld af energi og klar til at komme i gang.”

Gør det!

Men før Anne Sofie Brask overhovedet kunne komme af sted, krævede det en god omgang forberedelse.

”Jeg har skullet lægge et budget. Det er lige nu på cirka 10.000 om måneden, og det passer nogenlunde for mig. Jeg har haft et studiejob gennem min studietid, så jeg har kunnet lægge penge til siden, og lige nu tager jeg af min opsparing.”

Selv om størstedelen af turen har levet op til forventningerne, er det vigtigt for hende at understrege, at alting selvfølgelig ikke altid går som planlagt.

”Man skal huske på, at man også kan have en dårlig dag i Vietnam, ligesom man kan have en dårlig dag i Danmark. Der har været et par dage, der har været udfordrende, men der er færre af dem, hvilket måske også hænger sammen med éns mentalitet her.”

Derfor tøver hun heller ikke spor, når hun bliver spurgt om, hvad hendes bedste råd til andre, der overvejer at gøre det samme, er:

”Gør det! Du kommer ikke til at fortryde det, og du bliver så mange oplevelser rigere. Jeg ved, at jeg kommer til at arbejde omtrent resten af mit liv, og jeg skal nok få en masse arbejdserfaring og tjene pengene ind igen, så derfor ser jeg heller ingen skam i at udskyde mit første job lidt.”