"Jeg kan ikke forestille mig noget større for en forsker"

To ubesvarede opkald. Thomas Gammeltoft-Hansen genkendte ikke nummeret. Hvem kunne det være? 

Halvanden uge forinden havde han været til det afsluttende interview ved Danmarks Grundforskningsfond foran et tungt besat panel af forskere fra mange forskellige discipliner.

Det føltes som eksamen, og sådan havde han forberedt sig i månederne op til – som til en eksamen.

Så dér, kl. 13.25, mandag den 23. maj, fra sit kontor på fjerde sal i bygning 6 på Københavns Universitets amagerkanske campus, ringede han tilbage.

I den anden ende tog direktøren for Grundforskningsfonden, Søren-Peter Olesen, røret: Fonden havde indstillet at bevillige 36 mio. kr. til Center of Excellence for Global Mobility Law – et nyt grundforskningscenter – under Thomas Gammeltoft-Hansens ledelse.

”Vi talte om, hvad der nu skulle ske fremadrettet. Så sad jeg lidt stille for mig selv,” erindrer han.

Da nyheden var sunket ind, og roen igen havde indfundet sig, ringede han til sin kone. Så overbragte Thomas Gammeltoft-Hansen den til sine forskningskolleger.

Postdoc William Hamilton Byrne løb ned efter champagne. Der blev skålet i bygning 6.

Forud var gået halvandet år med ansøgninger, møder, interviews og forberedelse – og sparring om ansøgninger og interviews med erfarne kolleger.

Nu var det endelig lykkedes: Verdens første forskningscenter i global mobilitetsret ville blive en realitet.

Juridisk infrastruktur

Begrebet 'mobilitet' har traditionelt haft hjemme i samfundsvidenskaben, fx sociologien, samfundsgeografien og antropologien.

Det betegner den bevægelse, som mennesker, varer og idéer udbredes med over et fysisk rum. Det kan være både lokalt, nationalt, internationalt – og globalt.

Men juraen er ofte fraværende i den eksisterende mobilitetslitteratur.

”Det er ikke noget, der findes som et eksisterende fagfelt. Du vil ikke kunne finde nogle lærerbøger i det. Du vil i det hele taget ikke kunne finde ret mange artikler, der bruger det begreb.”

”Det der er unikt ved det her center er, at vi tager juraen alvorligt.”

Det gør centeret bl.a. ved at se nærmere på forskellige retsregimer, der på forskellig vis påvirker menneskers mulighed for mobilitet, som en samlet juridisk infrastruktur.

Infrastrukturbegrebet kender man fra fx vejnet, skibsruter og flytrafikruter – eller internettet, der er en infrastruktur til at sende information af sted.

”Idéen om juridisk infrastruktur trækker på et teorifelt, som vokser rigtig meget i de her år på tværs af discipliner. Der har vi ladet os inspirere af en tværgående interesse for at studere infrastrukturer.”

Det handler om at flytte fokus fra det enkelte individ og snævre akademiske begreber for i stedet at se nærmere på de strukturer, der enten begrænser eller muliggør bevægelse mellem mennesker, varer, information og økonomi.

”Vi er det første center, der forsøger at forstå jura som en distinkt form for infrastruktur i denne her sammenhæng.”

Forskning for forskningens skyld

Ved at tage et emne, der er retsligt komplekst og omgærdet af politiske problemstillinger, håber Thomas Gammeltoft-Hansen på at kunne skabe en bedre forståelse af grundlæggende dynamikker for, hvordan retsregimer arbejder sammen, udvikler sig og skaber forandring. 

”Det håber jeg kan blive generaliserbart. Det vil være noget, som vi efterfølgende i samarbejde med andre grupper kan teste på andre retsområder.”

I forhold til andre akademiske discipliner er det samtidig en målsætning at skabe mere opmærksomhed om, hvordan forskellige juridiske strukturer i dag spiller en afgørende rolle i forhold til mobilitetsdynamikker.

Han peger på, at migration og flygtningeforskning som fagområde i høj grad har været drevet af policy-orienteret forskningsfinansiering.

