Studieliv

Karakterfri studiestart er et tveægget sværd

26-10-2022
6 min.
Ny forskning viser, at forsøget med karakterfrihed på første år har gjort, at de studerende på HA(psyk). i højere grad har et fælles læringsmiljø, hvor de deler noter og har fokus på samarbejde. PR-foto: Jakob Boserup/CBS

I flere år har en CBS-uddannelse kørt uden karakterer de to første semestre. Det gør studiestarten mindre presset, men karakterfriheden giver samtidig en ny slags stress, viser ny forskning.

I 2018 indførte HA(psyk.)-uddannelsen på Copenhagen Business School (CBS), at det første studieår skulle være karakterfrit. Fagene skulle bedømmes ud fra bestået/ikke-bestået, og så skulle der være mere fokus på feedback.

Ændringen blev lavet, fordi flere studerende dengang udtrykte, at stemningen på studiet var blevet mere konkurrencepræget, og at der var kommet et enormt fokus på karakterer. Studienævnet arbejdede derfor med et kulturprojekt, der skulle munde ud i nogle nye værdier for uddannelsen. Men det viste sig, at det ikke var nok.

”På det tidspunkt var der nogle eksperimenter i gang på KU med karakterfrie semestre, og derfor blev vi hurtigt enige om, at det var det, vi skulle prøve,” fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen, der er lektor på Institut for Organisation på CBS og studieleder for HA(psyk.) og cand.merc.(psyk.).

Karakterfrihed presser også

I dag er første år på HA(psyk.) fortsat uden karakterer, og det skaber i den grad ambivalente følelser hos de studerende. Det viser ny forskning, som Elisabeth Naima Mikkelsen har lavet sammen med to kolleger fra CBS.

”På den ene side oplever de studerende, at det letter presset og gør studiestarten mere stressfri. På den anden side stresser det dem også ikke at modtage karakterer. Særligt når de nærmer sig slutningen af første år og igen skal modtage karakterer.”

I studiet har forskerne talt med studerende fra de første årgange, som prøvede karakterfri studiestart. Her står det klart, at karakterparadokset kommer til udtryk på flere forskellige måder.

”Når de når slutningen af 2. semester, er de i tvivl, om de har lært nok. Flere bliver usikre på dette, da de ikke ved, hvor de ligger på skalaen,” forklarer Elisabeth Naima Mikkelsen.

”Alligevel erfarer vi, at en karakterfri studiestart danner grobund for en mere dybdegående læring. De studerende bruger en masse tid på de teorier, som de synes er spændende. Til gengæld er der også studerende, som så ikke sætter sig særlig meget ind i de fag, som de ikke synes er spændende, fordi der netop ikke gives karakterer,” siger hun.

Identitetstab

Forskningsprojektet viser, at hos nogle studerende påvirker karakterer i særlig høj grad deres identitetsfølelse.

”Især de rigtig dygtige studerende føler, at deres identitet på en måde forsvinder. Det mærker de, fordi de ikke får et klart mærkat i form af en karakter,” fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen.

”Det kræver høje karakterer at komme ind på vores studie. Derfor får vi nogle, der har knoklet for at få høje karakterer, og de er i ekstremt høj grad socialiserede til at tænke i forhold til karakterer. Når vi så ikke giver karakterer hele det første år, udfordrer det dem. Nogle af de interviewede har sagt, at de glæder sig til, at de igen kan få karakterer, fordi det er så stor en del af dem.”

Jeg ved, at der er folk, der ikke syntes, det var superfedt. Hvis vi skulle søge studiejob, kunne vi ikke vise karakterer, og samtidig vidste man ikke helt, hvor man stod rent præstationsmæssigt

Alma Lundin, studerende på HA(psyk.)

At nogle studerende har den oplevelse, kan Alma Lundin genkende fra dengang, hvor hun var en del af den første årgang med karakterfrihed.

”Vi er vant til at være i et system, hvor der er meget fokus på karakterer og målinger. Derfor kan jeg godt forstå, at det kan føles som et identitetstab. Men jeg synes, det er sundt, at det bliver udfordret lidt, og selv om der ikke er karakterer, kan man stadig levere gode opgaver,” siger hun.