”Den voksende opmærksomhed har betydet, at der er kommet mere forskning på dette område. Men donorerne stiller typisk snævre rammer for, hvilke spørgsmål der skal besvares, og hvor fokus skal ligge. Det betyder, at vi ofte ender med at få mere af det samme. Man replicerer nogle forestillinger om, hvordan tingene hænger sammen.”

”Det, der for mig er helt unikt ved at få lov til at etablere et grundforskningscenter, er, at det giver os mulighed for at lave det lange, seje bundtræk. Vi får friheden til at sætte os ud over de eksisterende kategorier og krav om her-og-nu resultater.”

Den frihed gør, at Thomas Gammeltoft-Hansen og hans kolleger kan gå bag om de nuværende debatter og se på, hvilke underlæggende mekanismer der har betydning for de retlige og politiske konflikter, der ofte opstår på dette område. Det kan fx være i forhold til havredning af migranter i Middelhavet, eller at ukrainske flygtninge kan bevæge sig frit på andre måder end tidligere.

Retlig evolution

En arbejdshypotese, som centeret tager udgangspunkt i, er, at der mellem de meget forskellige retsområder er en vekselvirkning – eller ligefrem forvikling. Det skaber en intern dynamik, hvor retsområderne udvikler sig, fordi de begynder at understøtte eller modvirke hinanden.

”Du får en form for retlig evolution, som ikke blot er betinget af de politiske ønsker, der er til reglerne.”

Over tid kan fortolkningen af reglerne udvikle sig på en måde, som ikke altid stemmer overens med det, man havde i tankerne, da man vedtog konventioner for fx 20, 50 eller 70 år siden – eller de til enhver tid eksisterende politiske ønsker.

Fx kan havretten støde sammen med asylretten, som det er sket i Middelhavet. Skibe er forpligtet til at hjælpe nødstedte bådmigranter. Men hvis de omkringliggende lande ikke ønsker at tage imod potentielle asylansøgere, står rederierne tilbage med et problem, som det er staternes ansvar at løse.

Derfor er det på den ene side nødvendigt at få en bedre forståelse af den retlige evolution, herunder de interne dynamikker, der opstår i forhold til juridisk fortolkning.

”Den anden side er, at vi gennem casestudier vil kigge på, hvad der sker, når sådan nogle retsområder bliver genstand for eksterne chok.”

Som eksempler på eksterne chok peger Thomas Gammeltoft-Hansen på corona-pandemien og flygtningekrisen i 2015.

Karrierens højdepunkt

For at forstå, hvor Thomas Gammeltoft-Hansens interesse for migration og flygtningeret kommer fra, skal man blot kaste et blik på hans bogreol – eller hans efternavn, for den sags skyld.
”Den interesse er i et vist omfang kommet ind med modermælken,” fortæller Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Hvis du kigger herop på hylden, så kan du se, at den første danske bog med titlen 'Flygtningeret' sjovt nok også er skrevet af en, der hedder Gammeltoft-Hansen (Hans Gammeltoft-Hansen, jurist, tidl. ombudsmand, tidl. formand for Dansk Flygtningehjælp, red.).”

Diskussioner om flygtninge, udlændingepolitik, familiesammenføring og Tamil-sagen fyldte altid meget i hans barndomshjem, forklarer han og peger på, at han er vokset op i en periode, hvor området blev genstand for intens politisk diskussion.

Samtidig var området i et brydningsfelt, hvor tidligere tiders opfattelser af, hvordan man skulle håndtere flygtninge og migrationsstrømme, ændrede sig markant. Det vakte en faglig interesse, som udmøntede sig i valg af uddannelse, studiejob og karrieren som forsker.

”Der var noget, der var svært her. Hvis man kunne finde nemme løsninger, så havde vi gennemført dem for lang tid siden.”

Han betegner oprettelsen af sit ’eget’ forskningscenter som den absolutte kulmination på hans forskningskarriere.

”Jeg kan ikke selv forestille mig noget større for en forsker end at få denne her mulighed.”