En god kultur

Overordnet er Alma Lundin positiv over for det karakterfrie første år.

”Det var virkelig fedt, at der var højt fokus på feedback. Det gjorde, at jeg fik lov til at lande i det at være ny studerende – uden at der skulle være et karakterræs fra starten af. Det udfordrede også, at det kun var 10 og 12, der var lig med succes, og der kom fx også mere fokus på gruppearbejde,” fortæller hun.

Alligevel kan hun genkende den ambivalens, som studiet påpeger, samtidig med at hun ser nogle udfordringer ved, at der ikke bliver givet karakterer. 

”Jeg ved, at der er folk, der ikke syntes, det var superfedt. Hvis vi skulle søge studiejob, kunne vi ikke vise karakterer, og samtidig vidste man ikke helt, hvor man stod rent præstationsmæssigt.”

”I de fag, der handler om det organisatoriske og psykologiske, giver det supergod mening at få feedback, fordi der ofte ikke et rigtigt eller forkert svar. Men hvis man fx sidder med statistik, er der ofte et facit, og derfor bliver det sværere at give feedback.”

Men generelt mener hun, at det karakterfrie første år kan være et skridt mod et sundere studiemiljø.

”Jeg fik udfordret det med, hvad succeskriterierne for at klare sig godt var. Samtidig var det en grobund for en god kultur på studiet. Jeg oplevede, at der ikke var så stort fokus på karakterer, når vi igen fik dem. Der var mere fokus på oplevelsen, og hvilken læring man tog med videre,” fortæller Alma Lundin.

Nyt engagement

Det er Elisabeth Naima Mikkelsen enig i. Hun oplever, at der blandt studerende i højere grad skabes et fælles læringsmiljø, hvor de deler noter og har fokus på samarbejde. Og selv om det at give feedback er mere ressourcekrævende, er flere af underviserne rigtig glade for det.

De oplever nemlig, at de studerende i langt højere grad end tidligere engagerer sig i undervisningen og tør udfordre de gængse måder at skrive opgaver på.



”Førhen oplevede underviserne ofte, at de studerende stillede spørgsmål, der gik på, hvilken relevans det havde til eksamen. De havde en fornemmelse af, at de studerende kun ville engagere sig og høre om det, hvis det direkte skulle bruges til eksamen, og ikke fordi det generelt var vigtigt for deres uddannelse og viden.”

”Det blev lidt trættende for dem i længden, men efter karaktererne er skiftet ud med feedback, mærker underviserne, at det er blevet meget sjovere at undervise, og langt flere studerende deltager i undervisningen og diskussionerne.”

Tilbage i karaktermøllen

Alligevel er der lige nu i studienævnet diskussioner om det karakterfrie første års fremtid.

”Nogle studerende har sagt, at de oplever at blive en smule dovne på 2. semester, og derfor har de brug for karakterer for at engagere sig og tage det seriøst. Derfor diskuterer vi, om vi skal beholde det i et år eller reducere det til første semester,” siger Elisabeth Naima Mikkelsen.  

Elisabeth Naima Mikkelsen hører fra nogle studerende, at det karakterfrie første år blot udskyder det uundgåelige karakterræs.

Når det første år er slut, er de tilbage i karaktermøllen. Så jeg tænker en gang imellem på, om det overhovedet hjælper. Men når jeg så hører fra underviserne og de studerende, at der er kommet en enormt god undervisnings- og læringskultur, og at presset for flere er blevet langt mindre, bliver jeg mindet om meningen med det.”

”Men det er tricky, fordi der er så mange dele af vores samfund, som baserer sig på karakterer, og det er svært at ændre en hel kultur, når meget af samfundet er lagt an på, at der bliver kigget på karaktergennemsnit.”

I studienævnet er de dog enige om, at den karakterfrie studiestart skal bestå.

”Det er hårdt at starte på universitetet, og det kan lette noget af presset, at der ikke er et enormt præstations- og karakterfokus. Helt overordnet tænker jeg, vi får nogle glade studerende til at starte med,” fortæller Elisabeth Naima Mikkelsen. 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.